Program :

1. Motto: ”a concept is a basic unit for representing knowledge.” (Sowa 1984, 39) “Conceptual graphs are a universal, language-independent deep structure.” (Sowa 1984, 38)

2. Program: • opsamling fra sidste møde • sammenhæng mellem erfaring, begreb, teori • Sowas perceptions- og konceptualiseringsmodel • konceptuelle grafer • kulturanalyse og konceptuelle grafer • opgaver

3. Opsamling fra 1. møde: Forskel mellem naturvidenskabelig og kulturvidenskabelig videnskabsteoritradition. Årsagskausalitet (covering-law model) mod teleologisk (meningsbestemt) kausalitet.

4. Mødets emne Mødets litteraturgrundlag (Sowa 1984) handler om hvordan erfaring og begrebsdannelse eller modeldannelse hænger sammen. Relevante begreber i denne sammenhæng er erfaring, begreb, teori.

5. Brainstorming om hvad vi mener med erfaring, begreb og teori

6. Erfaring Hos Bacon og Galilei er e. lig de metodisk kontrollerede observationer og eksperimenter, som vi udfører for at erhverve os en større, samlet viden om verden. Det empiristiske begreb om e. hos de engelske empirister (Locke, Berkeley og Hume) indebærer et brud såvel med antikkens som med renæssancens opfattelse af e., idet e. løsrives fra sin tidligere forbindelse med menneskelige arbejds- og handlingssammenhænge. I stedet identificeres e. med de sanseindtryk (jf. sansedata), der if. empiristerne udgør erkendelsens grundlag. Det yderste e.-grundlag for al erkendelse er i sidste instans det sansemæssigt ”givne”, dvs. en række enkeltstående, "rene” (dvs. teorifri) sanseoplevelser: Locke illustrerer dette med billedet af bevidstheden som et ubeskrevet, hvidt papir, der venter på at blive beskrevet af en række påvirkninger af sanserne. For empiristen bliver det derfor fil.s opgave at føre al e.viden tilbage til det sansemæssigt "givne”. Hos de klassiske empirister (fra Locke til Stuart Mill) indebærer dette, at vore teorier om verden skal kunne efterprøves gennem et direkte møde med de rene sanseindtryk. Hos moderne empirister (f.eks. Carnap) erstattes dette projekt af et forsøg på at føre alle (videnskabelige) teorier tilbage til en række simple udsagn (basissætninger), der på teorifri måde udtaler sig om vore simple e. (f.eks. 'Den 28.9.1930 klokken 22.00 ses en viser at stå ud for tallet tre').” (Lübcke 1996, 114-115)

7. Begreb Det som en person er i besiddelse af, idet han forstår et sprogligt udtryk, i særdeleshed en generel term, f.eks. ’hest’, ’rød’ og ’retfærdig’, el. et afledt udtryk af typen ’retfærdighed’, ’kærlighed’ og ’frygt’. Begrebsindholdet (begrebsintensionen) er summen af de begrebskendetegn, som en genstand skal tilfredsstille for at falde under b.. Begrebsomfanget (begrebsekstensionen) er mængden af de genstande, der rent faktisk falder under b. (Lübcke 1996, 48)

8. Teori Grundlæggende er en teori ikke andet end en lov, dvs. et generelt udsagn som er konfirmeret gennem observationer. (Seiffert 1997, 175-176)

9. Erfaring, begreb, teori Man kunne kalde et begreb en teori-spire. Dvs. man opfatter ’begreb’ som udsagnsform i den forstand at begrebet så at sige indeholder alle de udsagn man kan fremsætte om de ting der falder under begrebet. I stedet for ’indeholder’ kunne man også sige at begrebet har alle disse udsagn implicit i sig. Det betyder ordret at begrebet har udsagnene ”viklet ind i sig”. Fx har begrebet ’fugl’ al vores viden om hvad der i almindelighed karakteriserer fugle viklet ind i sig: nemlig at fugle er dyr, har fjer, vinger, næb, lægger æg osv.. Vi behøver bare at vikle begrebets (implicitte) indhold (intension) ud for at gøre eksplicit hvad (vi mener) en fugl er. (jf. Brandom 1994, Making it explicit). En ‘teori’ kan her forstås som en sammenhæng af udsagn der beskriver eller forklarer en genstand, situation eller begivenhed. Om udsagnene og dermed begreberne i en teori hænger sammen og giver mening er et spørgsmål om logik. Logik handler altså om begrebs- og udsagnsammenhænge.

