Global opvarmning

1. Global opvarmning � hvad rager det os ?Med udgangspunkt i konkrete erfaringer med arrangement om global opvarmning for hele skolen Andreas Vedel Gr�nlands Hjemmestyre 2000-2005 (havmilj�, milj�-og energistatistik) Aalborg Studenterkursus, 2005- (biologi og kemi)

3. DNF p� Aalborg Studenterkursus Arrangementet var en del af en 3-trinsraket: En f�lles elevintroduktion om klimaforandring (PP-shows). Bes�g af ungdomspolitikere, der diskuterede klimapolitik og besvarede sp�rgsm�l fra tilh�rerne (elev som ordstyrer). Frivillig opf�lgning i diverse fag i resten af skole�ret. Global opvarmning � hvad rager det os ?

4. Dag 1 � F�lles introduktion (PP-show) Drivhuseffekten og modelforudsigelser Lidt flere detaljer om klimaforandringer Isbj�rnen, vil den overleve ? Dag 2 � Politikerdebat Opbygning � �Global opvarmning��

5. Glimt fra f�lles introduktion

6. Klimamodellers tilblivelse B�de for atmosf�remodeller og oceanmodeller er afstanden mellem beregningspunkterne typisk et par hundrede kilometer i vandret retning, og vertikalt er der i atmosf�remodeller 20-30 lag og i oceanmodeller 10-20 lag. DMI besk�ftiger sig bl.a. med at forbedre klimamodeller. DMI's regionale klimamodel , HIRHAM, kan s�ttes op til at beregne klima�ndringer forskellige steder i verden og med en afstand mellem gitterpunkterne helt ned til 6 km.B�de for atmosf�remodeller og oceanmodeller er afstanden mellem beregningspunkterne typisk et par hundrede kilometer i vandret retning, og vertikalt er der i atmosf�remodeller 20-30 lag og i oceanmodeller 10-20 lag. DMI besk�ftiger sig bl.a. med at forbedre klimamodeller. DMI's regionale klimamodel , HIRHAM, kan s�ttes op til at beregne klima�ndringer forskellige steder i verden og med en afstand mellem gitterpunkterne helt ned til 6 km.

7. elvene vokser. mange arter af planter og dyr kan leve l�ngere nordp� end nu. havfugle og havpattedyr, som er afh�ngige af havis, vil v�re truede. arter som er tilpasset det ekstreme arktiske klima vil v�re truede. Mindre havis => bedre muligheder for at besejle omr�det og �ge adgangen til r�stoffer samt risiko for forureningsulykker, kraftigere og hyppigere storme vil p�virke kysterne og bebyggelser t�t p� havet, bygninger og veje p� permafrost st�rre risiko for at blive �delagt. Forventede klima�ndringer i Arktis

8. Permafrost og husbyggeri

9. Permafrost og husbyggeri

10. Klima�ndringer i Gr�nland (DMU) Den gennemsnitlige temperatur i Sydgr�nland forventes at stige ca. 2 �C � lidt mere om vinteren end om sommeren. I Nordgr�nland forventes den gennemsnitlige temperatur at stige 6-10 �C om vinteren, men kun lidt om sommeren. I det meste af Gr�nland vil der falde 10-50% mere nedb�r. I Sydgr�nland vil der dog n�ppe komme mere nedb�r, mens nedb�ren om vinteren vil stige drastisk i Nordgr�nland.

11. Beregnet forskel i lufttemperatur1990 sammenlignet med 2075 (dec-feb)

12. Hybrid � fordi isbj�rnen er truet ?

13. 13 En (n�dvendig) bem�rkning�.. Hovedparten af Verdens klimaforskere og eksperter samt FN's klimapanel har konkluderet, at det er menneskets udledning af drivhusgasser, som er hovedansvarlig for klima�ndringerne. Der er dog forskere, bl.a. Henrik Svensmark og Ole Humlum, der ikke mener, at det er s� entydigt. Se f.eks. Tidsskriftet Polarfronten p� www.dpc.dk.

14. Debat med ungdomspolitikere fra Konservativ Ungdom Socialistisk UngdomsFront Socialistisk Folkepartis Ungdom Radikal Ungdom (Afbud fra Venstres Ungdom ) 2 timers traditionel debatm�de med stor sp�rgelyst.

