1 / 79

Gade

ADHD Anders Gade Københavns Universitet. Dias: http://gade.psy.ku.dk → undervisningsnoter. Gade. A ttention D eficit H yperactivity D isorder. DSM-IV :. Skandinavien: (tidligere) D eficits in A ttention, M otor function , and P erception. H yper- K inetic D isorder.

saad
Download Presentation

Gade

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. ADHD Anders Gade Københavns Universitet Dias: http://gade.psy.ku.dk→ undervisningsnoter Gade

  2. Attention Deficit Hyperactivity Disorder DSM-IV : Skandinavien: (tidligere) Deficits in Attention, Motor function, and Perception Hyper- Kinetic Disorder ICD-10 : Gade

  3. Amfetamin-behandling i USA; tal i 1000 Swanson et al. ( 2007) Neuropsychol.Rev., 17,39-59 #4692d MPH: Methylfenidat (fx ”ritalin”) AMP: AmfetaminIR: hurtigtvirkende; CR: ”controlled release” (Ritalin Uno; Concerta) Gade

  4. Methylfenidat – daglige doser x Spørgsmål: Stigningen i Danmark? Risiko for senere alkohol- og stofmisbrug ? Singh, 2008 #4595jWilenset al. (2003) , Pediatrics,111, 179-185 #4695-11a Gade

  5. Gade

  6. Antal brugere af methylphenidat og atomoxetini DK per 1000 indbyggere (Lægemiddelstyrelsen) Gade

  7. April 2008: Referenceprogram Procent ADHD-diagnoser blandt henviste 2009 WA 3. sept. 2010 Gade

  8. Diagnose-kriterier Neuropsykologi 1 Strukturelle ændringer Lidt genetik ADHD og IQ Funktionel billeddannelse Neuropsykologi 2– én ellerflere mere grundlæggende forstyrrelser ? Dopaminhypotese &behandling med metylphenidat Netværks-korrelationer - hvis vi når det! Gade

  9. Vokser man fra det ?? Frydenlund, 2008 Baseret påspeciale Gade

  10. ICD-10 og DSM-IV symptomkriterier for ADHD/HKD ICD-10 Opmærksomhed (>5) Impulsivitet (>0) Aktivitet (>2) DSM-IV Opmærksomhed (>5) (og/eller) Aktivitet – impulsivitet (>5) __________________________________________________________________ • Svarer uden at tænke sig om • Kan ikke vente på tur • Afbryder eller blander sig • Snakker for meget (ICD-10) • Uopmærksom på detaljer • Svært ved at fastholde opm. • Hører ikke efter • Færdiggør ikke • Svært ved at organisere • Undgår vedvarende anstrengelse • Mister ting • Forstyrres af ydre stimuli • Er glemsom 4. Snakker for meget (DSM-IV) 5. Uro i hænder og fødder 6. Holder ikke sin plads 7. Farer omkring og klatrer 8. Kan ikke lege stille 9. Motorisk overaktivitet ICD-10 mere restriktiv mht. komorbide tilstande og inattentiv subgruppe – Kernegruppen opfylder begge kriteriesæt Gade

  11. Komorbide tilstande ? Gade

  12. Neuropsykologi Hypotese om frontallaps- symptomer Defekte styringsfunktioner (eksekutive funktioner; opmærksomheds- kontrol) Mere specifikke dysfunktioner, fx og specielt Defekt responshæmningog ”Delay aversion” 1997, dansk oversættelse2000 Heterogenitet & subtyper, herunder ”dual pathway modellen” – og ”beyond” Gade

  13. Defekt responshæmning • (inhibitorisk adfærdskontrol, ”impulsivitet”) • ses i • motorik • adfærd • kognition • emotion Kortere (og måske bedre) udgave: Barkley(1997), Psychological Bulletin, 121, 65-94 Gade

  14. ICD-10 og DSM-IV symptomkriterier for ADHD/HKD ICD-10 Opmærksomhed (>5) Impulsivitet (>0) Aktivitet (>2) DSM-IV Opmærksomhed (>5) Aktivitet – impulsivitet (>5) __________________________________________________________________ • Svarer uden at tænke sig om • Kan ikke vente på tur • Afbryder eller blander sig • Snakker for meget (ICD-10) • Uopmærksom på detaljer • Svært ved at fastholde opm. • Hører ikke efter • Færdiggør ikke • Svært ved at organisere • Undgår vedvarende anstrengelse • Mister ting • Forstyrres af ydre stimuli • Er glemsom Impulsivitet som kernesymptom ? 4. Snakker for meget (DSM-IV) 5. Uro i hænder og fødder 6. Holder ikke sin plads 7. Farer omkring og klatrer 8. Kan ikke lege stille 9. Motorisk overaktivitet ICD-10 mere restriktiv mht. komorbide tilstande – Kernegruppen opfylder begge kriteriesæt Gade

