SRP

1. SRP Disponering af niveau, litteratursøgning og arbejde

2. Målene for SRP • demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder • demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse • beherske relevante faglige mål i de indgående fag • udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale • demonstrere evne til faglig formidling • besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen • beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse)

3. Vejledning – hvad er dit mål? • Gode råd • Du sætter i vejledningen niveauet for din opgave • Initiativet skal komme fra dig • Komme med ideer til sammenhæng mellem de 2 fag du har valgt • Forsøge at formulere din opgave • herunder både det særfaglige og tværfaglige • Finde relevant kildemateriale • Eksempel

4. Litteratursøgning - hvis jeg er blank, hvor starter jeg så? • Systematisk litteratursøgning: http://iva.ku.dk/dokumenter/soegogduskalfinde.pdf/ • Hvordan kan det være smart at starte sin søgning? • Sæt tid af til at arbejde systematisk • Start med det du kender lærebøger, undervisningsmateriale, netværk mv. • Hvor kan jeg ellers starte min søgning? • Wikipedia • Den store danske: Gyldendals leksikon på nettet – artikler af fagfolk – verificeret • Skoda • Bibliotek.dk • Videnskab.dk

5. Litteratursøgning - hvordan • Lav en plan for hvordan du vil søge efter litteratur til dit projekt • Afdæk centrale begreber i den problemstilling du vil belyse – så er du forberedt • Ordbøger • Synonymer dansk/engelsk • Din vejleder • Gå i gang som beskrevet på forrige slide

6. Lidt flere detaljer og eksempler • Googlescholar • http://scholar.google.com • Hvad kan du finde? E-bøger, E-tidsskrifter, afhandlinger, preprints, patenter og rapporter. Endvidere henvisninger til artikler, bøger og afhandlinger. GoogleScholar dækker alle emner • PubMed Medline • http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?holding=idkatllib • Hvad kan du finde? Henvisninger til artikler inden for emnerne: bioteknik, biomekanik,  biomedicinsk teknologi, mikrobiologi og sundhedsteknologi • Artikelsøgning – Bibliotek.dk • http://bibliotek.dk/artikel.php • Hvad kan du finde? Henvisninger til artikler fra danske aviser og tidsskrifter fra 1981 og frem. Du kan læse enkelte artikler i fuldtekst. Artikel søgning i Bibliotek.dk dækker alle emner • Statistik • www.dst.dk • Hvad kan du finde statistikker fra styrelser og ministerier, skal du have fat i andre landes statistikkontorer så spørg bibliotekaren • Sociale medier • Facebook, Twittermv

7. Google – hvordan? • Hvordan får jeg mest muligt ud af min søgning her • De følgende slides bygger på ”soegogduskalfinde” • Nogle har måske trænet deres computer forkert?

8. Søgeteknik • Trunkering - Søgning på ordstammen • Brug ? eller * til at finde flere former af et ord. F.eks. vil programmering? • programmering, programmeringer, programmeringssprog, programmeringsregler, m.m. • Wildcards: Søgning på forskellige stavemåder • Brug ? eller * til at finde flere former for stavemåder • F.eks. vil col*r eller col?r eller col#r • colour eller color • Søgning på bestemt sætning • Brug ”anførselstegn” rundt om din sætning • Ønsker at undgå bestemt ord i resultatet • Anfør – foran ordet

9. Søgeteknik – Boolske operatorer java • OG (AND) • Ved kombination med ”OG” får man fællesmængden, d.v.s. at man indsnævrer søgningen. ”OG” bruges til at kombinere de forskellige søgeord med hinanden • Ex.: Java OG programmering • ELLER (OR) • Ved kombination med ”ELLER" får man foreningsmængden, d.v.s., at man udvider søgningen. ”ELLER” bruges ofte til søgning, hvor der findes flere ligestillede emneord (synonymer). • Ex.: Java ELLER programmeringssprog giver poster der omhandler programmeringssprog generelt og det konkrete programmeringssprog Java (og hertil poster om øen Java og om kaffe) • IKKE (NOT) • Ved kombination med ”IKKE” fravælger man bestemte ord. Denne funktion skal man kun benytte, hvis man er helt sikker på, at det valgte ord ikke er relevant i søgesammenhængen.  • Ex.: Java IKKE kaffe (Vær her opmærksom på, at du stadigvæk får poster om både programmering og øen Java!)

