Ulighed i skoleresultater

1. Ulighed i skoleresultater En skoles målsætning: Vores skole uddanner forskellige elevgrupper til at have lige chancer for at klare sig godt i forhold til skoleresultater Hvordan gør vi det i praksis? 

2. Ulighed i skoleresultater Synliggør den eventuelle ulighed mellem elevgrupper: • Hvordan er forskellen i skriftlig dansk? • Hvordan er forskellen i mundtlig dansk? • Hvordan er forskellen i skriftlig matematik? • Hvordan er forskellen i mundtlig matematik?

3. Ulighed i skoleresultater Spørgsmål til skolerne: • Hvordan kommer inklusion/eksklusion af sproglig mangfoldighed til udtryk? • Hvad ved vi på vores skole om de forskellige elevers modersmål? • Hvordan inddrages modersmålene i undervisningen?

4. Ulighed i skoleresultater Personalekompetencer: Hvilke strategier har vi på skolen for at kvalificere det pædagogiske personale til at varetage undervisning på en flerkulturel skole som vores?

5. Integration som enshed eller lighed Skolens undervisningsmidler Hvornår og hvordan diskuterer ansatte på skolen om undervisningsmidlerne forholder sig til forskellighed eller tager enshed for givet?

6. Integration som enshed eller lighed Skolens integrationsmål Mål om enshed er kendetegnet ved en implicit sproglig og kulturel norm om danskhed Mål om lighed er kendetegnet ved en eksplicit anerkendelse af sproglig og kulturel forskellighed. • Hvem skal forandre sig alt efter om målet er enshed eller lighed? • Hvem bliver ansvarlig for elevernes skoleresultater alt efter om målet er enshed eller lighed?

7. Integration som enshed eller lighed Skolens handlingsplan Diskuter hvad der er skolens integrationsmål – enshed eller lighed? • Hvad betyder det for lærerne? • Hvad betyder det for teamsamarbejdet? • Hvad betyder det for samarbejde med forældre? • Hvad betyder det for ledelsen?

8. Integration som enshed eller lighed Skolens handleplan og integrationsmål • Hvordan er formuleringerne omkring integration af tosprogede elever blevet til? • Hvem var inddraget i formuleringerne? • Hvor og hvordan bør man starte eller videreudvikle debatten om integrationsmål på skolen og/eller i kommunen?

9. Når ulighed bekæmpes med enshed Hvordan kan man gøre diskrimination til tema • I undervisningen med eleverne? • I teamarbejdet med kollegerne? • På skolen i den fælles planlægning?

10. Når ulighed bekæmpes med enshed Fire forskellige elevstrategier: • Etnisk flugt • Opsplittet identitet • Oppositionsidentitet • Transkulturel identitet. Diskuter konkrete erfaringer med disse elevstrategier. Hvad er skolens handlemuligheder?

11. Når ulighed bekæmpes med enshed ”Den største dumhed, det danske samfund har begået er (…) at vi har gjort næsten alt for at berøve børnene deres modersmål.” • Diskuter udsagnet • Hvordan kan skolens personale til trods for politiske begrænsninger aktivt bruge de sprog, der er repræsenteret i klassen?

12. Når ulighed bekæmpes med enshed Bertel Haarder og Lars Olsen mener: • at det er tosprogede børn, der skal spredes • at man ikke kan sprede etsprogede børn Hvad er argumenterne for/imod disse synspunkt?

13. Curriculum og folkeskolen • Hvornår diskuteres etsprogethed og tosprogethed på skolen? • Med hvilket formål diskuteres etsprogethed eller tosprogethed? • Bruges tosprogethed og etsprogethed nogen gange synonymt med sorthed og hvidhed?

14. Curriculum og folkeskolen Diskuter hvad formålet bør være med et nationalt curriculum? • Forberede til uddannelse og arbejdsliv • Danne eleverne til at blive danskere • Konstruere forståelser og sammenhænge • Opdrage til demokrati og medborgerskab • Udvikle kompetencer til at konfrontere den dominante samfundsorden • Overføre værdier og viden fra en generation til den næste

15. Curriculum og folkeskolen Design en flerkulturel skole ud fra HV-spørgsmålene: • Hvem skal lære, og hvem skal undervise? • Hvad skal der læres, og hvad skal der undervises i? • Hvor skal der læres, og hvor skal der undervises? • Hvornår skal noget læres, og hvornår skal der undervises i dette noget? • Hvordan skal noget læres, og hvordan skal der undervises i dette noget? • Hvilke sprog skal der læres på, og hvilke(t) sprog skal der undervises i og på? • Hvad er udeladt, som ikke skal læres?

16. Curriculum og folkeskolen Hvorfor begrundes muligheder/manglende muligheder for tosproget undervisning ofte med økonomi?

17. Dansk som andetsprog Bevilges de ressourcer, som gives til undervisning af tosprogede elever til undervisning i dansk som andetsprog? Hvis ikke – hvad bruges de så til?

18. Dansk som andetsprog Hvilke elever får del i undervisningen i dansk som andetsprog? Hvordan er denne prioritering begrundet?

19. Dansk som andetsprog Hvordan organiseres undervisningen? – hvorfor har I valgt at organisere undervisningen sådan? Vil andre måder være mere givtige for de tosprogede elevers læring?

20. Dansk som andetsprog Hvad er indholdet og metoderne i undervisningen? Hvad kunne indholdet og metoderne ellers være?

21. Minoritetsmodersmål Hvornår, hvordan og med hvilket formål taler ansatte på skolen med elever eller kolleger om forskellige sprog og kulturelle baggrunde i undervisningen? • Når I planlægger undervisning? • Når I underviser? • Når I taler uformelt?

