ULIGHED - Retfærdig eller menneskelig og økonomisk spild? Økonom, cand. Scient. Adm.,

1. Oplæg til ´”Vintertræf” iSOCIALISTISK FOLKEPARTIS UNGDOM, Grønhøjskolen, Høje Tåstrup 02. feb. 2008 ULIGHED- Retfærdig eller menneskelig og økonomisk spild?Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund , Medlem af Den Alternative Velfærdskommission

2. - -

3. PERSONLIG PRÆSENTATION: • Navn: Henrik Herløv Lund. • Uddannelse: Økonom, cand. scient. adm., RUC. • Job: Økonomi og administration i offentlig administration • Baggrund for dette oplæg: - Medlem af Den Alternative Velfærdskommission I og II.

4. VÆRKER Skrevet en række analyser og kommentarer: • Medredaktør og bidragsyder til DAV – bogen: ”Fremtidens Velfærdssamfund”, okt. 2006. • Bidragsyder til DAV – rapporten: ”Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus”, sept. 2007. • Forfatter til e- bogen: ”Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen”, nov. 2007. • Forfatter til e- bogen: ”Ulighed er spild”, jan. 2008. • Se www.henrikherloevlund.dk

5. NYHEDSBREV: ”KRITISKE ANALYSER” • Udgivers ca. månedligt nyhedsbrevet:”Kritiske analyser”, der løbende bringer nye analyser • Abonnement gratis. • Mail navn, organisation og mailadresse tilherloevlund@mail.dk • Eller kontakt via hjemmesiden:www.henrikherloevlund.dk

6. Den Alternative Velfærdskommission (II) • Oprindelige Alternative Velfærdskommission(DAV) nedsat maj 2004 som modstykke til Regeringens Velfærdskommission (VfK) • Udspil bl.a. ”Fremtidens Velfærdssamfund”. • Forår 2006: Regeringens Velfærdskommission nedlægges og det oprindelige DAV stilles i bero • Nov. 2006: DAV genstiftes som DAV II i samarbejde med Social Politisk Forening

7. Den Alternative Velfærdskommission (II)…fortsat • Formål DAV II: At deltage i og bidrage til den fortsatte velfærdsbevægelse • Aktuelt arbejdstema:- regeringens kvalitetsreform, • Seneste udspil om Kvalitetsreformen september 2007:”Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus”

8. ”FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND”

9. ”NYLIBERALISMEN, VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN”

10. ”VELFÆRD MED KVALITET OG MENNESKET I FOKUS”

11. ”ULIGHED ER SPILD. Kritik af CEPOS: Den retfærdige ulighed.”

12. - -

13. INDHOLD AF OPLÆG • DEL 1: MARKED OG/ELLER VELFÆRDSSTAT? • DEL 2: ULIGHED – RETFÆRDIG ELLER SPILD? • DEL 3: ULIGHED I DANMARK. • DEL 4: LØSNINGSMODELLER MOD ULIGHED.

14. - -

15. DEL 1. MARKED OG/ELLER VELFÆRDSSTAT?

16. INDHOLD AF DEL 1: 1. 1. Hvad skaber øk. dynamik? 1. 2. Er markedet en universal løsning? 1. 3. Statslig omfordeling: Skadelig sovepude eller folkeforsikring? 1. 4. Årsager til omfordeling? 1. 5. Sammenfatning

17. - -

18. 1.1. HVAD SKABER ØKONOMISK DYNAMIK?

19. IKKE IMOD MARKEDET EGET UDGANGSPUNKT: • Markedet effektiv mekanisme indenfor dens kerneområder til at allokere ressourcer og fordele forbrug, navnlig indenfor vareproduktion

20. CEPOS: KUN MARKEDET SKABER VÆKST CEPOS IDEALISERER OG OVERDRIVER MARKEDET OG DETS FUNKTION: ” Det er det frie markeds kapitalisme, vi kan takke for vores velstand – ikke statens omfordeling…”