10. Øvelse: erfaring-begrebsdannelsepå nedenstående billede kan ses en hel masse forskellige ting med bestemte egenskaber (fx farve, figur, belysning, art, tilstand) og relationer (fx rumlige, tidsmæssige, biologiske, sociale) til andre ting. Vi forstår hvad vi ser, ved at danne os begreber om hvad det kunne være, vi ser. Nævn mindst 10 forskellige begreber der gør forståeligt hvad der kan ses på billedet.BEMÆRK: Begreber er hvad forskellige individer (enkelte ting) kan have tilfælles.

12. Erfaring og begrebsdannelsepercepter og koncepterifølge J.F. Sowa

14. Forklaring af Sowas model The associative comparator searches for available percepts that match all or part of an incoming sensory icon. Attention determines which parts of a sensory icon are matched first or which classes of percepts are searched. The assembler combines percepts from long-term memory under the guidance of schemata. The result is a working model that matches the sensory icons. Larger percepts assembled from smaller ones are added to the stock of percepts and become available for future matching by the associative comparator. Motor mechanisms help the assembler to construct a working model, and they, in turn, are directed by a working model that represents the goal to be achieved.” (Sowa 1984, 34)

15. Eksempel

16. SENSORY ICONS Lad os sige vi ser en kat. At se katten tager udgangspunkt i nogle sanseindtryk. Det enkelte sanseindtryk består af en bestemt aspekt (snapshot) af katten i en bestemt omgivelse og under bestemte lysforhold. Sanseindtrykket leverer måske et meget uklart og uforståeligt billede af en kattedel og dens umiddelbare omgivelse. Den seende persons øjen- og kropsbevægelser kan levere flere katte-aspekter der supplerer det første indtryk og gør det mere klart. Sanseindtryk opbevares en brøkdel af et sekund som kortvarige erindrings”billeder”[1] kaldet icons [1]Det behøver ikke for alvor være visuelle billeder, det kan også være “billeder” af input fra vores andre sanser: lyd, følelse, lugt, smag.

17. Associative comparator For at finde ud af hvad sanseindtrykket ligner søges der i langtidshukommelsen efter lignende rester af tidligere sanseindtryk kaldet percepter. Det sker vha. det Sowa kalder associative comparator. Det betyder at sansindtryk minder os om noget vi har oplevet før. Nye indtryk associeres med gamle erfaringer (percepter) af lignende objekter.

18. Assembler – working model Percepter der ”passer” sammen med (matcher) sanseikonen samles og supplerer på den måde ikonen til et mere forståeligt ”billede” af det sansede. Denne supplerings- og samlingsproces af lignende percepter i forbindelse med ikonen kalder Sowa assembler – dvs. samler. Resultat af denne proces er en arbejdsmodel af hvad det sansede (den genstand eller sammenhæng af genstande) kunne være. I vores tilfælde er det en kat.

19. Sensomotoriske mekanismer Denne foreløbige perceptionsmodel af en kat kan nu vha. sensomotoriske processer, dvs. (i vores tilfælde) øjen- og kropsbevægelser der leverer nye sanseindtryk af samme objekt, testes mhp. arbejdsmodellens holdbarhed. Mens arbejdsmodellen styrer kropsbevægelserne, modificerer (finjusterer, opdaterer) kropsbevægelserne og deraf resulterende nye sanseindtryk arbejdsmodellen. Hvis de nye sanseindtryk og deres perceptionelle bearbejdelse godkender arbejdsmodellen, så resulterer det i vores opfattelse af det sansede som en kat der foretager sig et eller andet i en bestemt omgivelse. Kort sagt, vi tror, vi ser en kat.

20. Konceptuelle grafer Sowas forklaring af sammenhængen mellem erfaring og begrebsdannelse munder ud hans teori om konceptuelle grafer. En konceptuel graf er ifølge Sowa et kunstigt sprog til vidensrepræsentation. Viden opfattes i denne sammenhæng som et netværk af begreber og relationer mellem begreber. Begreberne repræsenteres i en konceptuel graf som ”begrebsknuder” og relationer ”relationsknuder”. De to slags knuder er forbundet med hinanden gennem såkaldte ”buer” (arc). Hvad begrebs- og relationsknuder repræsenterer forklarer Sowa således: “concept nodes represent entities, attributes, states, and events, and relation nodes show how the concepts are interconnected.” (Sowa 1984, 69)

21. Konceptuel grafeksempel RELATION kat sidder måtte lok Nedenstående figur er en konceptuel graf for sætningen: en kat sidder på en måtte agnt BEGREB BUER KNUDER

