Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: Gå til fanen Vis Vælg Diasmaster

1. Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: Gå til fanen Vis Vælg Diasmaster I den overordnede diasmaster (nr. 1) overskrives nummertegnet # nederst til højre med et tal. Luk mastervisning Sådan indsættes/vises tekst i sidefod og sidenummerering på ét eller alle dias: Gå til fanen Indsæt Vælg Sidehoved og fod Vælg chekbokseneDiasnummer og Sidefod og efter ønske og tilret sidefodsteksten. Vælg Anvend for at indsætte kun på det aktuelle dias – eller Anvend på alle for at indsætte på samtlige dias. Bemærk muligheden for at undlade titeldias. Forskningsformidling eller forskningskommunikation på et universitetsmuseum? MusVit, Trondheim, 13.-14. oktober 2010 Hans Dam Christensen, forskningschef, ph.d.

2. Forskningsformidling. Forskningsrådets policy 2008-2012 Der lægges især vægt på •  at styrke dialogen mellem forskning og samfund • hæve befolkningens generelle vidensniveau som led i demokratiseringen • styrke rekrutteringen til forskning • bidrage til innovation og øget brug af forskningsresultater i næringsliv og offentlig sektor • styrke vidensgrundlaget for politikudformning

3. Forskningsmeldingen (St.meld. nr. 20, 2004-05), Vilje til Forskning ”Forskningsformidling er et felt i vekst og endring. I større grad enn tidligere gjøres det forsøk på å omforme den enveisrettede formidlingen til reell, tosidig kommunikasjon. Det vil derfor oftere og oftere være mer dekkende å snakke om forskningskommunikation enn om forskningsformidling.”

4. Forskningsformidling. Forskningsrådets policy 2008-2012 Tre formerfor forskningsformidling: • almenrettetformidling rettet mod det brede publikum, • brugerrettetformidling mod forvaltning, næringsliv, offentlig sektor og andre, der har brug for viden i udøvelsen af deres hverv, samt • forskerrettetformidling, dvs. formidling fra forskere til andre forskere i form af videnskabelig publicering, fagbøger, forelæsninger osv. Forsk og fortæl – rapport fra videnskabsministeriets Tænketank vedr. forståelse for forskning, 2004: • ”forskeres kommunikation med andre forskere” • ”forskeres kommunikation af forskning gennem undervisning af studerende på vidensinstitutionerne”.

5. ”… at deltage i en åben demokratisk dialog om forskningen, om forskningens resultater og processer, dens fordele og muligheder, dens konsekvenser, dilemmaer og risici.” (Forsk og fortæl – rapport fra videnskabsministeriets Tænketank vedr. forståelse for forskning, 2004) ”Vi må overbevises om at den er sann og vigtig – at den er gyldig” (Program for kulturell verdsetting: Kommunikasjons- og formidlingsstrategi, 2009)

6. Mode 2Michael Gibbons et al., The New Production of Knowledge. The Dynamics of Sciences and Research in ContemporarySocieties(1994) og Helga Nowotny, Peter Scott og Michael Gibbons, Re-Thinking Science: Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty (2001) • Produktion af flere og flere forskere i moderne samfund er steget uden at den samlede mængde af offentlige forskningsmidler er steget i samme takt • Produktion af mere og mere viden, som ikke bruges til noget • Øget kamp om forskningsmidlerne • Stigende ikke-offentlig forskningsfinansiering • Stigende grad af kommerciel forskning • Forskning måles i stigende grad på samfundsrelevans og anvendelighed • I stigende grad underkastes forskning forskellige former for strategisk ledelse, monitorering samt evaluering • Forskning har i stigende grad en tvær- og snarere transvidenskabelig karakter

7. Oversat til universitetsmuseernes verden: • Forskydning fra autoritativ forskningsformidling til dialogbaseret forskningskommunikation • Bevægelse fra mode 1 til mode 2

8. Oversat til universitetsmuseernes verden: • Forskydning fra autoritativ forskningsformidling til dialogbaseret forskningskommunikation • Bevægelse fra mode 1 til mode 2 • Bidrager universitetsmuseerne til at fastholde fagligheder, som tiden måske er ved at løbe fra? • Forhindrer museerne udviklingen af nye trans-, om- eller tværvidenskabelige fagkonstellationer, fordi de repræsenterer særlige fagligheder, der er formet inden for en mode 1-tænkning?

