Film som hovedværk

1. Film som hovedværk Spillefilm i undervisningen Ved Lisbeth Juhl Sibbesen og Majken Tang Koch

2. Film som hovedværk 09.00 – 09.20 Tekstopgivelser 09.20 - 10.00 Film i undervisningen – romanens sprog – filmens sprog 10.00-10.15 Kaffe 10.15-11.15 Stil – lys, klip, komposition, kamerabevægelser… 11.15-12.00 Subjektivitet og fortællere i film 12.00-12.45 Frokost 12.45-13.50 Dramaturgi, orkestrering og præmisarbejde 13.50-14.10 Kaffe 14.10-15.00 Film og genrer

3. Et signalement af danskfaget - med film og levende billeder i fokus • Film kan analyseres som tekst • Film kan analyseres som film, med eget formsprog. Analysespørgsmål skal omhandle udtrykssiden. Hvorfor og hvordan fortælles der? • Når indhold får udtryk

4. Tekstopgivelser – 9. klasse • Tekstopgivelserne dækker stof fra 8. og 9. klassetrin • 80-100 normalsider • 3 hovedværker • 2 af hovedværkerne skal være danske romaner • Mulighed for en film (fortrinsvis af dansk eller nordisk oprindelse) • ”De andre udtryksformer” skal være repræsenteret i tekstopgivelserne både som fiktion og sagprosa med min. 2 i hver kategori • Prøveform A eller B

5. Tekstopgivelser – 10. klasse • Tekstopgivelserne dækker kun stof fra 10. klassetrin • 80-100 normalsider • 2 hovedværker • 1 af hovedværkerne skal være danske romaner • 1 hovedværk skal være dansk film • ”De andre udtryksformer” skal være repræsenteret i tekstopgivelserne både som fiktion og sagprosa med min. 2 i hver kategori • Prøveform B

6. Hvad dur som hovedværk? • Kadavermarchen/Draculas kiste • Hosekræmmeren • Irene Holm • Den grå serie/Gyldendal • Englekraft • Den kroniske uskyld • Barndommens gade

7. Litterær kvalitet • 1. UNIVERSALITET – almengyldigt - eksistentielt • 2. TRANSHISTORISK RÆKKEVIDDE – rækkevidde udover sig selv og det lige nu og her aktuelle • 3. KOMPLEKSITET OG SLUTTETHED – et afsluttet værk – ordkunst – sproglig spændstighed eller nyskabelse • 4. MANGETYDIG FLERSTEMMIGHED – at læse med dobbelt blik – fortolkningsmuligheder • 5. AUTEUR og GENRER

8. Blinkende lygter Ondskab Den kroniske uskyld Hærværk Nordkraft Nattevagten Festen Idioterne Pelle Erobreren Per Fly Bille August Lars Von Trier Thomas Vinterberg Søren Kragh Jacobsen Niels Malmros Kubrick – ”Clockwork Orange” Lynch Ridley Scott Hitchcock – ”Skjulte Øjne” Spillefilm som hovedværk?

9. Romanens sprog – filmens sprog Tænder jointen. Det er rart. Jeg bliver langsomt hul indeni. Følelserne trækker sig væk. Ud. Så bliver der køligt, min ånde er så frysende, at bagsiden af mine tænder gør ondt, knager – tæt på at sprænges. Jeg har aldrig gjort noget rigtigt. Aldrig. Intet. Føler mig uendeligt dårligt tilpas. Har ikke prøvet det før. Har været smadreskæv, behageligt skæv – men aldrig angst. Sidder ved spisebordet. Det er jointen som forstærker tingene – det ved jeg godt, men jeg har det ad helvede til. Er jeg ved at få en hashpsykose? Jeg har aldrig hørt om, at man kan få det så skidt på en joint; når det går galt er det nærmere på svampe eller lsd. ”Jeg har det ikke så godt” siger jeg til Asger. ”Du skal nok bare ligge lidt ned”, siger han. Jacob Ejersbo - Nordkraft

