Forebyggende hjemmebesøg - en ny model i Københavns Kommune

1. Forebyggende hjemmebesøg- en ny model i Københavns Kommune 11. Maj 2011 Hanne Backe og Jane Sørensen Folkesundhed København

2. Lovgrundlag 1996 Lov om forebyggende hjemmebesøg Alle hjemmeboende 75+ årige skal tilbydes 2 årlige hjemmebesøg … dog kan kommunen undtage borgere som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp … minimumskrav er nu mindst ét årligt tilbud om hjemmebesøg Bestemmelserne om Forebyggende hjemmebesøg samles i Servicelovens §79 a

3. Formål med forebyggende hjemmebesøg At sætte fokus på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre og skabe tryghed og trivsel Yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder Styrke de ældres muligheder for at øge det sociale netværk og deltagelse i samfundslivet Hjælpe ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsevnen længst muligt

4. ”Rust” ved manglende brug af kroppen Uundgåelige aldersforandringer Den enkeltes muligheder for fysisk, psykisk og socialt at opretholde og deltage i det daglige liv i familien, blandt venner og i samfundet Sygdomsbehandlingers konsekvenser for hverdagslivet Ændringer forbundet med sygdomme Funktionsevne

5. Sundhed og Ressourcer Sundhed som en ressource Meningsfulde aktiviteter Deltagelse i samfundslivet Sammenhæng i hverdagen Håndterbarhed for borgeren

6. Målgrupper I alt er målgruppen for forebyggende hjemmebesøg 22.887 borgere: Fylder 75 år i løbet af 2011 1.934 borgere 75-79 år 8.330 borgere 80+ år 12.623 borgere I alt modtager 5.867 borgere i målgruppen praktisk hjælp eller personligpleje: Blandt disse modtager 361 borgere personlig pleje 5.506 borgere praktisk hjælp I alt modtager 1.083 borgere i målgruppen sygeplejeydelser: Blandt disse modtagere713 borgere modtager medicindosering 203 borgere medicinadministration 126 borgere sårpleje

7. Kapaciteten i den nye model 600 besøg pr. fuldtidsmedarbejder Normering pr. 1.3.2011 er 19 fuldtidsstillinger (Budget 19.6) 100.000 kr. afsat til besøg ved sygeplejersker fra den kommunale sygepleje 30 temamøder pr år (i 2011 20-25 temamøder). 100.000 afsat til oplægsholdere fra kommunen, fx sagsbehandlere

8. Differentierede tilbud

9. Den strukturerede samtale i besøget Besøgsmodtagerens betingelser Emner: Dagligdagen, trivsel, sociale kontakter, boligforhold, økonomi, funktionsevne og øvrige sundhedstilstand Information om forebyggende og aktiverende tilbud Efter behov vejledning om tilbud på det sociale område, boligtilbud eller tilbud på sundhedsområdet Til sidst - eller naturligt flettet ind undervejs Tilbud om test, som måler muskelstyrke og funktionsevne (rejse-sætte-sig test) Trivselspørgsmål: Den sidste måned, har du der haft energi til at gøre det, du gerne vil i din dagligdag? Medicinhåndtering: hvor mange præparater får du, ved du, hvad du får dem for?

10. Temamøder • Smågruppebaseret forebyggende og sundhedsfremmende undervisning om sundhedstemaer ved tværfagligt team • Tre timer med oplæg, refleksion og dialog • + opfølgning og evaluering én time • Formål • Nå flere borgere i målgruppen • Udvikle nyt pædagogisk værktøj målrettet 75-80-årige hjemmeboende • Inspireret af vellykket projekt i Hamborg Dapp et al. J Public Health 2005, 13:122-27

11. Evaluering af temamøder Formål Resultatmål Målgrupper Tidsplan, planlægning, annoncering og praktisk gennemførelse Kurserne, antal deltagere og konkrete forhold som lokaler, tidsforbrug etc Brugertilfredshed Medarbejdertilfredshed Pædagogisk værktøj Opfølgning individuelt og for grupperne Økonomi Slutrapport primo 2012

12. Ældrebefolkningen i Region Hovedstaden- fra Sundhedsprofilen 2010 13% af københavnerne er 65+ år (hhv. 18% i Brønshøj-Husum og 9% på Nørrebro) 46 % af pensionisterne bevæger sig mindre en 30 minutter om dagen (heraf ønsker 51% at være mere fysisk aktive) 22 % af de 65-79-årige og 37 % af de 80-årige har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred 17 % af de 65-79 årige og 29% af de 80+-årige har et højt stressniveau Særlig udtalt blandt enlige, kortuddannede og ældre med anden etnisk baggrund

13. Prioriterede undermålgrupper Borgere, der er sårbare (”risikopersoner”) - fx med faldende funktion, mentale problemer, mange medikamenter, svagt netværk, dårligt selvoplevet helbred Borgere, der er socio-økonomisk dårligt stillede (social ulighed i sundhed) - fx enlige lavtuddannede mænd - fx ældre bosat i ældreboliger eller almene boliger Ældre med anden etnisk baggrund - fra ikke-vestlige lande Ældre i risikosituationer - fx tab af ægtefælle eller barn - fx ved flytning

14. Udfordringer Ca. 60 % afviser i dag at tage imod et forebyggende hjemmebesøg – de fleste er yngre ældre. Er det de ”rigtige” borgere, der får forebyggende hjemmebesøg? Er der brug for mere situationsbestemte tilbud? Hvordan får vi mindsket den sociale ulighed i sundhed blandt ældre?

15. Tak for ordet