70 likes | 379 Views
Hvad er analyse og hvorfor skal vi det?. Analysen er en uundv?rlig hj?lp til at afkode og forst? en filmOrdet "analysere" er et l?n fra fransk og betyder "at opl?se"Form?let med forskellige analysemetoder er at opl?se v?rket, g? ned i detaljen og vise samspillet mellem de levende billeders form
E N D
1. Filmiske analysemetoder Hvad og hvorfor?
Shot-to-shot-analyse
Genreanalyse
Auteuranalyse
Historisk filmanalyse
Perceptions- og receptionsanalyse
Andre analysemetoder
2. Hvad er analyse og hvorfor skal vi det?
Analysen er en uundværlig hjælp til at afkode og forstå en film
Ordet ”analysere” er et lån fra fransk og betyder ”at opløse”
Formålet med forskellige analysemetoder er at opløse værket, gå ned i detaljen og vise samspillet mellem de levende billeders form og indhold
Går man til værket med åbne øjne og et skarpt blik, venter der uanede muligheder
Levende billeder. Grundbog i mediefag
3. Shot-to-shot- analysen
Går i detaljen og fokuserer på de filmiske virkemidler
God til næranalyse af en bestemt scene
Filmens anslag er ofte en god scene, idet det som oftest rummer værkets stil og indhold i koncentreret form
I shot-to-shot-analysen beskriver og vurderer man brugen af de filmiske virkemidler, hvor en analyse af kamera, klipning, lys, lyd, farver, effekter og komposition bør indgå
Levende billeder. Grundbog i mediefag
4. Genreanalysen Genre betyder, at filmene har en række tematiske, fortællemæssige og stilistiske træk
Genreanalysen beskæftiger sig med en undersøgelse af filmens genretræk med forskellige formål:
Bekræfter filmen en velkendt genre?
Fornyer eller puster filmen liv i en eksisterende genre?
Skaber filmen en helt ny genre?
Er der tale om en genrehybrid?
Genretræk:
Genkendeligt miljø
Lydanvendelse
Fortællemæssige konventioner
Persongalleriet
Plot og temaer
Mediefag.dk og Levende billeder. Grundbog i mediefag
5. Auteuranalysen Auteur = instruktør
Instruktøren sætter sit eget personlige præg på sit filmværk, sin signatur (jf. Kameraet som pen – den franske nybølge)
Instruktøren skaber sin egen letgenkendelige filmiske stil
Auteuren kan ofte genkendes på sine kendetegn, f.eks:
Dramaturgi og eksperimenter (Tarantino)
Casting og genbrug (Tarantino, Scorcese)
Dialog (Jarmusch)
Temaer (Kubrick, Leigh)
Genre (Hitchcock, Craven)
Æstetik (Luhrmann, Trier)
Lyd og musik (Kubrick)
Politisk holdning (Stone)
Mediefag.dk
6. Historisk filmanalyse Filmen anskues som et resultat af den samfundsmæssige, kulturelle og teknologiske udvikling
Man kan se filmen i et rent filmhistorisk perspektiv – dvs. beskrivelse af den tekniske og fortællemæssige udvikling
Her undersøges filmen som et produkt af den filmhistoriske udvikling
Eller man kan anskue filmen ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv – dvs. som beskrivelse af den samfundsmæssige udvikling
Her betragtes filmen som et produkt af de samfundsmæssige omkringliggende faktorer
De temaer og problemstillinger som filmen beskæftiger sig med vil ofte være de, som samfundsdebatten også beskæftiger sig med
7. Perception/receptionsanalyse Modtageren – dvs. filmens publikum er i centrum. Analysen tager udgangspunkt i modtagerens opfattelse (perception) af filmen og filmens modtagelse (reception) af publikum
Analysens mål er at klarlægge, hvem modtageren er, hvordan filmen henvender sig til modtageren og hvordan modtageren afkoder filmen
I perceptionsanalysen beskæftiger man sig med forholdet mellem afsender (instruktør) og modtager (publikum) med henblik på afkodningen af værket (filmen)
Man ser på, hvilke film der appellerer til hvem – dvs. filmens målgruppe (segmenter)
I receptionsanalysen beskæftiger man sig med, hvordan filmen modtages globalt eller lokalt og på, hvordan filmen afkodes rundt om i verden
Mediefag.dk og Levende billeder. Grundbog i mediefag
8. Andre analysemetoder Analyse af intertekstualitet: Her undersøges filmens henvisninger til andre filmværker. Intratekstualitet beskæftiger sig med filmens interne referencer - dvs. henvisning til instruktørens egne værker
Tematisk analyse: Undersøgelse af de emner, værket behandler. Er der et grundlæggende tema, der går igen? Hvordan forholder instruktøren sig til temaet? Hvad er værkets præmis? Er personerne stereotyper, eller indeholder de træk, seeren kan spejle sig i?
Komparativ analyse: Udgangspunktet er en sammenligning af forskellige værker. Fx forskellige værkers filmiske virkemidler, temaer og budskaber. Målet er at undersøge, hvordan forskellige instruktører griber et bestemt emne an. Eller hvordan et bestemt emne er blevet behandlet/fremstillet i forskellige filmhistoriske perioder
Levende billeder. Grundbog i mediefag