10. Romanens sprog – filmens sprog • Handlingsbeskrivelser – Tænder jointen • Abstrakte beskrivelser af følelser – Det er rart • Billedsprog – konkrete beskrivelser af abstrakte følelser (besjælinger: Min ånde er frysende og synæstesi: tænderne knager…) • Indre monolog – dækket direkte tale - Jeg har aldrig gjort noget rigtigt. Aldrig. Intet. • Direkte tale – ”Jeg har det ikke så godt” • Beskrivelse af nutid og beskrivelse af datid

11. Romanens sprog – filmens sprog Hvordan ser tanker og følelser ud i filmen?

12. Ked af det Sørgelig underlægningsmusik Regn på ruden Gråd – vigende blikke Langsom klipperytme Forelskelse Ild i pejsen/fyrværkeri Strygere Farvemætning Romanens sprog – filmens sprog

13. Nordkraft – Præsentationen af Maria Film er handling Filmen er bundet til at fremstille alt i rum… Fortællerstemmer kan kommentere handling og rum • Abstraktioner – hvordan ser de ud? • Fortid (datid) – hvordan ser den ud? Etablering af vaner i handling og rum. • Følelser - hvordan ser de ud? Aktion – reaktion, replikker og handling men også personens syn på verden • Spring mellem tid og sted… • Fortællere… Hvem fortæller?

14. Billedbeskæring Supertotal Halvnær Total Nær Halvtotal Ultranær Filmens stil

15. Filmens stil Klip fra Drømmen(2006) af Niels Arden Oplev (starten)

16. Filmens stil Billedkomposition • Vandrette linier – skaber ro og balance • Lodrette linier – understreger det monumentale og magtfulde • Diagonale linier – understreger action, bevægelse og aggressivitet • Kælkede (skæve) linier – skaber uro og fare • Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)

17. Filmens stil Klip fra Kollegiet (2007) af Martin Barnewitz (1.18-2.55)

18. Filmens stil S/h og farver • Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren og det realistiske i spillefilmen • Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig stemning - røde og gule farver - varme og nære - blå og grønne farver - kolde og fjerne - blandingsfarver (violet) - disharmoniske og uklare, både tiltrækkende og frastødende

19. Filmens stil Klip fra Rene hjerter(2006) af Kenneth Kainz (20.30-25.20)

20. Filmens stil Farver kan også have symbolsk betydning • Hvid– renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft • Gul– lys, varme, munterhed MEN også falskhed • Grøn– håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed • Sort– død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet • Blå– det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også deprimerende og melankolske • Rød– kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare

21. Filmens stil Lys • Low key – lyssætning, der generelt er mørk i tonen og benytter skygger som filmisk virkemiddel • High Key – lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst • Ovenlys - falder naturligt • Modlys- glorificerer • Sidelys - skaber dualitet, splittelse • Nedefra- mystificerer

22. Filmens stil Kameravinkler • Normalperspektiv • Frøperspektiv • Fugleperspektiv

23. Filmens stil Kamerabevægelser • Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret fra venstre mod højre (eller omvendt) • Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op eller ned • Travelling - hele kameraet bevæger sigog følger motivet, så man samtidig kan vise miljøet • Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores konventioner gør scenen mere autentisk

24. Filmens stil Klipning Kontinuitetsklipning Usynlig eller sømløs klipning Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C) • Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning • Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view 3) Follow-up • Match-cut – klip mellem to indstillinger, der er forbundet visuelt, auditivt eller metaforisk

25. Filmens stil Akontinuerlig klipning Synlig, dramatisk klipning Mangel på sammenhæng mellem indstillingerne. Spring i tid, rum og handling (fra A til Z til G) • Jumpcuts- der klippes i indstillingen, så det virker som om billedet hopper • Montage – ’dynamisk klipning’ (korte, fragmentariske, ukontinuerlige indstillinger) der formidler mange informationer på kort tid

26. Filmens stil Klip fra Midsommer(2003) af Carsten Myllerup (1.22.48-1.26.50)

27. Filmens stil • Krydsklipning – man klipper mellem to eller flere samtidige handlingerder mødes • Parallelklipning – der klippes mellem to eller flere handlinger, der ikke mødes