21. ØK. VÆKST 3 – 4 DOBLET DE SENESTE 50ÅR

22. VÆKST OG VELFÆRD FØLGES AD • Væksten sket samtidig med opbygning af velfærdsstaten • Ingen modsætning herimellem

23. VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG VELFÆRDSSTAT • Den offentlige sektor har tilvejebragt afgørende forudsætninger for virksomhedernes konkurrenceevne: - en velkvalificeret arbejdsstyrke- et fleksibelt arbejdsmarked- velfungerende daginstitutioner og ældrepleje- et effektivt sundhedsvæsen

24. VEKSELVIRKNING - fortsat… • En stærk offentlig sektor har således bidraget afgørende til den økonomiske fremgang gennem at udbygge Institutionel / samfundsøkonomisk konkurrenceevne • Den statslige omfordeling en del heraf:Feks forudsætter det fleksible arbejdsmarked høje dagpengesatser

25. DELKONKLUSION • ØKONOMISK VÆKST OG DYNAMIK SKABES SÅLEDES LANGTFRA AF MARKEDET ALENE • MEN AF EN FRUGTBAR VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG VELFÆRDSSTAT, HERUNDER GENNEM OMFORDELING

26. 1.2. ER MARKEDET EN ØKONOMISK UNIVERSAL LØSNING (i stedet for velfærdstat og statslig omfordeling)?

27. CEPOS ET IDEALISERER MARKEDET • I forvejen tager neoklassisk / nyliberal økonomisk teori udgangspunkt markedet som idealmodel (det perfekte marked) • MEN CEPOS IDEALISERER ”IDEALMODELLEN”: CEPOS´s markedsmodel er renset for alle ellers almindeligt anerkendte”imperfektioner”- markedsfejl- eksterne effekter/meritgoder- meget skæv indkomstfordeling

28. Markedets MANGLER begrunder statslig regulering • Det er klart, at når CEPOS ´s således gør markedet fuldkomment og fejlfrit, så kan man sagtens fremstille markedet som økonomisk ”universalløsning”, der kan klare alt – og bedre end staten. • Men virkelighedens marked er langt fra af sig selv optimalt fungerende og selvregulerende • Derfor netop brug vekselvirkning mellem en den private sektor OG en stærk statslig sektor til at supplere og afbalancere markedet

29. DELKONKLUSION • VIRKELIGHEDENS MARKED LANGTFRA CEPOS IDEALISEREDE IDEALMODEL • VIRKELIGHEDENS MARKED HAR BRUG FOR STATSLIG REGULERING OG SUPPLERING FOR AT FUNGERE EFFEKTIVT • DEN ØKOMISKE VÆKST OG DYNAMIK ER IKKE I MODSÆTNING TIL VELFÆRDSSTATEN, MEN SKABES GENNEM VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG STAT

30. 1.3. STATSLIG OMFORDELING: SKADELIG SOVEPUDE ELLER FOLKEFORSIKRING?

31. MARTIN ÅGERUP: OMFORDELING SKADELIG STATSLIG OMFORDELING SKADELIG OG MORALSK FORKASTELIG, fordi: • Folk ”definerer sig selv som svage” for at offentlige overførsler(dvs. fører til nasseri – mit udtryk, hhl) • Og fordi det har ført til, at gruppen af overførselsmodtagere efterhånden omfatter det meste af befolkningen

32. - ER OMFORDELING SKADELIG, FORDI DEN FØRER TIL ”NASSERI”?

33. OMFORDELING ”FOLKEFORSIKRING” DEN STATSLIGE OMFORDELINGS 3 FUNKTIONER: • Omfordeling for den enkelte af forbrugsmuligheder over livsforløbet • Omfordeling mellem generationer (generationskontrakt) • Omfordeling fra erhvervsaktive til ”svage”

34. DE ENKELTE OVERFØRSLERS OMFORDELINGSFUNKTION DET ØKONOMISKE RÅD - livsindkomster: • Omfordeler primært indenfor den enkeltes livsindkomst: Folkepension, efterløn, SU, Børnefamilieydelse, arbejdsløshedsdagpenge • Omfordeler fortrinsvis fra rige til fattige: Boligsikring, boligydelse, førtidspension, kontanthjælp • Begge dele: Sygedagpenge, børnetilskud

35. DELKONKLUSION • STATSLIG OMFORDELING SÅLEDES LANGTFRA ”NASSERI” • MEN HØJST NØDVENDIG OG VELFUNGERENDE ”FOLKEFORSIKRING”

36. - ER DE FLESTE EFTERHÅNDEN MODTAGERE AF OVERFØRSELSINDKOMSTER?

