Årsmøde Inspektorforeningen 2. marts 2012 Nyt fra MBU, Kontor for Gymnasiale Uddannelser

1. Årsmøde Inspektorforeningen 2. marts 2012Nyt fra MBU, Kontor for Gymnasiale Uddannelser Hvad er der nyt om? • Klasseloftet • Optagelsesbekendtgørelsen • Uddannelsesparathed og optagelse af elever i gymnasiet • Oprykningsregler • SRP • De andre store opgaver: dansk-historie opgaven og SRO • Undersøgelse af teamarbejdet • GSK-rapport • Godt du kom • 95-% målsætningen: ministerudvalg • Udviklingsplan: hvad er ministerens dagorden? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

2. Klasseloftet • Gælder for den nye årgang fra august 2012, fleksibelt på årgangen og på tværs af afdelinger, men for hver enkelt uddannelse (stx/hf) • Tælledato er 20 skoledage inde i semesteret, samtidig med taxameterindberetningen) • Planlæg forsigtigt, men på baggrund af jeres kendskab til jeres frafaldsmønster • Sørg for, at I og skolens revisor kender fravigelsesmulighederne, så evt. overskridelse er i overensstemmelse med reglerne og kan dokumenteres Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

3. Optagelsesbekendtgørelsen • Mindst 3 uddannelsesønsker fremmer forhåbentlig fordelingsarbejdet • Sørg for at have dokumentationen i orden i f.t. elevernes transporttid (rejseplanen.dk) – også når I optager elever i løbet af året • Eller i forhold til andre fravigelsesbestemmelser (orlov, omgænger eller andet) Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

4. Uddannelsesparathed I ansøgningerne kan I se om • ansøgeren er erklæret uddannelsesparat • ansøgeren opfylder de formelle adgangskriterier Uddannelsesparathedsvurderingen har tre elementer: • personlige forudsætninger • sociale forudsætninger • faglige forudsætninger De formelle adgangskriterier – se optagelsesbekendtgørelsens § 6-10 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

5. Uddannelsesparathed Hvordan kan gymnasierne vurdere ansøgere, der ikke er erklæret parate? • sørg for at være i dialog med UU eller skolen. Der er krav om mindst ét årligt møde mellem UU, grundskoler og ungdomsuddannelser. • sørg for at læse ansøgernes UPV og uddannelsesplan • vær helt sikre på, hvad I vil vurdere hos ansøgerne – og hold dialogen med UU herom • lav meget gerne en undersøgelse af, hvordan eleverne klarer sig Hvordan kan gymnasierne vurdere ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskriterier • her er en traditionel optagelsesprøve ”som i gamle dage” som oftest relevant Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

6. Oprykningsregler Der er netop udsendt brev til skolerne herom. Bemærk: • Årsprøver skal medregnes i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået, dvs. beregningen sker ud fra alle årskarakterer og alle årsprøve- og eksamenskarakterer • Ingen vægtning af karaktererne • Bemærk kravene til, hvornår en prøve er en årsprøve • Hvis en elev er sat til eksamen i alle eller nogle afsluttende fag som en sanktion, skal der fortsat gives årskarakterer i alle de fag, der ikke er omfattet af sanktionen • Husk, at når skolen nægter oprykning, skal det både være baseret på et snit under 2,0 og en vurdering af, at elevens udbytte er utilstrækkeligt Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

7. SRP • SRP er en vigtig afprøvning af elevernes studiekompetence, men de skal sikres vejledning • Der skal være vejledning i begge fag - lav vejledning samtidig med begge vejledere • Stil krav om, at eleverne møder frem og har forberedt sig og stil fx skabeloner til rådighed for dem. Det giver eleven en god proces, og det giver vejlederne fornemmelse for elevens niveau og er dermed et værn imod snyd • Sørg for at eleverne er klar over, hvordan de kan få vejledning • Spred viden og erfaring om det faglige samarbejde om SRP, fx fra konferencer, men også blandt kolleger på skolen. Der er plads til forbedring på det felt Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

8. SRP • Følg reglerne om hvilke fag, der må skrives i • Opgaven skrives i to fag • Ét studieretningsfag, som eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau • Undtagelsesvist i ét fag – et studieretningsfag • Ledelsen skal kvalitetssikre opgaveformuleringerne – der er behov for det! Brug vores anbefalinger fra konferencer, fx om en oneliner-overskrift på alle opgaver • Lav ikke en generel formulering om opgavens omfang, ej heller anslag pr. side. Det skal vejlederne, afhængigt af fag Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

9. Dansk-historie opgaven og SRO Bilag 4 i stx-bekendtgørelsen: Hver elev skal • besvare en opgave i en faglig problemstilling fra dansk eller historie eller begge fag • besvare en opgave i en flerfaglig problemstilling fra to eller tre af elevens studieretningsfag • Skolens leder beslutter for alle større skriftlige opgaver ud over studieretningsprojektet, jf. bilag 7, proceduren for valg af fag eller fagligt samspil, valg af fagligt område og udarbejdelse af opgaveformulering Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

