Online fællesskaber

1. Online fællesskaber To tilgange til studiet af communities på nettet

2. Disposition • Introduktion af teksterne • Hvad vil de? • Teoretisk position • Undersøgelsesmetode • Argumenter og begreber • Konklusioner • Diskussion af de to teksters syn på community • Spørgsmål til klassen

3. Maria Bakardjieva: Virtual Togetherness (2003) Hvad vil hun? • Undersøger oplevelser og motivationer der gør at internetbrugere bliver involveret i interaktion på nettet. • Virtual Community er ikke et godt begreb hvis vi skal forstå menneskers faktiske sociale aktiviteter online: Det er nemlig ikke kun behovet for fællesskab der ligger til grund for brugernes engagement på nettet! • Hun indfører begrebet Virtual togetherness

4. Maria Bakardjieva: Virtual Togetherness (2003) VIRTUAL TOGETHERNESS Definition: Forskellige former for online interaktion, der er motiveret af forskellige behov og værdier. Metode • Etnografisk studie (?) af 21 internetbrugere. - studie af praksis - dybdeinterviews - gruppe interview (bruger og familie)

5. Maria Bakardejieva: Virtual Togetherness (2003) • Segmenterer brugerere i forhold til deres motivationer og behov. • Infosumeren • Chatteren • Kommunitaristen

6. Maria Bakardjieva: Virtual Togetherness (2003) Infosumeren • Er målorienteret i sin brug af nettet • Online adfærd er forbrugsorienteret • Har ikke tillid til at andre brugere kan give saglig information – derfor søger hun/han ekspertviden • Er ikke socialt orienteret, men interagerer med andre i det omfang de opnar information Chatteren • Socialiserer for det sociales skyld • Deres interaktioner bevæger sig i krydsfeltet mellem online/offline: to sider af samme sag. • Chat mail telefon mødet (ægteskab??)

7. Maria Bakardjieva: Virtual Togetherness (2003) Kommunitaristen • Fællesskab organiseret omkring en fælles interesse eller et emne. • ”feeling responsible for each others well being” • Udvikling af en kultur, fællesskab, værdier • Information og støtte Fælles for alle typer: Det de stræber efter og gør på nettet er det samme som det man gør i offline livet. Kan ikke ses uafhængigt af hinanden eller modsætninger.

8. Maria Bakardjieva: Virtual Togetherness (2003) • Drop ideen om privat versus offentlig og virtuelle fællesskaber versus rigtige fællesskaber • Det viser sig at privat brug (oplevelser på nettet) godt kan lede til samfundsengagement. • Man kan ikke studere social interaktion på nettet adskilt fra real life interaktion/engagement.

9. Nancy Baym: The emergence of online communities (1998) Hvad vil hun? • Hvad skaber online communities og gør at folk oplever en følelse af fællesskab? • Undersøger vekselvirkningen mellem struktur og aktør på online fora. Metode • 3 års digitale etnografiske studier af et ”soap opera” diskussionsforum (r.a.t.s.).

10. Nancy Baym: The emergence of online communities (1998) Teoretisk perspektiv: Giddens strukturationsteori • Sociologisk teori, der diskuterer op imod den den klassiske dualisme mellem struktur og aktør. • Hvad er det der forklarer det sociale? Struktur: • Regler (normer, værdier) • Ressourcer (mulighed for alternativ handling) Aktør • Det kyndige individ, der handler med indsigt. Istedet... Strukturationsprocess: Strukturer produceres og reproduceres i et flow af handlinger. Vi genskaber og nyskaber strukturer når vi handler.

11. Nancy Baym: The emergence of online communities (1998) • Det vi gør på sociale tjenester er en process af både genskabelse og nyskabelse. • Vil undgå social eller teknologisk determinisme ”In ongoing communicative interaction, participants strategically appropriate and exploit the ressources and rules those structures offer. The result is a dynamic set of social meanings that enable participants to imagine themselves as a community” (Baym 1998: 38”)

12. Nancy Baym: The emergence of online communities (1998) Struktur • Ekstern kontekst • Kulturel kontekst, demografi, subkulturelle karakteristika • Land, sprog, køn, • Tidsmæssig strukturering • Synkron/asynkron interaktion, • System infrastruktur • Serverplads, hastighed, sidens opbygning • Gruppens formål • Ideudvikling, information, handling, venskaber • Deltagerkarakteristika • Gruppens størrelse, hieraki, historie, osv.

13. Nancy Baym: The emergence of online communities (1998) Aktør • Udtryksformer • Emoticons, grafisk, forkortelser (ROFL, LOL) • Identitet • Anonym el. Ej, in between, (mulighed for) leg m identitet • Relationer • Allerede eksisterende, tidligere CMC, nye relationer • Adfærdsnormer • Hieraki, køn, emoticons, sprog,

14. Nancy Baym: The emergence of online communities (1998) • De eksterne strukturer og individuel udfoldelse skaber de fælles sociale meninger og følelsen af community • De sociale og kulturelle kræfter bliver i strukturationsprocessen (aktør-struktur vekselvirkning) til stabile sociale meninger i communitiet... Og det er dét dem, der gør at folk oplever følelsen af fællesskab.

15. Sammenligning Bakadjieva: • Udgangspunkt i aktørens behov og motivationer i forståelsen af menneskelig interaktion. Baym: • Udgangspunkt et sted mellem struktur og aktør i skabelsen af kulturer online. Begge: Online og offline møder vævet ind i hinanden og vi skal ikke se dem som modpoler. Holistisk syn.

16. spørgsmål • Hvis af de to metoder ville være bedst til at studere online interaktion på facebook? • Hvordan udspilles online identitet udspilles i spændingsfeltet mellem struktur og aktør... Tænk på facebook, twitter eller Myspace. • I hvilken grad er strukturene på facebook afgørende for identitetsskabelse, udfoldelse • Hvordan nyskaber brugerne også sitets strukturer?

17. Samtale mellem baym og baka • Baym: Nogle grupper formår ikke at få skabt følelsen af fællesskab. Der er typisk hvis de er for informationsorienterede. • Baka: Vent lige et øjeblik. Det er netop din konklusion der understreger min pointe om virtual togetherness. Der er forskellige varianter af interaktion på nettet. Det kan ikke altsammen begribes med community begrebet.

18. Baka... Med virtual togetherness begrebet kan jeg undersøge de grupper der ikke umiddelbart ligner et community – såsom infosumeren. Baym: Jamen jeg kunne ikke have sagt det bedre. For: “it is fundamentally reductionist to conceptualize all ‘virtual communities’ as a single phenomenon and hence to asses them with a single judgement”