COK

1. Metode – dag 3 Vurdering af metode Analyse, rapportering Paul Metelmann COK Metode COK

2. Program • Problemformulering • Teori og træning • Tilrettelæggelse af et projekt / en undersøgelse • Metodevalg • Indsamling af viden og data • Præsentation af forskellige metoder • Databehandling og – analyse • Kvantitativ databehandling og kvalitativ indholdsanalyse • Gyldighed, relevans og pålidelighed af de indsamlede data • Konklusion • Forholdet mellem projektets / undersøgelsens formål og resultater • Formidling af resultater

3. Faser i en undersøgelse Man skal tænke faserne igennem, inden man starter: • Problemformulering • Litteraturgennemgang • Teori og metode – undersøgelsesdesign • Dataindsamling • Databearbejdning • Vurdering og konklusion

4. Centrale overvejelser • Empiri – praktiske erfaringer • Dataindsamling • Den kvantitative databehandling (klassifikation) • Den kvalitative indholdsanalyse • Metodetriangulering (kombination) • Konklusion • Forholdet mellem undersøgelsens formål og undersøgelsens resultater • Validitet og reliablitet • Overensstemmelse mellem teori og empiri

5. Hvordan kan et metodeafsnit se ud? • Hvilke teorier mv. har I valgt for at belyse problemformuleringen? • Hvilke dataindsamlingsmetoder har I valgt, og hvordan vil I bruge dem? • Hvordan har I tænkt jer at bygge projektet op – afsnit for afsnit? • Efterkritik – til sidst i projektet: metodekritik: • Var valget af teorier og dataindsamlingsmetoder hensigtsmæssigt?

6. Punkter til metodeafsnittet – indsamlet teori og empiri: • Hvilke(n) teorier har I valgt? • Hvorfor har I valgt netop den/de teorier? • Argumentér for jeres valg • Hvilke(n) dataindsamlingsmetoder har I valgt? • Hvorfor har I valgt den/de dataindsamlingsmetoder? • Argumentér for jeres valg • Hvordan har I brugt metoden/metoderne? • Og hvis der er flere metoder: I hvilken rækkefølge har I brugt dem og hvorfor? • Hvem er jeres respondenter, og hvorfor har I valgt netop dem og netop det antal? • Informeret samtykke, anonymitet etc.

7. Teori og definition • Græsk ”theoria” = betragtningsmåde • Gyldendals Fremmedordbog (1987) forklarer ordet teori på følgende måde: • ”1)systematisering af bekræftede erfaringer på et vist område af den objektive virkelighed, som den afspejler sig, og hvis forløb den kan forklare eller forudsige; 2) et fags eller en videnskabs system af læresætninger; 3) forståelsesramme, tankemæssigt kendskab til en sag (modsat praksis)” • Thomas Harboe: ”en forklaringsmodel, som hjælper til forståelse og begrebsafklaring”

8. Teorianvendelse • Teori anvendes på forskellig måde og i forskellige sammenhænge. • Naturvidenskabelig sammenhæng: Ved at måle og veje kan vi dokumentere en bestemt sammenhæng. Det er teorien om vands kogepunkt, som også bliver lig med den objektive virkelighed. • Humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaber: Antagelser om, at virkeligheden hænger sammen på en bestemt måde. Antagelserne skal naturligvis kunne begrundes f.eks. gennem ”systematiserede erfaringer”.

9. Et eksempel fra 10 spørgsmål, side 322 • ”Succesrig forandring er afhængig af at fire faktorer er opfyldt: • Nødvendigheden af forandringen er kendt • Der skal være et klart fælles idegrundlag • Der skal være kapacitet til at gennemføre forandringen • Der skal tages konkret initiativer” • Dette er ikke en eksakt sandhed, men en antagelse om, at hvis vi følger teorien (antagelserne), bliver forandringen succesfuld.

10. Teorianvendelse fortsat: • Hvis vi oplever en forandring, der ikke har været succesfuld, vil vi med udgangspunkt i teorien undersøge hvad der skete i forandringsprocessen. Ved hjælp af vores teori kan vi forklare, hvorfor det ikke lykkedes. • Men vi kan også sætte os for at finde ud af, om teorien virker ved at tage den som udgangspunkt for vores forandringsproces. • Vi kan enten få bekræftet at teorien holder vand eller, at den har mangler og måske også hvilke. • Til dette skal vi indsamle empiri.

