Grundlæggende Webdesign – en introduktion

1. Grundlæggende Webdesign – en introduktion Bjarne Sandstrøm IT-højskolen 28.8.2001

2. Plan for i dag A • Skriftlig rundspørge for at kende jeres baggrund: • Hvad er jeres bachelorfag? • Hvad er jeres erfaring med webdesign? • Hvad er jeres kendskab til web-værktøjer? • Præsentation af underviserne • Præsentation af kurset B • Introduktion til IT-mediet

3. Undervisere • Nikolaj de Fine Licht • Anders Skovgaard-Petersen • Bjarne Sandstrøm • Gæsteforelæsere • Henrik Hulgaard, lektor i internet-teknologi • Lars Ballieu Christensen

4. Forelæser • Bjarne Sandstrøm • mag. art. i litteraturhistorie fra KU, 1965 • ekstern lektor i ‘IT og kulturformidling’ på Institut for Litteraturvidenskab, KU • ekstern lektor på IT-højskolen • privat designfirma • har skrevet og skriver om litterære emner i diverse tidsskrifter og samleværker

5. Kursus mål • Kursets målsætning er at sætte deltagerne i stand til selvstændigt at udvikle og implementere webløsnin-ger på kommunikationsopgaver og at arbejde strate-gisk og kreativt med kommunikation på baggrund af en praktisk beherskelse af Web-produktionsværktøjer.

6. Fagligt indhold • Kursus sigter mod at give en teoretisk og praktisk forståelse af web-siten som medie, såvel dens kommunikative aspekt som de tekniske krav, den skal opfylde, samt at kunne beherske Web-værktøjer som fx. Dreamweaver og grafiske værktøjer som fx. Photoshop. • Brugervenlighed, grafisk konsekvens, stilbeherskel-se og elementære digitale designprincipper vil være centrale begreber i undervisningen.

7. Kursus forløb i fire faser • Introduktion til de centrale begreber • Tekst-orienteret web-site • opgave i grupper, bestået/ikke-bestået • Brugbar web-site • opgave løses i grupper, 13-skalaen • Grafisk orienteret web-site • individuel opgave, 13-skalaen • Karakter: gennemsnit af opgave 2 og 3 • Beståelseskriterium: bestået i opgave 1 + bestået på gennemsnittet

8. Undervisning • Forelæsninger • tirsdage kl. 9.00 - 11.00 • i lokale 1.60 • Øvelser – starter 4. september • tirsdag kl. 11.30 - 15.30 • i lokale 3.13 • i lokale 3.17

9. Litteratur • Grundbøger • Lynch og Horton: Web Style Guide - Basic Design Principles for Creating Web Sites. Yale Univ. Press, 1999. http://club.med.yale.edu/caim/manual/ • David Siegel: Killer-Websites. Kunsten at designe websites. Dansk udgave, udsendt af Telia, 1999 • Supplerende materiale • udleveres i kopi (mod betaling)

10. Kursus karakter Medieteori Interaktions design Konstruktion

11. Forløb Forelæsninger Øvelser

12. Internettet Vor tids utopi – og dystopi

13. Kultursociologiens tre naturer 1. Den ‘naturlige’ natur • landskabet: jorden og havet, bjerget og sumpen, sletten og skoven osv. 2. Menneskets formning af det fysiske rum • vejen, havnen, broen, tunnelen, lufthavnen 3. Det ikke-fysiske kommunikationsrum • telefon, radio, TV- og computerskærm

14. En ny bevidsthed Nye begreber om nærhed og fjernhed Nye fællesskaber Frigørelse af en fast etableret identitet Opløsning af skellet mellem offentligt og privat 2D-skærmens afløsning af den totale 3D-simulation betyder en ophævelse af skellet realitetsprincippet og lystprincippet

15. Hvad er en computer? Niels Ole Finnemanns definition: • Computeren står både ved siden af andre maskiner, medier og sprog, og den kan simulere/indeholde dem alle i sig. • Computeren er en symbolmanipulator. • Der er ingen invariant grænse mellem maskinen og det materiale, den behandler. • Der er ingen invariant grænse mellem program og data.