15. Godt med f�lles introduktion (�rgang og/eller hele skolen) til tema og efterf�lgende politikerdebat. Eleverne tilfredse med mulighed for at m�de ungdomspolitikere, men ikke imponeret over deres viden om emnet. Arrangementet blev (utilsigtet) ikke et tv�rfagligt arrangement med bred l�rer-opbakning. Efterf�lgende implementering af global opvarm-ning i forudsigelige fag (ingen nye faglige sam-menh�nge). Sv�rt at f� de humanistiske fag �med p� vognen� Ingen efterf�lgende tv�rfaglige forl�b !!! Evaluering af �Global opvarmning�..�

16. Eksempler p� gennemf�rte UV-forl�b om global opvarmning ved Aalborg Studenterkursus

17. Naturgeografi C:- Globale klima�ndringer.- Fossile energiressourcer og vedvarende energi. Biologi C:-Dit personlige CO2-udslip og klimaforandringer i Arktis. Biologi B:- Kulstofkredsl�b og klima�ndringer- Arktis og biologisk produktion fra plante til dyr- Dit CO2-udslip og klimaforandringer i Arktis. Samfundsfag A:Fra industrisamfund til risikosamfund.

18. Form�l: Med udgangspunkt i kursisternes eget CO2-udslip (www.1tonmindre.dk), at s�tte fokus p� klimaforandringer i is�r Arktis. Uddybe nogle problemstillinger fra �Global opvarmning � hvad rager det os?�. Skriftlig aflevering med krav om at koble klimaforandringer i Arktis til kursisternes personlige CO2-udslip. Biologi, B-niveauDit personlige CO2-udslip og klimaforandringer i Arktis.

19. Omdrejningspunkter: Ulrich Becks teori om risikosamfundet versus B. Lomborgs cost-benefit analyser. Foruds�tninger for cost-benefit analyser I forl�ngelse af informationss�gningskursus skulle eleverne selv finde artikler p� nettet, der fors�ger at gendrive Lomborgs argumentation. Hvilke konsekvenser har risikosamfundet for den traditionelle m�de at t�nke politik og suver�nitet p�? Samfundsfag, A-niveauFra industrisamfund til risikosamfund

20. Form�l At uddybe �kologiske virkningsmekanismer og sammenh�nge vha is�r arktisk �kologi, faglig forst�else af �kologiske n�glebegreber, biologisk produktion og klimaforandringer. At g�re �kologi-undervisningen lidt mere �eksotisk� ved at tage udgangspunkt i mere ukendte (men genkendelige) �kosystemer. �get kendskab til den n�re natur (fjordekskursion). Biologi, B-niveauArktis og biologisk produktion fra plante til dyr

21. Eksempel p� planlagt UV-forl�b om global opvarmning ved Aalborg Studenterkursus

22. Omdrejningspunkter (i st�beskeen): Mediepsykologi og holdningsdannelse. Klimaudfordring til verdenssamfundet. Indflydelse p� personligt udslip af drivhusgasser. Klimatopm�det i K�benhavn AT om global opvarmning, for�r 2009psykologi C, samfundsfag C, biologi C

23. De sidste 10 slides rummer en lidt mere udf�rlig beskrivelse af nogle gennemf�rte UV-forl�b p� Aalborg Studenterkursus efter arrangementet �Global opvarmning � Hvad rager det os?�. Kopier af PP-shows fra elevintroduktion m.m. kan f�s ved henvendelse til: Andreas Vedel,av@aalborgstudenterkursus.dk Tak for opm�rksomheden !! The End�.men til evt. interesserede�.

24. M�l og progressionAt s�tte eleverne i stand til at kunne forholde sig til den nuv�rende klimadebat, set fra en naturvidenskabelig vinkel. At kunne argumentere for og imod tesen om den menneskeskabte drivhuseffekt. Fokusomr�der:IPCC's temperaturfremskrivningerStr�lingsbalance og naturlig drivhuseffektDrivhusgasserneDen menneskeskabte drivhuseffektGr�nlandspumpensolplet-teorienKlimamodeller og f�lgevirkningerTiltag til l�sningerOzonlaget og dets udtynding Kernestof:Elsebeth Sanden m.fl., Alverdens geografi, 1.udg., 2.oplag, 2006, s. 7-12, 54-63 Supplerende stof:Artikler udleveret i forbindelse med st�rre skriftlig opgave om det globale klima:Jyllands-Posten 21.4.2004: "P� flugt fra klima�ndringer"Jyllands-Posten 16.2.2004: "Nordpolen kan v�re isfri om 30 - 40 �r"Jyllands-Posten 2.9.2000: "Nordpolen smelter"IPCC's fem scenarier p�:http://www.emu.dk/gym/fag/ge/ Globale klima�ndringer, Naturgeografi, C-niveau