9. Nye kvalitetsparametre? • Den pågældende forsknings samfundsrelevans i forhold til aktuelle politiske, etiske, sociale og kulturelle spørgsmål • Et forskningspolitisk ønske om tværvidenskabelighed • Et forskningspolitisk krav om eksternt forskningssamarbejde på tværs af ikke blot faglige grænser, men også tværnationale samarbejder • Peer review fra slutbrugere og ikke fagfæller • Graden af ekstern forskningsfinansiering, • ”Value-for-the-money”

10. Fra den danske Midtvejsrapport i udredningsarbejdet om fremtidens museumslandskab, okt. 2010 Kulturministeriets forskningsstrategi peger på, at udviklingen går mod større målretning af forskningsressourcerne, øget konkurrence om forskningsmidlerne og større fokus på forskningskvalitet og -resultater - især på punkter som transparens og gyldighed. I universitetsverdenen har man søgt at besvare disse krav gennem etablering af større faglige miljøer og en styrkelse af den administrative kapacitet på forskningsområdet. Forskningsstrategien understreger desuden, at der også på kulturområdet bør arbejdes ud fra et alment forskningsbegreb med hensyn til dokumentation af teori og metode, fagfællebedømmelse, videnskabelige standarder mv. Og der peges på behovet for at skabe faglige miljøer af tilstrækkelig størrelse og styrke til at sikre volumen og kritisk masse.

11. Videnspædagogisk aktivitetscenter Museum Fra Middelaldercentret i Horsens Fra Nationalmuseets middelalderudstilling

12. Primær kilde til viden om antikken? Under 50 % af danske børn besøger et kulturhistorisk museum, jvf også Udredning om museernes formidling (2006)

13. Nye kvalitetsparametre? • Den pågældende forsknings samfundsrelevans i forhold til aktuelle politiske, etiske, sociale og kulturelle spørgsmål • Et forskningspolitisk ønske om tværvidenskabelighed • Et forskningspolitisk krav om eksternt forskningssamarbejde på tværs af ikke blot faglige grænser, men også tværnationale samarbejder • Peer review fra slutbrugere og ikke fagfæller • Graden af ekstern forskningsfinansiering, • ”Value-for-the-money”

15. Danskernes kilder til viden om forskning1997 2000 TV 95 94 Aviser 79 75 Familie/venner/kolleger 69 75 Radio 53 51 Månedsblade 38 33 Fagtidsskrifter 31 45 Ugeblade 26 23 Bøger 18 19 Foredrag 13 15 Internet - 23 Andet 7 5 (Kilde: Analyseinstitut for Forskning, 2001) Museer? De er udtryk for kulturvaner

16. Forsk og fortæl peger på forskellige former for • forskningskommunikation til den brede offentlighed: • Forskeres egen kommunikation af forskning, f.eks. i aviskronikker eller • populære foredrag • Mediernes indhold af forskning, f.eks. tv-programmer om forskning • Videninstitutionernes formidlingsaktiviteter direkte til borgerne, f.eks. • universiteternes åbent hus-arrangementer, videnskabsfestivaler eller • anvendelse af internettet. • Kulturinstitutioner som f.eks. museer og videnpædagogiske aktivitetscentres • formidling af forskning • Folkeoplysning (f.eks. aftenskoler, Folkeuniversitetet, højskoler og • biblioteker) og endelig • Debatskabende aktiviteter (f.eks. videnskabscaféer, videnskabsteater, • borgerpaneler, dilemmaspil på internettet)

19. Forslag til videreføring af strategiske satsning på universitetsmuseer • Hvordan måles og sikres forskning på universitetsmuseerne? • Hvordan måles og sikres formidling på universitetsmuseerne?