Michel Foucault

1. Michel Foucault Pædagogik som magtteknologi

2. Foucault mener at mennesket historisk set er en kontekstuel konstruktion (sundhed, sygdom, normalitet, krop) magt er et grundvilkår i sociale relationer en relation = en magtrelation …magt har formålet at påvirke, ændre, forandre…

3. Magt • For Foucault er magt i dag ofte usynlig og ikke symboliseret i markante autoriteter • Magt er produktion og synliggørelse af viden om de personer magten udøves mod • Magt udøves i pædagogiske rum: familien, hjemmet, skolen, dagtilbuddet osv. • Magt former mennesker, krop, sjæl, adfærd, evner, tilbøjeligheder mv. • Magt er noget positivt

4. Foucault har ingen teori • Foucault belyser, analyserer og problematiserer menneskelig adfærd, de mytiske forestillinger vi som mennesker gør os og de logikker vi anvender • Man kan kalde hans arbejder for samtidsdiagnoser funderet på groundettheory (funderet teori) i forhold til magt, viden og subjektivitet • Ingen empiri eller praktiske undersøgelser

5. Foucault definerer sit arbejde som… • …en historie over de forskellige måder hvorpå mennesker er blevet gjort til subjekter… • …gennem videnskabelige og såkaldt diskursive praktikker • …gennem socialt og politiske definerede dominanskategorier • …gennem arbejdet med selvkontrol og egen forpligtigelse

6. Samfundsforståelse • Feudalsamfund • Oplysningstid – samfundspagten (Rousseau og Kant) id est disciplinering • Hvordan forstår vi nye magtformer? • Magt har positive og produktive egenskaber og ikke en substans eller ressource som kan besiddes. • Magt kan ikke erhverves, tilranes eller fordeles af bestemte individer i bestemte arenaer men udøves i relationer på mange forskellige måder gennem normdannelse og er organisatorisk grænseoverskridende

7. Samfundets diskurs er • En koordineret samling af udsagn som knytter sig til et bestemt formationssystem (=socialt system) - ’udsagnet’ er diskursens mindste enhed – diskursens atom • Diskursens dikterer et mulighedsrum (hvad kan lanceres i formationssystemet?) • Hvad er sandhed (eksempelvis) hvad er normalt, hvad er sygt, hvad er forkert? • Svaret er et bestemt videns regimes kontekstuelle version af sandt og falsk • en diskurs er en konsekvens af nogle bestemte mulighedsbetingelser • udsagn/diskurser foregår i institutioner, hvor bestemte begrebsregimer er sat i verden • udsagnene/diskursen angiver subjekternes positioner i et felt

8. Diskursive kampe • Diskursive kampe handler om at definere, hvad der kan tales om og hvordan. Hvad der ikke kan tales om, hvordan der ikke kan tales. Hvem der kan deltage i samtalen, hvilke relationer, der kan etableres mellem deltagerne • Undertiden brænder aktører inde med udsagn, meninger og holdninger fordi de ikke er elementer i mulighedsfeltet

9. Diskurs og handling • Ifølge Foucault er det interessante, hvilke positioner, betydnings- og meningsrammer, der stilles til rådighed af diskursen, samt hvordan disse positioner sætter rammer for aktørers virken i det sociale rum. • Aktøren fastlåses ikke i en position, men bliver derimod ”tilbudt” positioner, hvorfra de, ifølge diskursen, kan tale og handle legitimt og meningsfuldt.

10. Man kan anvende Foucaults… …diskursanalyses forklaringskraft i forhold til at beskrive forandringsprocesser, herunder hvordan bestemte forståelser gradvist er blevet ”naturliggjorte”, så hvad der for ganske få år siden forekom utænkeligt – eksempelvis resultatløn til lærere afhængigt af elevernes testresultater – i dag er blevet umuligt at tænke udenom (Rose 1999) ” Hjort, Katrin; Demokratiseringen af den offentlige sektor; Roskilde Universitetsforlag 2008

11. Normalisering • Individualisere gennem personliggørelse af undervisning (personlig udvikling) • Differentiere ved at fremme individuelle normer til bestemt adfærd (rolig og sund) • Sammenligne ved at gøre adfærd målbar og kategorier i et skema (karakterer) • Homogenisere ved at give samme målsætning på trods af forskellighed (love og regler) • Hierarkisere gennem rangordning i forhold til eksterne normer • Udelukkelse ved at ekskludere bestemt adfærd • Individet klassificeres binært i forhold til bestemte normer. (syg-rask, normal-unormal)