10. Afskrivning er forbudt (Plagiering) • Plagiering: At bruge en andens tekst som sin egen uden at lave præcise kildehenvisninger • Betydningen af begrebet ifølge den danske net ordbog: • Abe efter • Efterabe • Eftergøre • Efterligne • Hugge • Imitere • Kopiere • Tage Snyd www.stopplagiat.nu

11. Disponering af niveau • Kort overblik over hvorledes opgaverne ofte er opbygget • Fokus på de 3 overordnede niveauer • Redegørelse • Analyse/undersøgelse/fortolkning • Diskussion • Afslutning • Konklusion/perspektivering • Det sidste • De to fag • Abstract/indledning • Redigering/korrektur • Gode råd

12. Disponering af niveau - tilbage til start Læringsteknologi.dk 15/9-2014

13. Eksempler på opgave formuleringer Opdeling af opgaven Redegørelse Analyse/undersøgelse Diskussion/vurdering

14. En lidt anden måde – et eksempel • Når man har grøn næse, kan næsen ikke danne snot på normal vis. Der findes flere forskellige former for grøn næse med forskellige symptomer og behandling. Redegør for den relevante biologiske viden, der ligger til grund for forståelsen af, hvad grøn næse er. • Redegør for de forskellige former for grøn næseog gå i dybden med lysegrøn næse. Beskriv lysegrøn næse og forklar om årsager, symptomer, diagnose og behandlingsmuligheder. • Der findes forskellige lægemidler til behandling af lysegrøn næse. To af disse er dims og dut. Forklar om disse lægemidler og om hvordan de virker, idét du inddrager kemisk viden om stofferne og biologisk viden om de mekanismer lægemidlerne påvirker/virker på. Kom også ind på bivirkningerne ved at benytte disse lægemidler. • Der forskes en del i diagnosticering og behandling af lysegrøn næse. Med baggrund i vedlagt artikel* og din viden om emnet skal du diskutere, hvordan forskning kan bidrage med viden om lysegrøn næse og om perspektiverne for behandling af sygdommen i fremtiden.

15. Viden og forståelse – det redegørende niveau. • Det redegørende niveau • Viden hvad er det? • Kernestof inden for de fagområder der er valgt • Fundamentet for besvarelsen af den problemformulering du har • En basis for videre arbejde – og analyse • Husk kun at medtage det nødvendige! • Humanistiske fag • Naturvidenskabelige fag • Samfundsvidenskab • At skrive redegørende • Viden formidles neutralt og objektivt • De vigtigste pointer indenfor området gengives logisk og sammenhængende Mette K Mailand: Guide til store skriftlige opgaver; Gyldendal 2013

16. Definition At skrive redegørende Fagligt begreb • Astma kan inddeles i to typer: allergiskastma og ikke-allergisk astma. Astma opstår, når lumen (indersiden af bronkierne) indsnævres. Dette sker, når de glatte muskulaturer omkring bronkierne trækker sig sammen, samt når slimhinderne svulmer op og danner muscus (slim), der sætter sig på indersiden af bronkierne. Disse bevirker bronkiospasmerne. • Den ikke-allergiske astma ses oftest hos ældre og skyldes inflammationer i lungerne, der bevirker, at vævet ikke opnår den samme struktur og funktion efterfølgende. I stedet dannes der vækstfaktorer, der bevirker en øget kardannelse, som får muskelcellerne til at dele sig voldsomt. Dette bevirker kraftigere muskelsammentrækninger ved næste anfald. Nikolai Bek: Astma og allergi 2012

17. Analyse/undersøgelse/fortolkning • Analyse hvad vil det sige? • Ordet kommer fra græsk og betyder opløsning. • Noget redegørende stof kan være svært, og det at man kan anvende og udvælge korrekt er også en del af dette niveau • Vise at du kan forholde dig til det, du har lært • Argumentation • Påstand: Du påstår noget ud fra din fortolkning/forståelse af materialet • Belæg: Din begrundelse/dokumentation for at påstanden er sandsynlig. Her redegøres der egentlig for, hvilket belæg der er for påstanden Mette K Mailand: Guide til store skriftlige opgaver; Gyldendal 2013

