Analyse af anvendelsesområde

1. Analyse af anvendelsesområde

2. OOSU Analyse af anvendelsesområde

3. stabil flygtig model funktioner grænseflader OOSU Beskrivelse af krav? • ”Krav” er en forhandling • De kommende brugere kender måske ikke kravene selv • Krav ændrer sig • Beskrivelse af krav bør være uafhængig af realisering i så høj grad som muligt

4. OOSU Formål og principper • Hvordan skal it-systemet anvendes? • Formål • At fastlægge kravene til brugen af et system • Begreber • Anvendelsesområde: En organisation, der administrerer, overvåger eller styrer et problemområde • Krav: Et systems eksternt observerbare adfærd • Principper • Fastlæg anvendelsesområdet med brugsmønstre • Samarbejd med brugere • Resultat • Liste af overordnede krav til et it-system

5. OOSU Aktiviteter

6. Analyse af anvendelsesområde I Brug

7. OOSU Formål og principper • Formål • At fastlægge hvordan aktører vil interagere med det fremtidige system • Begreber • Aktør: En abstraktion over andre systemer eller brugere, der interagerer med systemet • Brugsmønster (”use case”): Et mønster for interaktion mellem systemet og aktører i anvendelsesområdet • Principper • Fastlæg anvendelsesområdet med brugsmønstre • Vurdér brugsmønstre i samarbejde med brugere • Overvej sociale forandringer i anvendelsesområdet • Resultat • Beskrivelse af alle brugsmønstre og klasser • Aktørtabel, brugsmønsterdiagram, tekstlig beskrivelse

8. OOSU Delaktiviteter

9. OOSU Eksempel: Betalingssystem

10. OOSU Find aktører og brugsmønstre • Mangesidet aktivitet • Brugere og udviklere • Analytisk og kreativ • Beskrivende og eksperimentel • Aktører • Se på arbejds- og rollefordeling • Overvej opdeling i forskellige aktører • Overvej sammenlægning af aktører • Brugsmønstre • Se på arbejdsopgaver og scenarier • Se på afrundet interaktion ift. arbejdsopgaver

11. OOSU Beskriv aktører Kontohaver Formål: En person, som ejer en konto. Kontohaverens basale behov er at kunne foretage betalinger med sit plastikkort. Karakteristik: Systemets brugere omfatter mange og meget forskellige kontohavere. Eksempler: Kontohaver A er utryg ved brug af plastikkort som betalingsmiddel. A fik oprindeligt et kort, fordi det var eneste mulighed for at få et id-kort til sine checks. A hæver kun nødtvungent kontanter i en automat. Kontohaver B er teknisk nysgerrig og anvender systemet ofte, optimalt og til grænsen for dets formåen. B har aldrig haft væsentlige problemer med at forstå mulighederne i systemet, og B undersøger også de muligheder, som ikke er umiddelbart tilgængelige.

12. OOSU Beskriv brugsmønstre Kontanthævning Mønster: Kontanthævning igangsættes af kontohaveren, når vedkommende ønsker at anvende sit kreditkort til at hæve kontanter fra en kontantautomat. Kontohaveren indsætter sit kreditkort i automaten. Kontohaveren anmodes via skærmen om at indtaste sin kode. Enten viser skærmen et høfligt afslag, kreditkortet skubbes ud af automaten, og forløbet er afsluttet. Eller også viser skærmen en menu, som anmoder kontohaveren om at vælge beløbsstørrelse gennem indtastning på kontantautomatens tastatur. Et nyt skærmbillede anmoder kontohaveren om at godkende transaktionen. Hvis den ikke godkendes, anmodes kontohaveren igen om at indtaste en beløbsstørrelse. Ellers afsluttes mønsteret med kreditkortet skubbes ud, og det ønskede beløb udbetales. Objekter: (tilføjes senere) Funktioner: (Tilføjes senere)

13. OOSU Typiske brugsmønstre Procedure Materiale

14. OOSU Vurdér kritisk • Systematisk vurdering • Brugsmønstre skal være enkle, udgøre en afrundet helhed og være specificeret i relevant detalje. • Beskrivelsen af aktører og brugsmønstre skal fremme forståelse og overblik • Beskrivelsen af de enkelte aktører og brugsmønstre skal være konsistent med deres indbyrdes struktur • Eksperimenter med prototyper • Ændringer i anvendelsesområdet • Arbejdsindhold: specialiseret  afvekslende, arbejdsdeling, procedurer og regler, regelstyret  konsekvensstyret • Autonomi og styring: grad af selvstyre, belastning, indflydelse på eget job og helhed • Sociale relationer: tryghed, selvrealisering, kontaktflade, integration • Uddannelse og udvikling: krav til uddannelse, stilstand  udvikling

15. Analyse af anvendelsesområde II Funktioner

16. OOSU Formål og principper • Formål • At fastlægge krav til informationsbehandling i anvendelsesområdet • Begreber • Funktion: En facilitet, der gør en model anvendelig for aktører • Principper • Identificér alle funktioner • Specificér kun komplekse funktioner • Kontrollér konsistens med brugsmønstre og model • Resultat • En komplet funktionsliste • Specifikationer af komplekse funktioner

17. OOSU Delaktiviteter

18. OOSU Hændelser, brugsmønstre, funktioner? Eksempel: booking • HændelseProdukt tilknyttet – hvad systemet skal huske • BrugsmønsterModtag booking – hvordan systemet skal bruges • FunktionOpret booking – hvad systemet gør • Knytter sig til dynamik • Indbyrdes relaterede • Men inden for forskellige domæner

19. OOSU Funktionstyper • Forskellige relationer mellem model og omgivelser • Opdatering • Maersk: Produkter • Signalering • Maersk: Pending tasks • Aflæsning • Maersk: Process buttons • Beregning • Maersk: Rerouting

20. OOSU Fastlæg funktioner • Opdatering • Hvordan observeres og registreres hændelsen? • Hvordan understøttes brugsmønstrene? • Signalering • Kritiske tilstande? Og deres betydning? • Hvordan registreres kritisk hændelse? Og hvordan signaleres? • Aflæsning • Fra aktør: Hvad skal aktøren vide om modellen? • Fra model: Hvilke objekter og strukturer har aktøren interesse i? • Beregning • Hvilke beregninger har aktører behov for at få udført? • Beregningsgrundlag fra aktør eller model, eller begge? • Hvilke beregninger udgør afrundede helheder? • Generelle funktioner • registrering, kontrol, genfinding, kombinering, planlægning, transformation, kommunikation, overvågning, alarmering, regulering, simulering

21. OOSU Beskrivelse af funktioner • “Komplet” liste med funktioner • Estimer kompleksitet for hver funktion • Simpel, middel, kompleks, særdeles kompleks • Algoritme, antal objekter involveret, antal hændelser involveret, placering af data • Kun komplekse funktioner fastlægges i detalje • Kunde og brugers samlede behov udtrykkes • Fastlægges sammen med brugere • Vurderes gennem prototyper • Check med Systemdefinition og Model • modellen checkes for overflødige eller manglende objekter, strukturer og hændelser