12. Biomagt • Normalisering er biomagt, da den retter sig mod kroppen (dresserer, styrer og afretter) • Det skal gøre kroppen produktiv og kontrollabel • Disciplin er ikke undertrykkelse men nyttig- og lydiggørelse • Biomagt er magtens mikrofysik • Alle offentlige institutioner uanset formål anvender disse værktøjer (fængsel-skole) • Pædagogiske målstokke bliver derved ophav til videnskabeliggjort pædagogik og pædagogik som vidensfelt • Magt = viden • Viden = magt

13. Panoptikon • En politisk strategisk teknologi til humanisering og rationalisering af fængselsvæsnet med henblik på resocialisering, forbedring og helbredelse frem for >< straf • Legitimerer institutionelle magtteknologier i viden og videnskab frem for i loven. • Biopolitik når magtteknologien retter sig mod en hel befolkning og dens livsforvaltning.

14. Biopolitik • Magt er efter feudaltiden ikke længere et spørgsmål om landområder men befolkningsgrupper og deres ve og vel! • Biopolitik er regulering af det sociale legeme hvor disciplinær magt retter sig mod det fysiske legeme • Befolkningens velfærd er statens styrke • Staten er befolkningens hyrde som øver kontrol og yder omsorg • Fattigdom er livsstilssymptomer (mad, rygning, motion, netværk) • Sundhed ønskes både af befolkning som af stat (pagt) • Regulering er del af hverdagsrummet og derfor ”usynlige”

15. 1970- ”selvteknologier” • Ikke kun statslige disciplinære teknikker og befolkningsomsorg men fra 70 studeres.. • Selvskabelse • Ikke selvskabelse som isoleret individ men som forbundet til politisk ledelse og magt • Individets problematisering, ændringsattitude, ny praksis og etisk målsætning reflekteres.. • Selvteknologier er svære at analysere da de tjener flere formål – både nogle vi ikke er med til at formulere (reklame for sundhed) og vore egne som imidlertid lider under formålskompeksiteten

16. Pædagogik som magtteknologi • Tidskontrol • Rumlig inddeling • Differentierede påvirkninger • Hierarkisering • Standardisering • Loven – skabe hele mennesker – alsidig personlig udvikling • 1993 - ikke undervisning men læring  AFEL • Læreren bliver terapeut og soulmate (empati og coaching)

17. Hvordan optræder magt i institutioner? • Formel autoritet • Kontrol over knappe ressourcer • Viden om og brug af struktur, regler og bestemmelser • Kontrol over beslutningsprocesser • Kontrol over viden og information • Kontrol over grænser/indflydelsessfærer • Evne til at mestre usikkerhed • Kontrol over teknologi • Kontrol med alliancer og subkulturer • Kontrol med ”modorganisationer” • Kontrol over symbolik og meningsbetydning • Den magt man allerede har Gareth Morgen i Finn Salbøg Virkelund ”Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner” side 184

18. Selvteknologi og læringsteknikker • Undervisningsdifferentiering • Logbogen (et selvrefketionsrum som er personligt men ikke privat) giver læreren et indgående kendskab til eleven. Læreren dirigerer barnets iagttagelse og forståelse af sig selv • Børn former derved deres lyst til at lære og skolen installerer et læringsbegær i børnene og en intentionalitet der ikke kun retter sig mod personlig udvikling, men hele barnets fremtid • Foucault kalder undertiden dette for ”hyrdemagt”

19. Magtens overordnede strategi • Livslang læring er et krav • Mod arbejdsmarkedskrav og konkurrenceforhold • Personlighed er human kapital (vi ansættes pga personlighed og fyres pga. faglighed) • Nationens skæbne ligger i befolkningens identitetsarbejde • Vi skal realisere og udvikle os individuelt i henhold til faste normer for samfundets behov og indretning!!!

20. Vor egen pædagogiske vejledningspraksis • Hvordan udøver vi vejledningsmagt? • Hvad fremmer vi? • Hvad ønsker vi at undertrykke? • Hvilke diskurser anser vi for gældende? • Udvikler vi eller reproducerer vi? • Børn skal have lov til at være børn!

21. Michel Foucault 1926 – 1984Magt, viden og subjektivitet