11. Empiri og definition • Græsk: ”Empiria” = erfaring (det man kan erfare) • Empiri er indsamling af data (informationer) om faktiske forhold fra virkeligheden (enten jeres egen indsamling eller jeres brug af andres data) fx om sociale og kulturelle livsbetingelser eller medarbejderens/lederens/xxx praksis i fht. en målgruppe. • Empiri er materiale, der bygger på erfaring (= det indsamlede), som på den ene eller den anden måde kan analysere eller fortolke en teori • Empiri i opgaven er altså de kvantitative (mængdebestemte) eller kvalitative (få mere grundigt bearbejdede) observationer/iagttagelser (i bred forstand), som I gør jer i ”marken”, uanset hvilken dataindsamlingsmetode I gør brug af (observationer, interviews og spørgeskemaer eller dokumentarisk).

12. Forholdet mellem teori og empiri • Det er jeres data, som skal årsagsforklares og fortolkes via bestående teorier – eller omvendt – bidrage til en yderligere opbygning/udbygning af teorierne. Indsamlede data kan naturligvis også modbevise eller ligefrem forkaste teorierne og hypoteserne. Det sidste forekommer dog sjældent ud fra en så begrænset mængde data, som I har mulighed for at indsamle. • Det følger af ovenstående, at indsamlet empiri også danner basis for udviklingen af teori (eller til at forkaste den), og teori er en generalisering af empirien – så på den måde er de hinandens forudsætninger og begge dele er nødvendige, hvis en opgave skal være troværdig og pålidelig.

13. Konklusionernes kvalitet • Skyldes en ”statistisk” sammenhæng, at der er en reel sammenhæng eller er det tilfældigt? • Skyldes en ”statistisk” sammenhæng mellem to forhold, at der er en direkte sammenhæng, eller er der et 3. forhold som mellemmand? • Er der forhold af betydning, der ikke er inddraget i analysen? • Er konklusionerne aktuelle ift. aktuelle problemstillinger, eller vedrører konklusionerne en ”fortid”, som du allerede har forladt tidligere i opgaven? • Er der begrænsninger i konklusionernes rækkevidde?

14. Kvalitetssikring fortsat • Vær særligt opmærksom på, om konklusionerne kan opfattes som bestilt arbejde • Vær særligt opmærksom på, om den politiske dagsorden sniger sig ind på fortolkningen af data og de heraf følgende konklusioner • Reflekter over din egen objektivitet • Kan man overhovedet være objektiv?

15. Alternative fortolkninger • Hvilke alternative fortolkninger giver det indsamlede materiale anledning til? • Objektivitet og saglighed tilstræbes ved også at kigge på, om noget taler imod de konklusioner, vi når frem til • ”Gennemsnitsdybden i åen er 40 cm, så du kan godt bunde!” • Pointen er, at vi altid skal stille spørgsmålstegn og være kritiske

16. Troværdighed • Forskerbias • Vi skal være skeptiske over for vores yndlingsidéer • Vær obs på, at du ikke opfinder et mønster, som ikke er i dit materiale

17. Mulige årsager til fejlslutninger • Vores forestillingsverden er farvet • At de indsamlede data ikke er tilstrækkelige, relevante eller gode nok til formålet • At vi mangler evnerne til at sammenstykke informationerne på en fornuftig måde • At vi aldrig sætter ord på al den information, vi instinktivt anvender • At der derfor er forskel på, hvad vi tror, vi ved, og hvad vi faktisk ved • men det er det første, vi handler på

18. Rapportskrivning • Hele undersøgelsesprocessen er cirkulær • Begynd derfor at skrive med det samme • Der kommer nye delspørgsmål og vinkler under arbejdet • Lav en plan for dit arbejde • Indbyg dine egne tidsfrister • Udarbejd en foreløbig disposition • Udbyg og rediger ud fra de idéer, du får undervejs

19. Rapportskrivning • Start skrivningen der, hvor det er mest spændende • Hav papir og blyant i nærheden – også når du laver noget andet • Hvis du opdager, at dit projekt er ved at blive for komplekst • Opdel det f.eks. i flere delanalyser

20. Rapportskrivning • Når du opdager et hul • Hvis du har ressourcer, kan du indhente yderligere data / teori / litteratur • Hvis ikke, erkend i teksten, at grundlaget er lidt tyndt • Begrund hvorfor • Beskriv konsekvenserne for analyse og konklusioner

21. Rapportskrivning • Materialet og teksten bliver ofte omfangsrig • Vær kritisk over for det stof, du tager med i den endelige tekst • Er det nødvendigt for at give svar på problemformuleringen? • Er det nødvendigt for læserens forståelse af fremstillingen? • Har du alt det med, der er nødvendigt for læserens forståelse?