23. Konceptuel grafeksempel 2 Person: DenFortSøn agnt Handling: Knæler Underlag: Jord lok

24. Kulturanalyse og konceptuelle grafer Ifølge vores kulturanalytiske problemstilling må de entiteter, egenskaber, tilstande og hændelser kulturforskeren beskæftiger sig med, være menings- eller hensigtsbestemte. Dvs. kulturvidenskabens begrebsord repræsenterer/mener noget der selv har mening. Relationer mellem disse meningsbestemte ting, egenskaber og relationer viser derfor hvordan det meningsfulde hænger sammen med andre meningsfulde ting, egenskaber, tilstande og relationer. Konceptuelle grafer er et grafisk sprog der viser hvordan ting vi oplever, gennem de meninger der ligger i dem, er knyttet sammen med andre ting i et meningsnetværk eller semantisk netværk. En kultur kan opfattes som et stort og komplekst meningsnetværk.

25. Kultur som meningsnetværk Ingen ting har mening i og for sig. Noget har kun mening i relation til noget andet og for nogen der kan opfatte denne relation. At kunne opfatte en tings relation til noget andet forudsætter sensibilitet og aktivitet. Aktiviteten kan være af indre, tankemæssig art (hukommelse, jf. Sowas perceptionsmodel) eller bestå i ydre handlinger der kun kan realiseres ved hjælp af muskulære aktiviteter og kropsbevægelser. Opsamlet: mening realiseres og opfattes (af mennesker) kun vha. bevidste aktiviteter eller handlinger. Bemærk: det var grunden til von Wrights forslag at opfatte meningsfulde ting eller aktiviteter som konklusioner af en praktisk slutning. Man kan også udtrykke det således: noget er meningsfuldt fordi nogen har gjort det til noget meningsfuldt på grundlag af bestemte forudsætninger/præmisser. De samlede forudsætninger for meningsfulde aktiviteter kan man kalde KULTUR.

26. Kulturanalyse - meningsanalyse En kulturanalytisk problemstilling undersøger meningen af eller med artefakta eller handlinger. Artefakta og handlinger er sædvanligvis komplekse størrelser sammensat af forskellige meningsbærende elementer. Kulturanalytikeren undersøger hvilken mening disse elementer og deres sammensætning til en meningsfuld helhed har. Konceptuelle grafer er netværk af meningssammenhænge (semantiske netværk). En konceptuel graf repræsenterer den formelle (logiske) struktur af en meningssammenhængs meningsbærende elementer. Besvarelsen af en kulturanalytisk problemstilling (fx hvordan et billede skal forstås) kan bestå i at man identificerer hvert billedelement (meningsfuld billeddetalje) med elementets placering i billedrummet. Derefter beskriver man ud fra denne placering elementets forskellige relationer til andre elementer. Dvs. man går ud fra at elementets rumlige placering og deraf følgende relationer til andre meningsbærende elementer selv har en mening.

27. Artefakta Artefakta er alle slags frembringelser af en menneskelig kultur. Det kan være produkter eller resultater af landbrugsmæssig, håndværksmæssig, teknisk, videnskabelig eller kunstnerisk aktivitet. Det er ikke mindst sproglige eller billedmæssige repræsentationer af de forskellige former for menneskelig viden. Tekster, billeder osv. er komplekse repræsentationer af meninger eller viden.

28. Mening Begrebet 'mening' eller 'betydning' opfattes sædvanligvis som ”semantikkens grundbegreb og har som sådant været genstand for mange fil. udlægninger i forsøget på at afklare sprogets forhold til virkeligheden og bevidstheden. De fil. meningsteorier er typisk henvendt til spørgsmålet 'Hvad vil det sige, at et sprogligt udtryk har mening?' og søger at klarlægge dels meningsbegrebets forhold til andre semantiske begreber - 'sandhed', 'reference, '(sproglig) forståelse’ (dvs. erkendelse af mening), 'kommunikation', 'sprogregel' m.fl. -, dels meningsbegrebets forhold til relevante begreber om det bevidsthedsmæssige, bl.a. 'intentionalitet (mening, hensigt)', 'forståelse (dvs. erkendelse af hensigt)', 'tanke', 'formening (tro, antagelse)’, ’handling’ og ’adfærd’.” (Lübcke 1996, 291f, jf. linket mening).

29. Mening forts. Her skal man være opmærksom på at begrebet ’mening’ faktisk kan betyde forskellige ting. Kulturanalytiske problemstillinger udmærker sig ved at det undersøgte artefakt eller den undersøgte handling selv repræsenterer forskellige former for mening. Et praj i retning af meningsbegrebets mangetydighed er fx at elementerne i et kulturelt rum bl.a. repræsenterer værdier. Værdier har at gøre med det vi foretrækker eller afviser og i den sammenhæng med følelser og (smags)vaner.

