1 / 29

Landskonsulent Leif Knudsen

Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner i Vandramme- direktivet betyde for landbrugets råderum?. Landskonsulent Leif Knudsen. Disposition. Status på næringsstofhusholdningen Målsætninger i Vandrammedirektivet

aisha
Download Presentation

Landskonsulent Leif Knudsen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse– Hvad kan definitioner i Vandramme-direktivet betyde for landbrugets råderum? Landskonsulent Leif Knudsen

  2. Disposition • Status på næringsstofhusholdningen • Målsætninger i Vandrammedirektivet • Konsekvenser af målsætninger i Vandrammedirektivet • Fosfor - regulering

  3. Udvikling siden midt i 80’erne

  4. 450 400 350 300 250 Husdyrgødning 200 150 100 50 0 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 Udvikling i gødningsforbrug Handelsgødning 1000 ton kvælstof

  5. 120 100 80 60 40 20 0 EU Grækenland Storbritanien Belgien-Lux. Frankrig Tyskland Holland Portugal Danmark Sverige Spanien Finland Irland Italien Østrig Kvælstof og fosfor i handelsgødning 2002 Kvælstof Fosfor Rel. udvikling 1989 til 2002

  6. Iltsvindshyppighed Ingen udvikling Udvikling i miljø siden midt i 80’erne Nitrat i drikkevand Ingen udvikling Nitrat i øvre grundvand Faldende tendens Kvælstoftkoncentration i vandløb Fald fra 9 til 6 mg N/liter Kvælstofudvaskning fra rodzonen Reduktion på 32 pct. på lerjord og 47 pct. på sandjord Kvælstofoverskud, mark Reduktion på 44 pct. Fosfortab fra landbrug Ingen udvikling Fosforoverskud Reduktion med 58 pct. DMU 2002 og 2003

  7. Vandrammedirektivet: For hvert vandområde sættes en mål-sætning, og al aktivitet i oplandet ind-rettes efter, at denne målsætning kan nås Målsætningen er bindende

  8. Klassificering af ikke- modificerede vandområder

  9. Tidsplan for vandrammedirektiv

  10. God økologisk tilstand (Forslag Odense PRB) 1,0-2,5 0,03-0,06 Forslag til målsætninger for vandløb Total-N mg N/liter Total-P mg P/liter Typisk tilstand i dag (gns. af 101 vandløb) 6,2 0,12 Naturtilstand (gns. af 9 vandløb) 1,3 0,05 Referencetilstand (Forslag Odense PRB) <1,0 <0,03

  11. Forslag til klassificering af søer – Odense PRB Fra slutningen af bronzealderen til år 1750 var P-koncentrationen 0,175 mg P/liter i Dallund Sø

  12. 80’erne Nu Efter VMP II Målsætning?? Natur

  13. Målsætning Målsætning?? Ton/ha Vinterhvede 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0 50 100 150 200 250 Kg kvælstof pr. ha

  14. 1900 1925 1950 1975 2000 Kvælstofoverskud 600 500 400 1000 tons N 300 200 100 0

  15. 50 pct. +10 pct. +20 pct. +250.000 +500.000 100 pct. +40 pct. + 40 pct. -400.000 83.000 33.000 Reduktion i udvaskning: Bedre foderudnyttelse Skærpelse af udnyttelsesprocent Nedsættelse af N-norm Efterafgrøder Udtagning, skov, SFL Forsuring af gylle, pct. Biogasbehandling af gylle Nedfældning af gylle Reduceret husdyrhold, DE ialt Red. af udvaskning, ton Red. af ammoniak fordampn., ton Beregningseksempel fra VMP III

  16. Norm nu 177 kg N Optimum 204 kg N Fremtid 138 kg N 100,0 90,0 80,0 70,0 Langsigtet effekt 60,0 50,0 40,0 30,0 Protein 20,0 10,0 0,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 Udbytte,hkg/ha 12,0 Pct. protein in kerne 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 0 50 100 150 200 250 300 Kg kvælstof

  17. Kvælstofbalance ved reduktion af normer på yderligere 20 pct. og 10 pct. øget udnyttelse af husdyrgødning Vinterhvede, JB 7-9

  18. Fosfor er et nødvendigt næringsstof for afgrøden

  19. 2000 1900 1925 1950 1975 Fosforoverskud 90 80 70 60 50 1000 tons P 40 30 20 10 0 -10

  20. 50 Fosformætningsgrad i 1997 0-25 25-50 40 30 Fosformætningsgrad [%] 20 10 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Jordtype [JBnr.] Rubæk et al., 2000

  21. 1900 1910 1950 1960 1970 1980 1990 2000 1920 1930 1940 Historisk udvikling i fosfortabet: Fosforudledning til havområder fra 1900- 2000 12000 10000 8000 tons P 6000 4000 2000 0 år dyrket areal antagelse 2 industri spildevand +spredt bebyggelse

  22. Oversigt over fosfortab

  23. Foreslået strategi for fosfor-regulering i fosforgr. rapport: ”Den ideelle strategi på fosforområdet opnås derfor ved anvendelse af gene-relle virkemidler til begrænsning af fosforophobningen og forbedret fordeling af fosfor på hele landbrugs-arealet kombineret med en særlig indsats mod fosfortabet fra specifikke risikoarealer.”

  24. Udskillelse af fosfor i husdyrgødningved harmonigrænsen Bortførsel af P: 16-30 kg P/ha

  25. Konklusion • Landbruget har nået store miljøforbedringer de sidste 10-15 år • Definitionen af ”god økologisk tilstand” i Vandrammedirektivet kan blive helt afgørende • En mindre procentisk afvigelse fra ”referencetil-stand”, vil umiddelbart betyde en kraftig reduktion i landbrugsproduktionen • Udtagning af landbrugsjord og en kraftig reduk-tion i gødningsforbruget er de foreslåede løsninger • Alternativet kan være teknologiske løsninger i form af gylleseparering, gylleforsuring o.l.

  26. Konklusion - fortsat • Fosfortabet fra dansk landbrug er generelt lavt • Evt. restriktioner skal sikre: • At tabet fra risikoarealer til følsomme recipienter reduceres hurtigt • At fosfortabet fra landbrugsarealet generelt ikke ud i fremtiden bliver større • Størstedelen af fosforproblematikken kan løses gennem fodringen

More Related