16. Internettets udvikling Tre faser • Det militære netværk, ARPANET • computer-interaktion og det distribuerede net • Extra-human hukommelse og global tekst • Vannevar Bush’s MEMEX • Douglas Engelbart • Ted Nelson’s Xanadu • HTML og World Wide Web • Tim Berners-Lee i Cern

17. ARPA-Advanced Research Project Agency • Den kolde krig og de militære forskningsprojekter • de kostbare og adskilte computere skal kunne arbejde sammen • ARPA ansætter J.C.R. Licklider i 1962 • Det hidtil eksisterende kommunikationsnet er militært sårbart • Telefoniens begreb om kommunikation via en central afløses af et distribueret net • Paul Baran, 1962

18. Net-typer Central Distribueret net

19. Vannevar Bush og MEMEX (1945) • Historisk er vi kommet til et punkt, hvor det er blevet et problem at fastholde og overskue den viden, der i tidens løb er opakkumuleret. • Menneskehedens (og det enkelte menneskes) hukommelse må derfor udbygges med et eksternt medie (MEMEX), hvori al viden kan opbevares. • Denne vidensbank skal ikke organiseres logisk-hierarkisk og kategorialt, som fx et bibliotek, men være sammenvævet associativt, som den menneske-lige hjerne arbejder (– ‘As We May Think’).

20. Douglas Engelbart • Samarbejdet mellem menneske og maskine skal bringe menneskeheden videre. • Engelbart udvikler NLS (oN Line System), der fokuserer på, at mange menneskers i grupper kan arbejde på fælles dokumenter på computer-skærme. • Han arrangerer telekonferencer. • Han opdeler skærmen i vindues-fliser. • Han erstatter tastaturet med et ‘chord key set’ og en mus (demonstreret 1968).

21. Ted Nelson og XANADU (1965) • Ted Nelson lancerede i 1965 begrebet ‘Hypertext’. • Hypertext er ifølge TN "en filstruktur, der kan hånd-tere det komplekse, det skiftende og det midlertidige". • Hypertext er en tekststruktur, der giver mulighed for at væve alle tekster i verden sammen til én stor global super-tekst, som man interaktivt kan surfe igennem. • Nelson opkalder denne vision efter et romantisk digt ‘Xanadu’, der beskriver "a stately pleasure-dome", hvor man kan drikke "the milk af Paradise".

22. Tim Berners-Lee og HTML • HTML blev udviklet af Tim Berners-Lee i spidsen for en gruppe forskere ved CERN (Geneve) i 1990. • HTML er tænkt som et kommunikations-medie for videnskabsfolk, for hvem det gælder om at sende logisk struktureret ‘indhold’ og ikke ‘form’. • HTML er en ‘fattig’ kode, der hurtigt kan transmitteres. • Til gengæld overlader HTML modtagerens browser at fortolke meddelelsen. • Den første browser (Mosaic) kommer i 1993.

23. Server vs klient Web- server Browser • Den transmitterede HTML-kode bliver vist på betingelser, der sættes af brugerens browser-type, versionsnummer og opsætning. • Brugeren bestemmer fx individuelt, med hvilke skrift-typer og i hvilken størrelse en web-side skal vises, og om grafiske elementer overhovedet skal vises. HTML

24. Internettet som et pull-medie • Internettet er et pull-medie i den forstand, at det aktiveres på brugerens initiativ. • Internettet er et pull-medie i den forstand, at dets ‘læsning’ struktureres af brugerens valg af interaktive links. • Internettet er et pull-medie i den forstand, at brugeren /brugerens browser i vid udstrækning sætter betingel-serne for, hvordan web-sider vises.

25. Næste gang • Vi får besøg af Henrik Hulgaard, lektor ved IT-højskolen, der forelæser om Netværk og protokoller

26. Og næste gang igen • Læs David Siegelskiller- websites, kap. 1-2: • 1. Form kontra funktion • 2. Tredjegenerationswebsites • Besøg siten for Lynch & Horton’s Web Style Guide • http://www.club.med.yale.edu/caim/manual