10. Dansk-historie opgaven og SRO Dette betyder • Eleven skal skrive alene • Eleven kan selv vælge, om det er dansk, historie eller begge fag • Eleven kan selv vælge, hvilke studieretningsfag der skrives i Formuleringerne vil blive tydeliggjort næste gang, bekendtgørelsen justeres. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

11. Teamarbejde i gymnasiet Rapport fra EVA 1. marts: Teamarbejdet beskæftiger sig især med • elevtrivsel, klassekultur, fastholdelse • toning af studieretningen, progression i undervisning og skriftligt arbejde Teamarbejde beskæftiger sig i mindre udstrækning med • selve undervisningen, herunder didaktik, pædagogik • videndeling og kompetenceudvikling kolleger imellem Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

12. Teamarbejde i gymnasiet Citat fra rapporten: • Den fagprofessionelle kultur i gymnasiet er præget af en høj grad af autonomi, som lederne er forsigtige med at udfordre. Det betyder, at lederne på de fleste skoler primært har påtaget sig en rammesættende rolle i forbindelse med teamsamarbejdet og i mindre grad fungerer som sparringspartnere og kulturskabende figurer. De opstillede rammer giver størst mulig autonomi til lærerne og berører kun i begrænset omfang lærernes kerneydelse og fagprofessionelle identitet – hvilket både lærere og ledere opfatter som tilfredsstillende. Samtidig ser denne ledelsesstrategi ud til at udgøre en blandt flere barrierer for, at mere udviklingsorienterede opgaver bliver forankret i teamene, herunder udviklingen af studieretningerne. Hvis teamene skal varetage disse opgaver, er der behov for tydeligere mål og forventninger og ikke mindst for sparring og inspiration fra ledelsens side. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

13. Rapport om årsager til stigningen i GSK Stigningen er fra 2.400 kursister i 2006 til 11.500 kursister i 2011 Det skyldes: • flere studenter, bl.a. flere hf’ere • specifikke adgangskrav til en række uddannelser Hvad skal vi se på: • bedre vejledning om valg af gymnasial uddannelse og af studieretning: ”Hvad kvalificerer denne studieretning til” • flere studieretninger med specifikke adgangsgivende fag og niveauer • flere muligheder for valg af specifikke adgangsgivende fag og niveauer • evt. andre tiltag Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

14. Godt du kom Virker indsatsen? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

15. 95-% målsætningen • Flere ind i erhvervsuddannelser og meget mindre frafald • Flere skal gennemføre de gymnasiale ungdomsuddannelser • Er der den rigtige fordeling på de fire tilbud? • Det store frafald på hf • Kvaliteten af uddannelserne – fokus på udvikling af studiekompetencerne • Sammensætningen af uddannelserne – klar uden supplering Behandles bl.a. i et ministerudvalg i løbet af 2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

16. – og 60 % målsætningen • Vigtigt at få alle studenter reelt studiekompetente • Drøft på skolerne, hvad studiekompetence er – og realiser det i planer for, hvordan det nås • Fremhæv hvilke uddannelser, de enkelte studieretninger især er kvalificerende i forhold til • Arbejd på at øge søgningen til de studieretninger, der kvalificerer til mest muligt • Tilrettelæg studieretningerne, så de enten er kvalificerende eller har de rigtige valgmuligheder indbygget • GSK skal helst være undtagelsen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

17. Hvad er ministerens dagsorden? • 95 %, 60 %, 25 % målsætningerne Plads til alle egnede i de gymnasiale uddannelser Fokus på frafald Fokus på de gymnasiefremmede Større mobilitet mellem uddannelserne • Taxametereftersyn – socialt og geografisk taxameter på vej • Klassestørrelser – fleksibelt klasseloft på 28 • Eftersyn – unødvendige regler skal fjernes • Nye evaluerings- og prøveformer – på vej, bl.a. gruppeprøver og it Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

18. Hvad er ministerens dagsorden? Serviceeftersyn - Udviklingsplan Grundelementer: • Gymnasie- og hf-reformerne er gode – skal blot ses efter og udvikles • De fire gymnasiale uddannelsers profiler skalopretholdes Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

19. Hvad er ministerens dagsorden? Delelementer • Kvalitetsløft • Studieforberedelsen skal opprioriteres • Nye undervisningsmetoder skal udvikles • Virkelighedsnær undervisning skal relatere teori til praksis • Klassefællesskabet skal prioriteres • Forsøg og udvikling skal ske i nært samarbejde med alle parter Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

20. Foreløbigt bud på områder i fokus for udvikling • Rekruttering og gennemførelse • Styrket faglighed for alle gymnasieegnede elever, stærke såvel som svage • Lærerrollen, elevrollen og undervisningens indhold og organisering • Studieretningernes faglige og didaktiske samarbejde • It i undervisningen og i prøverne • Kontakt med og viden om grundskoler, andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og andre relevante parter Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer