Konferens om de danske ”kræftpakker” Lund 19. marts 2014 Specialkonsulent Mari-Ann Munch

1. Konferens om de danske ”kræftpakker” Lund 19. marts 2014 Specialkonsulent Mari-Ann Munch Region Sjælland

2. Program/Indhold Historik Monitoreringsmodel Opfølgning på monitorering Pakkerne som styringsredskab

3. Monitoreringsinformationssystem for kræft • MIS-Kræft

4. Ingen succes

5. Udvikling af ny monitoreringsmodel • Ministerudmelding i januar 2012 • Der skulle udvikles en robust model med implementering 1. april 2012!!! • Rammer for udvikling af model • Nye indberetninger/koder til Landspatientregisteret • Kliniske relevante og enkle registreringer • Afspejler nøgleelementer i pakkeforløbene, standardforløbstider og hvilket pakkeforløb • Omfatte hele patientpopulationen • Mulighed for lokal anvendelse i regionerne på sygehusniveau • Nedsættelse af en Tværregionale Monitoreringsgruppe i regi af Statens Serum Institut • Tidsplan • Implementeringsfrist 1. oktober 2012 • 1. offentliggørelse af data maj 2013 - 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013

6. Faser i et pakkeforløb Indgang til Pakke- forløb Udredning Opfølgning Afslutning af pakke- forløb Behandling 1 3 2 4 Forløbstider Henvisningsperiode: Tid fra henvisning modtaget til første fremmøde Udredningsperiode: Tid fra første fremmøde til beslutning om første behandling Forberedelse til behandling: Tid fra afsluttet udredning til start på behandling Samlet til start på behandling: fra henvisning til start på første behandling

7. Monitoreringsmodel

8. Kodning af pakkeforløb • AFBxxA - Henvisning til pakkeforløb start • AFBxxB - Udredning start, første fremmøde • AFBxxC* - Beslutning vedr. initial beh. • AFBxxC1 - Tilbud om initial behandling • AFBxxC1A - Tilbud om initial behandling i udlandet • AFBxxC2 - Initial behandling ikke relevant • AFBxxC2A - Initial behandling ikke relevant, overvågning uden behandling • AFBxxF* - Initial beh. Start • AFBxxF1 - Kirurgisk • AFBxxF2 - Medicinsk • AFBxxF3 - Strålebehandling • AFBxxX1 – Diagnose afkræftet • AFBxxX2 - Pakkeforløb slut, patientens ønske

9. Forudsætning for at monitoreringen fungerer • Klinikere, forløbskoordinatorer og registreringsansvarlige skal have et rigtig godt kendskab til pakkeforløbene og til nøglepunkter og koderne i forløbene. • Afdelinger, der samarbejder om forløb skal have klare aftaler: • For forløbet • For overlevering • For hvornår koder sættes • Hvem der sætter koderne

10. Flere sygehuse involveret i et forløb

11. Data fra Statens Serum Institut • Data offentliggøres hvert kvartal på eSundhed.dk • Data kan ændre sig for hver offentliggørelse – der er tale om dynamiske data. • Det beregnes kun målopfyldelse, hvis der er registreret over 10 patientforløb • Årsopgørelse for at få de ”små” forløb med første gang til maj 2014. • Sundhedsstyrelsen kommenterer på data • På samlet tid til behandling • Har fokus på den fjerdedel af forløbene, der har den laveste målopfyldelse – den nedre kvartil. • http://www.esundhed.dk/sundhedsaktivitet/kr%C3%A6ftomr%C3%A5det/CAP1/Sider/CAP1.aspx

12. Monitorering af forløb i Region Sjælland • Region Sjællands eget kræftmonitoreringssystem • Opdateres ugentlig • Viser antal af forløb og målopfyldelse på alle dele af forløbet og på det samlede forløb • På regionsniveau • På sygehusniveau/afdelingsniveau • Viser individrapporter med cpr.nr. for det enkelte forløb – røde tal viser overskridelse af forløbstid • Viser antallet af forløb med bekræftet eller afkræftet diagnose • Det forventes at afdelingerne ugentligt følger deres forløb.

13. Målopfyldelse

14. Individrapport

15. Regional proces • Møde i regional Kræftstyregruppemøde ca. 1 måned før offentliggørelsen - drøftelse af den regionale målopfyldelse • Nationale data sendes til sygehusene • Sundhedsstyrelsens fokusområder - forløb, der ligger under den ’nationale 1. kvartil” – aktuelt 63 %. • Redegørelse på individniveau for fokusområder og forløb under 80 % målopfyldelse • Handleplan med konkrete indsatser, herunder tidsplan og forventet effekt på målopfyldelse • Kontakt til udenregionale samarbejdspartnere ved forsinkelser i deres del af forløbet. Fælles auditering på forløb. • Skriftlige redegørelse til Direktion og Regionsråd samt forberedelse af presseberedskab • Skriftlige redegørelser til Sundhedsstyrelsen til drøftelse i Task Force.

16. Målopfyldelse 4. kvartal 2013

17. Hvorfor ikke fuld målopfyldelse?? Der kan være mange årsager til manglende målopfyldelse: • Gode grunde kan være: • Lægefaglige – komorbiditet, kompliceret udredningsforløb, parallelt kræftpakkeforløb • Patienten ønsker at udsætte undersøgelser eller behandling • Det er ikke en god grund hvis: • Vi ikke på forhånd har tilrettelagt forløbene, herunder sikret logistik og koordineringen, således at standardtiden uden problemer kan overholdes for en standardpatient. • Det bør ikke være nogen overraskelse, hvor der er problemer, når data offentliggøres. • Hvis afdelingerne løbende har fokus på deres forløb og følger monitoreringen, kan indsatser også løbende iværksættes.

18. Pakkeforløb – bufferkapacitet

19. Pakkerne som styringsredskab Kræftpakker har været og er et effektivt styringsredskab ved bl.a. at sætte fokus på: • Samling af udredning og behandling færre steder. • Sikring af kapaciteten – bl.a. på billeddiagnostiske undersøgelser for at undgå flaskehalse • Standardisering af forløb - ensartet tilbud i hele regionen (landet) • Disciplinering af et system – alle aktører i det multidisciplinære team skal være medspillere og føle sig forpligtede • Samarbejde med højt specialisere afdelinger i andre regioner • Stiller større krav til forløbene og til samarbejdet.

20. Pakkerne som styringsredskab - fortsat • Ledelsesmæssigt fokus på drift og patientforløb på sygehusene/afdelingerne • Organisering og effektivisering af arbejdsgange – LEAN-projekter • Målopfyldelse på 80 % i driftsaftaler • Monitorering understøtter processen og er med til at sikre et vedvarende fokus.

21. Nøgler til succes Undersøgelse fra Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner: ”Erfaringer med kræftpakker - Fra intentioner til implementering i praksis”: • Fagligt grundlag – giver mening • Lederskab • Skalopgave • Tværgående organisering og ledelse • Politisk fokus • Fokus på implementering • Fokus på monitorering • Ressourcer