  15. Anatomiske studier (MR) Fem ”niveauer” i de relevante (frontostriatale) områder hø + cerebellum (vermis) Mindre n. caudatus, gl. pallidus, ACC og ventrolateral præfrontal kortex i højre side Gade

  16. MR: Nedsat volumen af kortex inferiort i frontallap og anteriort i temporallap ved ADHD Kortikal størrelse (afstand fra center (AC)) Statistisk kort af gruppeforskelle(korrelation med gruppetilhør) Sowell et al., 2003 #4696a Gade

  17. Normal ændring i tykkelse/tæthed af grå substans Årlig ændring i tykkelse i mm hos45 børn us. med 2 års mellemrum(5-11 år) Toga et al., 2006TINS, 29: 148-159 Gade

  18. Castellanos et al. (2002), Arch.Gen.Psychiatry, 63, 540-549 152 børn med ADHD, de fleste us. med MR mindst 2 gange139 normale børn, do Volumen, hele cerebrum #4696f Gade

  19. Ændring i størrelse af n. caudatus og cerebellumhos normale børn og børn med ADHD Castellanos et al., 2002 Gade

  20. Samme børnegrupper, reanalyse med kortikal tykkelse Shaw et al. (2006), Arch.Gen.Psychiatry,63, 540-549 Statistik korrigeretfor forskelle i hele kortex og IQ Gade

  21. Samme børnegrupper, reanalyse med kortikal tykkelse Shaw et al., 2006 Forskellene var stabile fra 9 til 16-års alderen Forskellene var mest udtaltehos den halvdel af ADHD-børnene, som viste mindstbedring (i medial frontal kortex) Valera et al., 2007: Meta-analyse med effektstørrelse - total og højre cerebrale volumen, højre caudatus,cerebellare vermis (inf.-post.), splenium af CC,kortex frontalt Gade

  22. Separate ruter til ADHD ? Adfærd ADHD-symptomer Kognition Hjerne Dorsalefrontostriatalekredsløb Orbitofronto-striatale kredsløb Fronto-cerebellarekredsløb Gade Durston (2011), #4699-1d

  23. Arv og miljø: Hyperaktivitet(tvillinge-konkordans og heritabilitet: ADD og ADHD) Gade Faraone et al. (2005), Biol.Psychiatry, 57: 1313-1323 #4698d

  24. Arv og miljø: Hyperaktivitet(tvillinge-konkordans og heritabilitet) Stroop-varians:H2 ca 50% Plomin et al., 2001, Science Hvilke miljøfaktorer er relevante? Gade

  25. Hvad kunne være relevante gener for opmærksomhedskontrol og ADHD ? Dopamin ADHD-behandling: Methylfenidat (”Ritalin”; amfetamin-lignende stimulant). Hæmmer DA-transporteren (genoptagelse),så der er mere dopamin tilgængelig i synapsen Gade

  26. Gener med indflydelsepå dopaminerg funktion DAT1-genet(DA-transporter; udtrykkes især i basalganglierne; bestemmer genoptagelse,dvs. mængden af DAekstracellulært) MAOA-genet(monoamin oxidase A) DegraderingfxCOMT-genet(koder for enzymet catechol O-metyltransferase;udtrykkes især præfrontalt) Receptorer,fx DRD4-genet(udtrykkes især præfrontalt og i cingularis) Gade

  27. Genetisk indflydelse på anatomien DAT1-genet:Homozygote 10Rbærere har mindren. caudatus(ADHD-patienter) DRD4-genet: 7R-allelen er risikofaktor for ADHD;forbundet med tyndere hø. IFG kortex … Shaw et al., 2007#4698-12a Durston et al., 2005, 2011#4696e; 4699-1d Sarah Durston Gade

  28. DRD4-7R VBM (105 ADHD; 103 NC; mindst to MR-skanninger) Hø. IFG / lat. OFC Relativ god prognoseHøjere IQ end andre ADHD(i denne gruppe) Shaw et al., (2007). Arch.Gen.Psychiatry, 64: 921-931 #4698-12a Gade

  29. Genetisk indflydelse på symptomer DAT1-genet:Impulsivitet ogdelay discounting & selektiv opmærksomhed(ADHD-patienter) Paloyelis et al., 2010#4699-8d Bellgrove et al., 2009 #4699-8c Mark Bellgrove Gade