18. At skrive analyserende og argumenterende Påstand Dokumentation • Nedsættelsen af livskvaliteten udgør dog alligevel en væsentlig samfundsmæssig udfordring, idet det er dyrt for samfundet. En dansk undersøgelse har vist, at hver patient med en sygdom, der enten er direkte eller indirekte forbundet med allergi, koster samfundet ca. 16.000 kr. årligt, hvis man medregner tabt arbejdskraft, statsstøttet medicin, indlæggelser osv. Tager man udgangspunkt i de 911.000 personer, der var ramt af allergi i 2005, kostede de samfundet ca. 14.5 mia., hvilket ca. svarer til statens indtægter fra den medicinale sektor. Dette er måske en firkantet opstilling af omkostningerne, da de to tal kun delvist dækker over de samme ting. De 911.000 er personer med allergi, mens de 16.000 kr. medregner omkostninger til folk med allergi og evt. astma. Det giver dog alligevel en indikation af, hvor stor en udgift astma og allergi er for samfundet. Nikolai Bek: Astma og allergi 2012

19. Diskutere og vurdere • Diskussion drøftelse/debat • Det er nok noget af det sværeste at skrive! • En skrevet debat der afprøver holdbarheden af et synspunkt • Start evt med opstilling af argumenter - åbnespørgsmål • Vurdering • Hvis du vælger at inddrage egne holdninger

20. At skrive diskuterende/reflekterende I fremtiden vil dopingmisbruget med sikkerhed ikke høre op. Den norske forsker Kjetil Haugen har undersøgt sagen og konkluderet, at medmindre chancen for at blive pågrebet i et dopingmisbrug hæves til et urealistisk niveau, og/eller gevinsterne ved at vinde bliver sænket til et urealistisk lavt niveau, vil nogle atleter altid snyde. I det moderne samfund testes kun mellem 10-15 % af professionelle atleter, og indtægter i form af gevinster og sponsorater løber ofte op i mange millioner. Ud fra Haugens undersøgelser vil dopingmisbruget altså fortsætte. Spørgsmålet er så, hvordan det vil fortsætte. Det er nemlig åbenlyst for alle, at det er usikkert at dope sig. Bivirkningerne er for store, sådan at atleternes sikkerhed er i spil. Julian Savulescu, praktisk etiker ved Oxford University, er en fortaler for, at præstationsfremmende midler skal tillades i sport. Et af hovedargumenterne i artiklen ”Whyweshouldallow performance enhancing drugs in sport”, som han er hovedforfatter til, er netop, at der er for store incitamenter til at snyde og vinde i forhold til at følge reglerne og tabe. Hovedargumentet er, at det er unfair for de ærlige atleter at konkurrere mod atleter, der har en fordel pga. præstationsfremmende midler. Han påpeger desuden, at ærlige atleter ofte klarer sig godt, fordi de har været heldige i det genetiske lotteri. Et eksempel er den finske skiløber EeroMaentyranta, som havde en genetisk mutation, der forhøjede hans koncentration af røde blodlegemer med 40-50 % i forhold til det normale niveau. Savulescu, s. 666 Som nævnt i afsnit 7.2.1 har cancercellerne mange gener til fælles med andre celler i kroppen. Hvis DC’er loades med disse gener og sprøjtes tilbage ind i kroppen, er der en teoretisk risiko for, at immunsystemet stempler de celler uønskede, der deler gener med cancercellen. Dette kan få alvorlige konsekvenser alt efter hvilken celletype der er tale om. Problemet kan undgås ved at anvende to eller flere typer AG’er, der normalt ikke udtrykkes eller kun i yderst begrænset omfang. Muligvis kunne problemet også løses ved en kombination af umodne og modne dendritceller, hvor førstnævnte anvendes til at skabe tolerance for de celler, som har gener tilfældes med cancercellerne, og herefter bruge modnede dendritceller til at starte en immunreaktion mod cancerspecifikke AG’er. På den måde vil immunforsvaret måske være tilbøjelig til ikke at dræbe celler med mindre AG-overlap, mens cancercellerne, som udtrykker samtlige antigener vil blive slået ihjel.[3] David Svane-Petersen: Dendritcellevaccination 2012 Jeppe Brant: Doping 2012

21. Afslutning • Konklusion og perspektivering

22. Det sidste • De to fag • Abstract og indledning • Har du fået samlet op på de spørgsmål der er blevet stillet • Er der en ”rød tråd” i opgaven – har du fortalt den gode historie • Redigering/korrektur