Hvorfor har vi boligsocialt arbejde?

1. Hvorfor har vi boligsocialt arbejde? Afdelingsbestyrelserne og det boligsociale arbejde 22. marts 2014 Carina Seifert, BL

2. Hvad vil jeg fortælle om? Et historisk tilbageblik Et mere ulige Danmark Det boligsociale arbejde i fremtiden Afdelingsbestyrelsens vigtigste rolle

3. Den boligsociale opgaves historie 1933-loven: ”..at fremskaffe sunde og billige boliger, som det må forudsættes, at den mindrebemidlede del af befolkningen vil kunne betale lejeafgiften for”

4. Den boligsociale opgave – nogle nøgleord. 1950’erne Bolignød, lys, luft og planlægning. 1960’erne Industrialiseret elementbyggeri og parcelhusboom. 1970’erne Oliekrise, loft over boligernes størrelse og omkostninger, arbejdsløshed, ”fremmedarbejdere”, . 1980’erne Massearbejdsløshed, marginalisering, flygtninge, indførelsen af kommunale anvisningsret, fokus på livet mellem husene, ansættelse af beboerrådgivere.

5. Den boligsociale opgave – nogle nøgleord. 1990’erne Nyrups byudvalgs 30-punkts program: Helhedsorienteret indsats, ændret kommunal byrdefordeling, forebyggelse af kriminalitet, integration. LBF og staten støtter beboerrådgiverordningen. Samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer grundlægges. 2000‘erne Øget segregering (mixofobi), beboerrådgiver- ordningen videreføres alene med LBF, professionalisering af det boligsociale arbejde, etablering af CFBU. 2010’erne Stadig større ulighed, fattigdomsgrænse, ”Ghetto”, øget fokus på samarbejde, øget kommunal opmærksomhed, effektmåling.

6. Samfundets seismograf

7. Udfordringerne ved ulighed Uligheden er blevet større i: sundhed uddannelse beskæftigelse social arv sværere at bryde

8. Sværere at bryde den sociale arv Større forskel mellem rig og fattig Øget polarisering i institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner Stadig sværere at bryde den sociale arv

9. Hvad er formålet med det boligsociale arbejde? Gennem etablering af samarbejder med for eksempel: skoler, institutioner, ungdomsklubber, ældre organisationer, offentlig administration, (sundhed etc.), kommunen og politiet at øge sammenhængskraften og bæredygtigheden I lokalområderne og i byerne, og herved skabe større tryghed, sundhed, uddannelse og beskæftigelse. “

10. De fremtidige udfordringer • Vi skal kunne vise at det virker • også selv om indsatsen er en lille brik • vi skal kunne vise hvad der er bestpractice • Vi skal sikre at det er den rigtige indsats vi gør • Vi skal sikre samspil med kommunen og de lokale aktører

11. CFBU – Center for boligsocial udvikling Centrets tre hovedformål er: • at undersøge effekten af indsatser i udsatte boligområder • at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser • at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område

12. Den rigtige indsats?

13. Samspil og ansvarsfordeling

14. Helhedsplan som værktøj Støttes ydes til 7 områder: • Børn, unge og familier • Uddannelse og beskæftigelse • Netværk og beboerdemokrati • Sundhed • Marginaliserede grupper • Kultur og fritid • Image og kommunikation Landsbyggefondens midler anvendes til: • Renovering • Huslejestøtte • Boligsocialt arbejde • Refusion ved nybyggeri

15. Ca. 150 helhedsplaner Maksimum 75% fra LBF Minimum 25% fra lokal medfinansiering Det er boligorganisationen, som søger om tilskud, men LBF kræver, at kommunen støtter op om helhedsplanen Projektets resultater skal løbende indberettes og evalueres af LBF

16. Det boligsociale arbejde i fremtiden På det korte sigt: Fokus på tryghed og trivsel På det lange sigt: Støtte familiers udvikling for at bryde den sociale arv

17. Afdelingsbestyrelsens vigtigste rolle • Se med i det store perspektiv • Formulere en fælles mål-sætning– på lang og kort sigt • Være en medspiller blandt mange – fra få til mange aktører

18. Hvad gør BL? • Arbejder for politisk bevågenhed • Etablerer strategiske samarbejder lokale samarbejder • Sikrer vidensdeling og opkvalificering via BoligsocialNet: Videndeling, netværk og uddannelse.

19. Tak for ordet!