  30. ADHD og IQ 7 – 10 IQ-points lavere ved ADHD Men denne sammenhængforklarer ikke kognitive forstyrrelser (RT variabilitetog kognitiv kontrol) Wood et al., 2011#4699f Tvillinge-korrelationer ved ”krydsede” træk E-risk study:Symptom-score/diagnoseved 5 år (N 2.232) Kuntsi et al., 2004#4699f Gade

  31. ADHD og IQ 7 – 10 IQ-points lavere ved ADHD Lambek et al., 2010 #4699-4b Gade

  32. Billeddannelse ved opmærksomhedskontrol Gade

  33. Stroop interferensopgave - inkongruent gul rød blå gul grøn rød blå rød blå gul blå gul Stroop nedsat ved ADHD: Barkley et al., 1992 Carter et al., 1995 Seidman et al., 1997 (men med ringe effektstørrelse) Gade

  34. Gyrus cingularis anteriorEn kognitiv og en emotionel division Gade Bush et al., 2000, TICS 4: 215-222

  35. 8 normale voksne kontrolpersoner 8 voksne ADHD-patienter - fMRI og ”counting” Stroop Ant. gyrus cing. Insula Bush et al., 1999#4697g (Defekt ant.cing. aktivering ved ADHD også i gambling-opgave: Ernst et al., 2003 #4697i) Gade

  36. Støtter studier med funktionel billeddannelse en hypotese om defekt responshæmning som (d)en central(e) defekt ved ADHD ? Gade

  37. Problemet med de beskedne effektstørrelser Gade

  38. Problemet med beskedne effektstørrelser Willcutt et al. (2005). Biol.Psychiatry, 57,1336-46AG# 4699g Gade

  39. Problemet med intraindividuel variabilitet Castellanos et al., 2006, TICS, 10: 117-123 Gade

  40. Alternative motivationelle forklaringsmodeller Delay of gratification The Stanford Bing’sNurserySchoolcohort; Mischel et al., 1973, 1988, 2011 AG# 4699-5a-e Gade

  41. Alternative motivationelle forklaringsmodeller Gade

  42. Alternative motivationelle forklaringsmodeller Ændret (stejlere) belønningsgradient Sagvolden et al. (2005). BBS, 28, 397-468#4692-2a Gade

  43. Alternative motivationelle forklaringsmodeller Ændret (stejlere) belønningsgradient Formindsket følsomhed for forstærkning – * behøver øjeblikkelig, hyppig og intens belønning for at opretholde adfærd* er øget responsive for belønning her og nu* kan ikke udsætte belønning eller modstå fristelser* er mere stimulations-opsøgende for at kompensere for lav CNS-arousal Oversigt over studier (og teorier) af forstærkning ved ADHD:Luman et al. (2005). Clin.Psychol.Rev., 25, 183-213#4699-6a Gade

  44. Alternative motivationelle forklaringsmodeller Sonuga-Barke: Delay aversion Gade

  45. Dual pathway modellen Sonuga-Barke (2002). Behav.Brain Res., 130, 29-36 Sonuga-Barke (2003). Neurosci.Biobehav.Rev., 27, 593-604#4692-2c/2d Gade

  46. Dual pathway modellen Sonuga-Barke (2002). Behav.Brain Res., 130, 29-36 Sonuga-Barke (2003). Neurosci.Biobehav.Rev., 27, 593-604#4692-2c/2d Gade

  47. Dual pathway modellen Stop Signal Test (Logan, 1984; Gade & Ø. 2009 p. 191-2) Choice-DelayTask(1 point efter 2 sek. vs. 2 points efter 30 sek., & fastsat antal trials) Solanto et al. (2001). J.Abn.Child Psychol., 29, 215-228#4699-4a Gade

  48. Dual pathway modellen Stop Signal Test Choice-Delay Task Hvor valide er de som mål på impulsitet? Hvor godt kan de skelne mellem ADHD og NC? Solanto et al. (2001). J.Abn.Child Psychol., 29, 215-228#4699-4a Gade

  49. Dual pathway modellen Wåhlstedt, Thorell & Bohlin, Uppsala: Udvidelse til ikke-diagnosticerede skolebørn (N: 182): Inhibition og RT-variabilitet udgør uafhængige’veje’ til ADHD-symptomer, især uopmærksomhed Wåhlstedt et al., (2009). J.Abnorm.ChildPsychol., 37, 551-564 # 4699-4d Gade

  50. Gade

More Related