30. Værdi Kulturvidenskabernes undersøgelsesobjekter er kendetegnede ved at de er menings- eller værdibærende. Ved begrebet ’værdi’ forstås ”noget, som er godt el. ondt, smukt el. grimt, ophøjet el. nedrigt, osv., eventuelt selve det gode, det onde, det smukke, det grimme, det ophøjede, det nedrige, osv. ved noget. Da v. endvidere ofte eller måske altid) er relateret til en el anden form for handling, kan v. siges at være en betegnelse for noget, som positivt el negativt styrer el. bør styre menneskelig (el. generelt: bevidste, ansvarlige personers) stræben.” (jf. linket værdi).

31. Mening - værdi Begreberne ’mening’ og ’værdi’ er beslægtede. Det der har mening eller værdi for os betyder noget for os. Denne betydning kan være af forskellig art. I forlængelse af ovenstående begrebsforklaringer kan man inddele et overordnet betydnings- eller meningsbegreb der omfatter alt hvad der har mening eller værdi for mennesker på følgende måde: semantisk (epistemisk) mening: tegn, symboler æstetisk mening: følelser forbundet med vores oplevelser af det der findes og foregår i verden instrumentel eller praktisk mening: tingenes brugbarhed for os; at de kan tjene som midler til realisering af bestemte formål etisk mening: menneskelige handlinger kan have ønskelige eller ikke- ønskelige konsekvenser (for mennesker og andre levende væsener)

32. Kulturanalyse Kultur er noget menneskeskabt (teknisk, artificielt) og meningsbestemt. Kulturanalyse undersøger hvilke meninger (i overordnet forstand) menneskelige handlinger og produkter af handlinger (artefakta) har for mennesker og andre levende væsener. Disse meninger er afhængige af vores erfaringer, viden (begreber), følelser, behov og hensigter.

33. Årsagsanalyse - meningsanalyse Kulturanalyse er en meningsanalyse og ikke kun en årsagsanalyse. Når vi undersøger et artefakt eller en handling, vil vi ikke bare vide hvilke årsager i form afstoffer og dermed forbundne kræfter der har medvirket til artefaktets fremstilling eller handlingens gennemførsel. Analysen skal også tage hensyn til de forskellige meningsaspekter der er forbundet med menneskelige handlinger eller derigennem producerede artefakta. Her spiller altså ikke bare saglige egenskaber og relationer, men også menneskelige tanker, følelser og hensigter som udløses af disse egenskaber/relationer, en afgørende rolle (tænk på sidste mødes analyse af Dürers visualisering af lignelsen om den fortabte søn).

34. Opgaver: Besvar mindst 2 af nedenstående 3 opgaver Tilpas Polyas Problemløsningsscript til kulturvidenskabelige problemer! Hvad skal der forandres, streges eller tilføjes for at scriptet passer til kulturanalytiske problemstillinger? Hvad kan fx være det ”ubekendte” i sådan en problemstilling? (Hint: tænk på hvad man egentlig vil finde ud af gennem en kulturanalyse. Hvad er det karakteristiske for kulturelle modsat naturlige fænomener?) Undersøg det fremlagte billede; det skal gøres på 2 forskellige måder. I første omgang skal der kun identificeres (konceptualiseres eller begrebsliggøres) billedets saglige forhold. Hvilke slags ting findes i billedets univers, hvilke saglige egenskaber har de, i hvilke saglige (rumlige, tidsmæssige, stoflige eller virkningsmæssige) relationer står de til hinanden? I anden omgang skal samme billede analyseres mhp. billedets (dvs. billedelementernes) semantiske (= repræsentative/ontologiske), æstetiske (følelsesmæssige), instrumentelle (brugbarhed) og etiske mening. På baggrund af sidste opgave prøv at tegne en ”konceptuel graf” af det undersøgte billede; dvs. prøv at finde de for en forståelse af billedet relevante begreber (dvs. genstandstyper) og relationer mellem disse begreber (dvs. de forskellige måder genstandene er forbundne med hinanden på). Begreberne skal visualiseres vha. en begrebsbetegnelse sat i en kasse, relationerne vha. en relationsbetegnelse sat i en cirkel. Kasser og cirkler skal forbindes gennem buer. Der må dog kun tegnes én bue mellem en bestemt kasse og en bestemt cirkel. Hvis der findes flere eksemplarer af samme slags ting (fx svin) i den afbildede verden, find en måde hvordan du kan udtrykke både forskellen mellem disse eksemplarer og at de er af samme slags.