37. FOLKEPENSIONISTER OG STUDERENDE • GODT 700.000 folkepensionister og 300.000 studerende modtagere offentlige overførselsindkomst gennem længere tidMEN: Omfattet af den generationskontrakt uden hvilken intet samfund kan bestå dvs.UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER EN SAMFUNDSOPGAVE • Har altså intet med ”at det er for attraktivt at definere sig selv som svag”

38. FORSØRGELSESGRADEN I DANMARK STORT SET UÆNDRET

39. IKKE BLEVET FLERE FORSØRGEDE • Ikke rigtigt, som CEPOS gerne vil fremstille det, at omfordelingen har gjort Danmark til ”forsørgelsessamfund”.Der er ikke blevet flere forsørgede totalt set. • Andelen, der forsørges i familien, er faldet samtidig med at andelen af modtagere af offentlige overførsler er steget • DET ER SKET FOR AT MULIGGØRE AT FLERE KOM UD PÅ ARBEJDSMARKEDET(Kvinderne)

40. EN AF VERDENS HØJESTE BESKÆFTIGELSESFREKVENSER

41. DET OFFENTLIGE OVERTAGET FORSØRGELSE DEN HØJERE BESKÆFTIGELSESFREKVENS IGENNEM KVINDERNES ERHVERVS DELTAGELSE HAR KUN KUNNET LADE SIG GØRE VED AT DET OFFENTLIGE HELT ELLER DELVIST OVERTAGET: • Forsørgelse af ældre • Forsørgelse af syge og svage (førtidspension, revalidering, kontanthjælp fx) • Forsørgelse af børn

42. Skal kvinderne tilbage ”til kødgryderne” • Ågerup mener, at omfordeling således er skadelig og fører alt for meget passiv forsørgelse med sig. Han vil derfor sløjfe næsten alle overførselsindkomster • Men stigningen i offentlig forsørgelse hænger sammen med kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse. • VIL ÅGERUP SENDE KVINDERNE TILBAGE TIL KØDGRYDERNE?

43. Er de 7 - 800.000 ”PÅ STØTTEN”? • Men rigtigt at der årligt er 7 – 800.000 i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige gennem ”indkomsterstattende” ydelser • Men der er i vidt omfang tale om midlertidig omfordeling (omfordeling for den enkelte): - arbejdsløshedsdagpenge er for langt de fleste kortvarige ifm. skifte fra et job til et andet- syge - og barselsdagpenge er for langt de fleste også midlertidige

44. 1.5. SAMMENFATNING CEPOS OG MARTIN ÅGERUP GÅR FEJL PÅ AFGØRENDE PUNKTER VEDR. MARKED, STAT OG OMFORDELING: • Øk. vækst skabes ikke af markedet alene,men gennem samarbejde mellem offentlig sektor og marked • Det marked, CEPOS fører frem, er en ”idealiseret idealmodel”. Virkelighedens marked kræver istedet offentlig regulering og supplering for at fungere effektivt

45. SAMMENFATNING …fortsat • Statslig omfordeling skyldes ikke, at det er for attraktivt at ”definere sig som svag”, men skyldes for en stor del en under alle omstændigheder nødvendig omfordeling henover livsforløbet for den enkelte og imellem generationer • Staten har overtaget flere forsørgelses-opgaver, men samtidig – og betinget heraf – er Danmark blevet verdensmestre i beskæftigelsesfrekvens

46. - -

47. DEL 2. Synet på UIGHED - Retfærdig eller spild?

48. INDHOLD AF DEL 2: 2. 1. Vælger vi selv uligheden? 2. 2. Er det skadeligt at ville reducere ulighed?

49. 2.1. VÆLGER VI SELV ULIGHEDEN?

50. CEPOS: ULIGHEDEN SELVVALGT • Martin Ågerup: ”Vi har friheden til at træffe beslutninger vedrørende uddannelse, arbejde, forbrug og opsparing • - beslutninger, der tilsammen afgør vores materielle situation netop nu” • Uligheden er altså i høj grad selvvalgt.