25. M�l og progression: At gennemf�re observationer, unders�gelser og enkle eksperimenter. At have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfunds-m�ssige problemer med biologisk indhold. At indhente og vurdere biologisk information fra forskellige kilder. Materiale: www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2008/9/PP-shows fra arrangementet �Global opvarmning � Hvad rager det os?�CO2-beregneren og 6 tilh�rende arbejdsark p� www.1tonmindre.dk. Biologi, C-niveauDit personlige CO2-udslip og klimaforandringer i Arktis

26. www.1tonmindre.dk

27. Kernestof:CO2-beregneren p� www.1tonmindre.dkBiologi til tiden (Nucleus, 2005, 2. udg.) s. 117-125,�kologi og naturforvaltning (Nucleus 2003, 2. udg.) s 193-205,Artikler fra Aktuel Naturvidenskab (�Ambiti�s klimaforskning� og �Klimaforskning i Arktis�) se evt. http://www.aktuelnat.au.dk/"�dedolkene i �stgr�nland" af Erik W Born, Det nordatlantiske Forskningsprogram, Dansk Polar Center 2006, www.dpc.dk�Flere planter og dyr i Gr�nland� og �tundraen optager drivhusgasser� fra Augustus nr. 1 2007.Ekskursion til hav: m�ling af sigtdybde, algeopblomstring, bevoksning p� stenmole samt dyrelivet p� lavt vand (Limfjorden)Eksperimentet Fotosyntese og respiration (BTB) Supplerende materiale:PP-shows fra �Global opvarmning � Hvad rager det os ?� Dit personlige CO2-udslip og klimaforandringer i ArktisBiologi, C-niveau

28. Fokusomr�der (eksempler): danskernes energiforbrugdannelse af olie og gas, efterforskning og udnyttelseNords�ens energiressourcerprognoser for olie og gas og priser p� oliemilj�p�virkninger af fossile br�ndstofferfossile br�ndstoffer og drivhuseffektenbioenergi, solenergi og vindenergienergiforbrug i u-lande og i-lande Materiale: Kernestof:Elsebeth Sanden m.fl., Alverdens geografi, 2006, s. 223-241supplerende artikler:Jyllands-Posten 26.6.2005:" Den sidste olie" (4 s.)Politiken 8.6.2005: "Ny dansk olie for milliarder" (2 s.)Politiken 8.6.2005: "Vand har gjort Danmark til oliestat" 81s.)Politiken 16.8.2007: "langvarig kamp om ishavets sorte guld" (3 s.) Naturgeografi C Fossile energiressourcer og vedvarende energi.

29. Form�l At s�tte eleverne i stand til at kunne forholde sig til den nuv�rende klimadebat, set fra en naturviden-skabelig vinkel. At eleverne bliver i stand til argumentere for og imod tesen om den menneskeskabte drivhuseffekt. At s�tte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsm�ssig sammenh�ng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opn�et i andre fag. Ud fra konkrete data og observationer, at give en samlet beskrivelse af udviklingsforl�b i naturen og menneskets omgivelser. At udskille og redeg�re for v�sentlige naturfaglige enkeltf�nomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og s�tte dem ind i overskuelige sammenh�nge. Naturgeografi C � Globale klima�ndringer

30. Form�l At eleverne forst�r og kan forklare �kologiske problemstillinger og disses betydning p� globalt plan p� grundlag af kendskabet til den n�re natur. At give eleverne faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsm�ssige problemer med biologisk indhold. Materiale Paludan-M�ller: Det globale milj� s. 16-27PP-foredrag fra �Global opvarmning�.�Aktuel naturvidenskab 2/2004: G�dning mod global opvarmningDr: 'Viden om' om anvendelse af alger. Biologi, B-niveauKulstofkredsl�b og klima�ndringer

31. Form�l At s�tte eleverne i stand til at kunne forholde sig til den nuv�rende klimadebat, set fra en naturviden-skabelig vinkel. At eleverne bliver i stand til argumentere for og imod tesen om den menneskeskabte drivhuseffekt. At s�tte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsm�ssig sammenh�ng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opn�et i andre fag. Ud fra konkrete data og observationer, at give en samlet beskrivelse af udviklingsforl�b i naturen og menneskets omgivelser. At udskille og redeg�re for v�sentlige naturfaglige enkeltf�nomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og s�tte dem ind i overskuelige sammenh�nge. Naturgeografi C � Globale klima�ndringer

32. Lomborg vs Beck � opgave om argumentationsanalyse (Samf A)

33. 33 Hvis du vil vide mere� Programmerne p� www.dr.dk eller websiderne www.dmi.dk http://www.metoffice.gov.uk http://www.ipcc.ch/ www.1tonmindre.dk http://www.globalemiljoe.dk/