28. Filmens stil Klip fra Fighter (2007) af Natasha Arthy (1.17.13-1.18.32)

29. Filmens stil Filmisk tid Tidsoverspring • Op- og nedtoninger • Overtoninger • Wipes • Flashback • Flashforward • Frosset billede • Slow motion • Fast motion

30. Filmens stil Klip fra Supervoksen(2006) af Christina Rosendahl (47.22-49.10)

31. Subjektivitet og fortællere Der er mange måder at skabe subjektivitet på • Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer • Vi deler primært syn (POV) med en karakter • Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os – en jeg-fortæller (VO) • Symbol og farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv retning • Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i en bestemt subjektiv retning • Underlægningsmusikken skaber subjektivitet • Endelig kan en eksplicit VO kommentere handlingens gang

32. Subjektivitet og fortællere Fortælleren

33. Subjektivitet og fortællere Point of view • Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget andet - vores syn begrænses • Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser

34. Subjektivitet og fortællere • Perceptuelt pov – som man ser! Som den fiktive person ser • Funktionelt pov – som om man ser! (Over skulder) • Konceptuelt pov – som man føler! Fortælleren indlæser en tilstand i pov’et, fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og stemninger

35. Subjektivitet og fortællere Lyden • Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer kan høre lyden og kan forholde sig til den • Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik, som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning. Musikken kan have forskellige funktioner

36. Subjektivitet og fortællere Mickey Mousing/parafraselyd • Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden • Billedet har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden understøtter og forstærker

37. Subjektivitet og fortællere Polariseret lydbrug • Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes vha. lyden • Lyden varsler et bestemt udtryk

38. Subjektivitet og fortællere Kontrapunktisk lydbrug • Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens udtryk • Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten

39. Subjektivitet og fortællere Voice Over • VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere tidspunkt - tilbageskuende VO • VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller

40. Subjektivitet og fortællere Akustiske lydbilleder • Akustiske lydbilleder er Close Ups af både billede og lyd eller ren lyd. De kan bruges som set-ups, dvs. detaljer, som får betydning for historien senere hen

41. Nordkraft Marias præsentation • Point of view – perceptuelle, funktionelle, konceptuelle • Musik – diegetisk – ikke diegetisk • Akustiske close Ups • Voice Over – hvorfra fortælles der? • Billedbeskæring og optik

42. Nordkraft Allans præsentation: • Point of view – perceptuelle, funktionelle, konceptuelle • Musik – diegetisk – ikke diegetisk • Akustiske Close Ups • Voice Over – hvorfra fortælles der? • Billedbeskæring og optik • Symbolik - farvemætning

43. Dramaturgien – plotpoint model Syd Field arbejder med plotpointmodellen

44. Berettemodel og plot point-model

45. Nordkraft

46. Dramaturgien - berettermodel

47. Dramaturgien Fremdriftselementer Driver handlingen frem, skaber dynamik, fremdrift og spænding • Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber sin amulet • Forhindringer - fysiskefænomener forhindrer personerne i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen punkterer, man bliver spærret inde • Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling • Komplikationer - skænderier, generthed, psykisk pres, følelsesmæssig lammelse

48. Dramaturgien • Set up/pay off - instruktøren planter information, som får senere betydning for tilskuerens fortolkning af historien Der skabes spænding ved at lægge spor ud i filmen: Den mandlige hovedperson har fx. en pistol under hoved- puden = set up Spænding udløses, da han skyder kærestens elsker = pay off Det gode set up indgår naturligt i handlingen, så publikum måske ikke umiddelbart er klar over, at der er tale om et set up. Og det kommer så tidligt i historien, at de næsten har glemt det, når pay off dukker op

49. Dramaturgien Se anslaget fra Nattevagten Hvilke set ups indeholder filmen?

50. Fremdrift Ydre konflikt • Døre, som ikke lukker… • Alarm • Radio • Historien • Personale arkiv mm. Indre konflikt • Udfordringer • Joyce • Løfter og utroskab