170 likes | 275 Views
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS. EU byrdefordeling 2012-2020 - for sektorer uden for EU ETS. EU byrdefordeling 2012-2020 - for sektorer uden for EU ETS. Hvad bør ændres i forslaget?.
E N D
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS
Hvad bør ændres i forslaget? • Gennemsnitlig reduktionskrav er -10 pct., der er fordelt mellem medlemsstater fra +20 pct. til -20 pct. • I byrdefordelingen er det ikke nok at se på pr. capita BNP, det er også afgørende hvordan lande har brugt BNP til at forbedre deres energi-effektivitet • Klimapolitik skal ikke bruges til at føre social- eller regionalpolitik i EU • Beslutningen om national brydefordeling skal give medlemsstater det rette incitament til at gennemføre reduktioner i deres udledninger. De lande, der har det største potentiale, skal have større reduktionsforpligtelse • Kommissionen sender det forkerte signal til udviklingslande i de internationale forhandlinger, når fattigere EU-lande med et højt energi-effektiviseringspotentiale får lov til at øge deres emissioner
Konklusion • 20 pct. reduktion med kun begrænset JI+CDM adgang er umuligt at nå for Danmark. Danmark kan ikke påtage sig større forpligtelse end lande vi normalt sammenligner os med (S, GB, NL, D, F) • Når lande som f.eks. Danmark acceptere en relativt større reduktionsforpligtelse, skal de også have større adgang til JI og CDM-kreditter. Samtidig skal JI+CDM-grænsen på 3 pct. af emissioner uden for ETS-sektorer forhøjes for EU under et • I bestræbelserne på at reducere deres emissioner skal de sektorer og virksomheder, der er uden for EU ETS, men er i konkurrence med nabolande, f.eks. virksomheder inden for fremstilling og transport, have ensartede konkurrencevilkår på tværs af lande • Danmark og andre EU lande skal realisere det betydelige potentiale for energi-effektiviseringer i husholdningerne. (Barrierer er mangel på information og finansiering)
2008-12 kvoter i pct. af 2005 udledning Foreslået kvote i pct. af 2005 emi. Godkendt kvote i pct. af 2005 emi. Gns. Foreslået kvote Gns. Godkendt kvote 300 250 200 pct. 150 100 50 0 Malta Irland Polen Italien Østrig Letland Litauen Finland Ungarn Belgien Estland Sverige Holland Tjekkiet Frankrig Spanien Tyskland Slovakiet Danmark Slovenien Grækenland Luxembourg Storbritannien Kilde: Europa-kommissionen samt DI beregninger Behov for øget harmonisering
Positive elementer i Kommissionens ETS-forslag • ETS-sektorer løftes ud af nationale byrdefordelinger og lægges under fælles (sektorvise) caps • Definitionen af de anlæg, der er omfattet af EU ETS, præciseres (j.f Kommissionens guidelines og Danmarks hidtidige praksis)
Elementer i ETS-forslaget der bør ændres • Der bygges på princip om fuld auktionering af kvoter. Ingen gratistildeling af kvoter i 2020. Omfang af gratistildeling i 2013-2020 er uklart. Hvilke sektorer, der omfattes af gratistildeling, analyseres frem til 2011 • Mange dele af direktivet uafklarede (auktioneringsregler og regler for gratistildeling) og analyseres frem til 2010 - beslutning overlades til komitologi-procedure • Auktioneringsprovenuets anvendelse rejser spørgsmål og måe at beregne Danmarks andel af provenuet rejser nyt basisårsproblem • Kun en lille del af de mindre virksomheder kan fritages for ETS • Ingen global aftale - ingen yderligere adgang til projektkreditter fra JI og CDM-kreditter • International aftale giver kun begrænset yderligere adgang og særlige EU krav for projektgodkendelse etableres
DI og WWF Danmark har udarbejdet fælles holdning til anvendelse af provenu
Auktioneringsprovenu - enormt:- Anvendelse og fordeling (basisår)?
Mindre virksomheder med lav udledning bør fritages Andel af DKs samlede emission for ETS-sektorer Ved en grænse på 25.000 tons CO2-udledning pr. år vil kun 2,5 pct. af udledningerne blive fritaget, men ca. 250 installationer kan fritages i Danmark Antal installationer Kilde: Den danske allokeringsplan 2008-2012
Udvikling i det totale antal forventede, akkumulerede 2012-CERs
Resultatet af COP13 på Bali • Når der lægges restriktioner på mængden og karakteren af CDM-projekter som kan godkendes i EU ETS sender EU Kommissionen det forkerte signal til the internationale samfund • Utvetydig opbakning til mekanismerne er vigtig for at bakke op om de helt centrale elementer i Bali Køreplanen om teknologioverførsel og finansiering Elementer i Bali Køreplanen: • Enighed om at de bærende elementer i de videre forhandlinger er: a.) en styrket forebyggende indsats (mitigation); b.) styrket tilpasningsindsats (adaptation); c.) styrket indsats for teknologiudvikling og - overførsel; d.) flere midler til at finansiere indsatsen Erhvervslivet kan spille en central rolle i alle disse: • CDM er centralt for at rejse kapital i virksomhederne til teknologioverførsel
Konklusion ang. EU ETS • Kommissionens direktivforslag indeholder nogle positive elementer, som vil fremme ensartede konkurrencevilkår i EU ETS • Men • der er behov for ændringer på nogle felter:1) beskyt EU's konkurrenceevne gennem fortsat gratis tildeling af kvoter til energi-intensiv industri2) Afklar centrale elementer "Komotologi"proceduren parallelt med direktivets behandling i Parlament og Råd3) Anvend auktioneringsprovenu på VE og klimamål i øvrigt. Og fordel provenuet efter basis-årenen 2005-20074) Giv mindre installationer, der udleder under 25.000 tons CO2 mulighed for fritagelse for EU ETS5) Tillad lang mere adgang til JI og CDM-kreditter
EU landenes VE-andel af det endelige energiforbrug i 2005 samt VE-mål i 2020 Kilde: Europa Kommissionen samt egne beregninger
DI's syn på Kommissionens forslag til VE-direktiv • DI hilser VE-direktivet velkommen, og minder om at en højere VE-målsætning i Danmark fører kun til en mindre målsætning I et andet EU-land • De ikke-bindende målsætninger i direktivet bør fastholdes • VE-målsætningerne skal nås så omkostningseffektivt som muligt • Harmonisering af reglerne for overførsel af oprindelsesgarantibeviser er positivt • Et fælles europæisk støttesystem bør udvikles på sigt.