22. Minoritetsmodersmål Sprogbrug – lærerspørgsmål til elever: • Hvem taler du hvilke sprog med? • Hvor taler du hvilke sprog? • Hvad taler du om på dine forskellige sprog • Hvorfor vælger du det ene eller det andet sprog i forskellige situationer? .

23. Minoritetsmodersmål Blandt lærerne er der nogle, der taler flydende arabisk, albansk og tyrkisk, så langt over halvdelen af de tosprogede elever kan finde en lærer, der taler deres sprog. Anne Nyholm, skoleleder på Frederikssundsvejens Skole Diskuter fordelen ved, at elever kan kommunikere med lærere på forskellige sprog.

24. Minoritetsmodersmål Synliggørelse af sprogerfaringer i klassen, på årgangen, på skolen, i lærerkollegiet vha.: • Interview hinanden – omsæt fx til udsmykning • Skriv stil eller dagbog – omsæt fx til bog • Lav spørgeskema – omsæt fx til rapport og powerpoint præsentation • Formulér en sprogpolitik for klassen/skolen

25. Indvandrersprog Planlæg oprettelse af hold i indvandrersprog som valgfag på skolen: • Hvem er de potentielle elever? • Hvilke sprog er aktuelle? • Hvem skal skolen samarbejde med - ungdomsskolen? efterskoler? • Hvem skal undervise? • Hvordan skal undervisningen koordineres med elevernes øvrige undervisning?

26. Indvandrersprog Konkretisér argumenter for at oprette indvandrersprog som valgfag: • Beskæftigelsesmuligheder? • Identitet? • Transnational kommunikation? • Kognitiv udvikling?

27. Sprogstimulering Fra tosproget barn til etsproget skoleelev: Hvordan kan man undgå at sprogstimulering får den negative konsekvens, at arbejdet med tosprogede børn kun kommer til at handle om, at de skal blive klar til en skole, hvor der kun tales dansk?

28. Sprogstimulering Overgang til skole Hvordan samarbejder ansatte om børnene ved overgangen fra børnehave til skole? Inddrages fx: • Barnets personlige kuffert eller bog? • Kommunale konsulenter? • Sprogvejledere? • Forældre?

29. Lærere Spørgsmål til kompetenceudvikling: • Hvem har ansvar for, at lærerne er kvalificerede til at undervise et flerkulturelt elevgrundlag? • Hvem har ansvar for, at skoleledelsen er kvalificeret til at lede en flerkulturel skole?

30. Lærere Hvordan kan undervisning af tosprogede elever udvikles ved hjælp af: • Kollegiale samtaler? • Fælles planlægning? • Observation af kollegers undervisning? • Indbyrdes vejledning og vurdering?

31. Forældre Samarbejdet med forældre: • Hvad er formålet med forældresamarbejdet? • Hvad betyder det for samarbejdet, når forældre er minoritetsforældre – fx hvad angår organisering og indhold?

32. Forældre Diskuter følgende udsagn: Hvis jeres børn skal klare sig i det danske samfund, skal de lære dansk, ellers kan de heller ikke få en uddannelse. Det danske samfund gør en stor indsats for, at jeres børn skal få lært dansk. Men ansvaret for, at børnene får lært dansk, er først og fremmest forældrenes. Bertel Haarder i pjecen ”Til forældre” 1991.

33. Staten og Børnekonventionen Find artikel 29 C og 30 i Børnekonventionen på alle de sprog, der er repræsenteret på skolen. Diskutér, hvordan dette materiale kan blive til undervisning.

34. Staten og Børnekonventionen Udvælg månedens sprog for at vise respekt for alles sprog og kulturer: • Lyt til sproget • Interview en, der bruger sproget • Lær ord og fraser fra dette sprog • Find ligheder mellem sproget og andre sprog i klassen • Find aviser, websider eller frimærker hvor sproget bruges.

35. Staten og Børnekonventionen Uddannelse i og med Børnekonventionen: • Eleverne læser alle artiklerne i Børnekonventionen • De udvælger hver især de syv vigtigste rettigheder • De mødes i grupper og sammenligner deres valg med kammeraterne. Læse mere om uddannelsesforløbet på www.menneskeret.dk/undervisning/folkeskole/

36. Staten og Børnekonventionen Retten til et navn: (Artikel 7) Børns fornavne er en vigtig del af deres personlige og kulturelle identitet. At arbejde med navnestof tager udgangspunkt i de enkelte børn og knytter samtidig forbindelse mellem dem og traditioner for navngivning i deres familie og i en videre kulturel sammenhæng. Læs hvordan du kan arbejde med navngivning på: www.menneskeret.dk/undervisning/laerer/

37. Staten mellem det globale og det lokale Diskutér anbefalingen fra Integrationsprojektet (1994-1998): Mangfoldighed er en ressource i en skole for alle.

38. Staten mellem det globale og det lokale Diskutér anbefalingen fra Integrationsprojektet (1994-1998): Alle elever skal kunne identificere sig med folkeskolen, derfor skal interkulturel forståelse præge al undervisning.

39. Staten mellem det globale og det lokale Diskutér anbefalingen fra Integrationsprojektet (1994-1998): Tosprogede børn har kompetence på flere sprog. Derfor får de det bedste udbytte af folkeskolen, når de kan bruge både deres modersmål og deres danske sprog i undervisningen.

40. Staten mellem det globale og det lokale Diskutér anbefalingen fra Integrationsprojektet (1994-1998): Integration forudsætter involvering af samtlige forældre på skolen.