1 / 23

Driftsledelse på planteavlsbedriften

Dansk Landbrugs rådgivning Landscentret | Planteavl. Driftsledelse på planteavlsbedriften. Konsulent Erik Sandal. Planteproduktion 2004. Budskabet. Driftsledelse er en afgørende faktor for økonomien Synlige mål er forudsætning for forbedringer Omkostningen til driftsledelse skal optimeres.

cili
Download Presentation

Driftsledelse på planteavlsbedriften

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret | Planteavl Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Planteproduktion 2004

  2. Budskabet • Driftsledelse er en afgørende faktor for økonomien • Synlige mål er forudsætning for forbedringer • Omkostningen til driftsledelse skal optimeres

  3. Bjarne Riis vandt blandt andet Tour’en fordi: Han satte sig et mål: ”Jeg er i stand til at vinde Tour’en” og ”Jeg tænker konstant over, hvad jeg kan gøre bedre”

  4. Også stor spredning i feltet blandt planteavlerne Driftsoverskud 2002 8.000 Hvordan kommer jeg frem i feltet? 6.000 4.000 2.000 Kr pr. ha 0 -2.000 -4.000 -6.000 0 20 40 60 80 100 Procent af heltidsplanteavlsbedrifter

  5. Hvorfor er der nogen, der klarer sig bedre end andre? • Har de bedre jord? • Sprøjter de mere? • Er de bare heldige? • Har de større maskiner? • Har de fået ejendommen billigt? • Eller er det fordi, de er dygtige?

  6. Sammenhæng mellem udbytte og dækningsbidrag 1 Vinterhvede 7.000 90 80 6.000 70 5.000 60 4.000 Kr. pr. ha 50 Udbytte, hkg. pr. ha 40 3.000 30 2.000 20 1.000 10 0 0 1 2 3 4 Gruppe Dækningsbidrag Stykomkostninger Udbytte, hkg Kilde: Produktionsgrensregnskaber 2002

  7. DB og resultat på Studielandbruggennemsnit for 2-4 regnskabsår 10.000 8.000 6.000 4.000 Kr. pr. ha. 2.000 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 -2.000 Ejendomme -4.000 Dækningsbidrag Resultat før forrentning og eget arbejde Resultat efter forrentning og eget arbejde

  8. Dækningsbidrag l og bruttoindtægt 10.000 9.000 8.000 7.000 Dækningsbidrag l k.r/ha 6.000 5.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.000 11.000 12.000 Bruttoindtægt kr./ha DB 1 Lineær (DB 1) Kilde: Patriotisk selskab, 2001/2002

  9. Dækningsbidrag 2 og bruttoindtægt 7.000 6.000 5.000 Dækningsbidrag 2 kr./ha 4.000 3.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.000 11.000 12.000 Bruttoudbytte kr./ha Lineær (Dækningsbidrag 2) Dækningsbidrag 2 Kilde: Patriotisk selskab, 2001/2002

  10. Nettoresultat og bruttoindtægt 5.000 4.000 3.000 2.000 Nettoresultat kr./ha 1.000 0 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.000 11.000 12.000 -1.000 Bruttoindtægt kr./ha Nettoresultat Lineær (Nettoresultat) Kilde: Patriotisk selskab, 2001/2002

  11. Nettoresultat og arbejds- og maskinomkostninger 5.000 4.000 3.000 Nettoresultat 2.000 1.000 0 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 6.000 6.500 7.000 7.500 -1.000 Arbejde- og maskinomkostninger Nettoresultat Lineær (Nettoresultat) Kilde: Patriotisk selskab, 2001/2002

  12. Udbytte og maskinomkostninger 100 90 80 70 Udbytte hkg pr. ha 60 50 40 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 6.000 6.500 7.000 7.500 Maskinomkostninger kr. pr. ha. Udbytte Lineær (Udbytte) Kilde: Patriotisk selskab, 2001/2002

  13. Konklusion • Høje udbytter nås ikke ved høje stykomkostninger • Den dårlige driftsleder er i stand til at sætte et godt dækningsbidrag over styr • Høje arbejds- og maskinomkostninger giver et dårligt resultat • Store maskinomkostninger giver ikke høje udbytter

  14. De gode er gode på alle punkter Fordeling af arbejds- og maskinomkostninger Kr. pr. ha 6.000 Maskinstation 5.000 Arbejde 4.000 Forrentning 3.000 Værditab 2.000 1.000 Diverse 0 Vedligehold -1.000 Brændstof 20% Gns. 20% højeste laveste Omkostningsstatistik, alle brug

  15. Hvorfor er der nogen, der klarer sig bedre end andre? • Har de bedre jord? • Sikkert, men driftslederen har også indflydelse på jordens frugtbarhed • Sprøjter de mere? • Nej • Er de bare heldige? • Måske, men jo mere man forbereder sig jo heldigere er man

  16. Hvorfor er der nogen, der klarer sig bedre end andre? • Har de større maskiner? • Nej • Har de fået ejendommen billigt? • Måske • Eller er det fordi de er dygtige? • Ja, men alle har mulighed for at blive dygtigere, ved at træne

  17. Hvad betyder 2% forbedring? Eksempel vinterhvede (2% forbedring på pris og mængde) • Bjarne Riis • Mål • Forbedring

  18. DriftsledelseHvor meget er der plads til? Hektarstøtten går til aflønning af jorden

  19. ”Driftlederens” opgaver på planteavlsbedriften

  20. Optimering af omkostninger til driftsledelse • Kun få ejendomme har plads til fuldtids driftsleder • Driftsfællesskaber er en mulighed (udnytte dygtig driftleders evner på stort areal) • Udlicitering af visse driftledelsesopgaver • Visoner og mål kan andre ikke fastsætte – men der skal hjælp til at nå dem

  21. Hvorfor bruger verdens bedste golfspiller penge på to trænere? Rådgiveren skal være med til at holde fokus på fastsatte mål!

  22. Hvorfor er mål vigtige? • Måle egen succes (Motivation) • Træffe de rigtige strategiske valg • Rådgivning på landmandens præmisser

  23. Vil du frem i feltet? • Gode resultater skyldes dygtighed • Dygtighed opnås ved træning i forbedringer • Udliciter ikke lønsomme opgaver • Sæt klare mål for din produktion – følg op – lær af både succeser og fiaskoer • Brug rådgivere, der kan holde dig fast på dine mål • Der skal også trædes ned ad bakken !

More Related