22. Rapportskrivning • Alle valg skal begrundes i teksten • Litteraturhenvisninger • Skal være tydelige • Vær opmærksom på sprog, stavning, grammatik og opsætning • Forvir ikke læseren unødigt • I slutfasen • Vær skarp på at styre dine ressourcer hen, hvor de giver det største udbytte • Prioriter

23. Konklusionen • Svar på problemformuleringen • De to skal give mening i sammenhæng og uden opgaven • Smør hverken for tykt eller for tyndt på • Vær ikke for kategorisk • Der skal alligevel være bid i konklusionen

24. Logisk sammenhæng • Der skal være sammenhæng mellem problemformulering og konklusion! • Hvis du ikke kan svare på de opstillede spørgsmål, skal du begrunde hvorfor • Alternativt kan du rette problemformuleringen til • Dine argumenter skal være logiske • Lav overgange mellem kapitler • Sørg for at læseren kan forstå tankegangen i rapporten

25. Perspektivering • Det, din analyse har givet anledning til af nye vinkler, mulige nye undersøgelser som konsekvens af den gennemførte, afledte problemstillinger etc. • Det kan f.eks. også være spritnye data, du ikke har haft mulighed for at tage med • Sætter opgaven ind i en større sammenhæng

26. Disponering af rapporten Her ligger opgavens tyngde Perspektiv- ringen er svirpet med halen Vækker nysgerrigheden Indledning, baggrund, PF, afgrænsning, etc. - ca. 10% • Analyse og • fortolkning • ca. 70-80% • Resultater og • konklusioner, svar • på PF, perspektivering • max. 10-15%

27. Byggeklodser • Fiskens hoved • Indledning / faglig relevans • Problemformulering • Eventuelle hypoteser • Afgræsning • Begrebsdefinitioner • Metode • Diskussion af metodemæssige overvejelser • Validitet og reliabilitet • Opgavestruktur • Harboe s. 131-133

28. Byggeklodser • Fiskens krop • Præsentation af relevante teorier • Kun relevante pointer • Ikke lang gennemgang af teorierne • Præsentation af den empiriske kontekst • Den sammenhæng, opgaven skal forstås i • Kun relevante dele • Ny empiri • Præsentation af det, du selv har samlet ind og behandlet • Kun udvalgte (relevante) dele medtages • Harboe s. 131-133

29. Byggeklodser • Fiskens krop • Analyse / diskussion • Her viser du din selvstændighed • Det vægtes højt • Brug derfor mange kræfter her • Fiskens hale • Sammenstilling / konklusion • Perspektivering • Derudover • Kildehenvisninger • Bilag • Harboe s. 131-133

30. Grafer og tabeller • Er gode til at visualisere vigtige pointer • En illustration kan sige mere end ord • Tænk over hvordan du bedst kan vise det, du vil • Søjlediagram, lagkage, kurve, tabel eller … • I regneark kan du skifte mellem nogle muligheder • Brug illustrationerne i teksten • ”Som tabellen viser …” • Ellers bliver de ligegyldigt fyld • Pas på illustrationerne ikke bliver for komplekse

31. Mere praktiske fif • Brug af definitioner • Det er vigtigt at definere nøglebegreber allerede i PF • Det vil også gøre det nemmere for dig selv at fastholde fokus • Kildehenvisninger • Citater • Litteraturliste • Harboe s. 134-137

32. Flere praktiske fif • Noter • Bagest eller nederst på de enkelte sider • Tabeller, grafer, illustrationer • Titel • Tabelnr. / figurnr. • Kilde • Bilag • Centralt stof må ikke placeres i bilagsform • I kan ikke forvente, at læseren læser bilag • Harboe s. 134-137

33. Den røde tråd ”Det gælder om at finde den røde tråd i analysen – lige fra kommissorium og problemformulering til analyse, tolkning og konklusion, og fastholde den”

34. Brug af vejleder • Påtag dig ansvaret • Vær konkret om, hvad du gerne vil have vejledning på, f.eks. • Konkrete tekststykker • Adgangen til data • Undersøgelsesdesign • Analyseresultater • Bed vejlederen om at være konkret • Jf. Harboe s. 21

35. Øvelse i analyse og tolkning • Undersøgelse af om ny lov om rygning på offentlige steder vil påvirke rygere til at holde op • ”Vil den nye lov få dig til at holde op med at ryge?” • 580 respondenter har modtaget spørgsmålet • Repræsentativt udvalgt på faktorerne køn, alder (mellem 30 og 80 år) og geografisk placering i Danmark • Svarprocent på 82% • Besvarelser som skitseret i følgende diagram

37. Øvelse i analyse og tolkning • Citater fra fokusgruppeinterviews: • ”Bøder vil ikke få mig til at holde op!” • ”Jeg synes, det er en tåbelig lov, der bare har til formål at genere os rygere” • ”Hvad har de tænkt sig – vil de betale for et rygestopkursus?” • ”Ja, selvfølgelig vil jeg bruge dette til at forsøge at holde op” • ”Min mand og jeg har prøvet i rigtig mange år, og nu vil vi prøve igen og vi håber, det lykkes!” • ”Jeg vil sgu´ ikke have nogen til at bestemme, hvornår og om jeg skal holde op med at ryge”