290 likes | 497 Views
Læring gennem dialog og samarbejde - Cooperative Learning Næstved Gymnasium Onsdag d. 7. april 2010 Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt Center for Undervisningsmidler, konsulent ved IFPR, lektor ved IBC Kolding. Læring i det flerstemmige og dialogiske klasselokale (Dysthe).
E N D
Læring gennem dialog og samarbejde - Cooperative Learning Næstved Gymnasium Onsdag d. 7. april 2010 Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt Center for Undervisningsmidler, konsulent ved IFPR, lektor ved IBC Kolding
Læring i det flerstemmige og dialogiske klasselokale (Dysthe) • Hver elev i det flerstemmige og dialogiske læringsrum: • Bliver set og hørt • Får en stemme • Får faglig selvtillid • Bliver engageret • Lærer at udtrykke faglig indsigt – skriftligt og mundtligt • Er i dialog med andre elever • Er i dialog med læreren • Er i dialog med stoffet/ teksten
Hvad ved jeg? Hvad tror jeg, jeg ved? Hvad ønsker jeg at vide? Registreringsskrivning
Begreb Definition Minilex
Spørgsmål • FAKTASPØRGSMÅL • Dit spørgsmål kan besvares med få ord • Svaret står på en bestemt side i bogen eller i dine notater • Svaret er enten rigtigt eller forkert • Spørgsmålet begynder ofte med ”hvem”, ”hvad”, ”hvor” eller ”hvornår” TÆNKESPØRGSMÅL • Dit spørgsmål kræver som regel et udførligt svar • Svaret kan ikke gives ud fra et enkelt sted i bogen eller i dine notater • Der findes ikke nødvendigvis et korrekt svar svar; men ”kritiske undrespørgsmål” fremmer reflekterende tænkning • Et tænkespørgsmål begynder ofte med ”hvorfor”, ”hvordan” og ”hvad nu hvis…”
Quiz & byt • Forberedelse: Hver elev har et kort med spørgsmål på. • Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner • Partner A stiller sit spørgsmål • Partner B svarer • Partner A hjælper eller roser • Partnerne bytter roller, så partner B spørger, og A svarer • Partnerne bytter kort – siger farvel og finder en ny partner
Svar-Bazar • Find en der… • Viden og færdigheder • Repetition • Classbuilding
Stillesignal Tegn til hjernen om noget nyt Eleverne skal både se og gøre noget www.plan-k.dk/stopur/ Shhh…
SPIL-principper • Samtidig interaktion • Positiv indbyrdes afhængighed • Individuel ansvarlighed • Lige deltagelse
Strukturer • Forskellige strukturer (fremmer forskellige lærings- og medlæringsformer) 6 læreprocesdomæner • teambuilding • classbuilding Sociale mål • viden og færdigheder • tænkefærdigheder Kognitive mål • kommunikative færdigheder • videndeling Kommunikative mål
Management • Stillesignal • Korte og lange stemmer • Skulder og frontmakker • Hvem begynder? • Numre • Ur (minutur, stopur, mobil) • Bordopstilling
Viljen og evnen til samarbejde • Classbuilding er aktiviteter, hvor alle • Kommer op af stolen • Går omkring • Interagerer med andre Teambuilding er aktiviteter, der opbygger tryghed og teamfællesskab og er • Sjove • Ikke nødvendigvist faglige • Nemme for de svageste ”Det sociale miljø er virkelig en stærk lærings-ressource” (Susanne Murning in Gymnasieskolen, 5. nov. 2009)
Teambuilding • ”Rene” teambuildingsaktiviteter fremmer motivation og bedre læringsmiljø – og sprogfærdigheder (fremmedsprog) • Eks: • Hvad kan jeg lide … • At spise • At beskæftige mig med • Steder jeg kan lide at være • Fup eller fakta • Vælg to sande ting og en falsk om dig selv • Teammedlem 1 læser op – de andre i teamet fortæller efter tur, hvilken ting de tror er falsk • Teammedlem 1 afslører, hvad der er fup • Teammedlem 2 læser sine 3 ting op … osv
Viljen og evnen til samarbejde • Centrale sociale færdigheder • aktiv lytning • assertiv adfærd • inkludere alle • bede om/ tilbyde/ takke for hjælp • hilse og give komplimenter • rose andre for faglige præstationer • opmuntre andre • coache andre • udtrykke uenighed på en konstruktiv måde
Team • 4 medlemmer – 1 fra den dygtigste fjerdedel, 2 fra midten, 1 fra den svageste fjerdedel • Sammensat af læreren • Sammen i 5-6 uger • Mulighed for løsere ad-hoc-team • Mulighed for differentiering ved homogene team
Rollelæsning • Læsning i alle fag • Fokus på faglig læsning • Hjælper eleverne igennem svært stof • Rollerne kan varieres: • Oplæser • Referent (referat af det vigtigste indhold) • Overskriftmester (finder dækkende overskrift til afsnittet, som han/ alle skriver ned) • Sammenhængsmester (forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger) Rollerne roterer med uret.
Par-coach • Læreren giver et opgaveark, som partnerne deles om. • Den ene partner løser sin første opgave og tænker højt undervejs, mens den anden følger med og evt. hjælper • Når de to er enige om svaret, roser coachen sin partner. • De to bytter roller. Par-tjek: De to par i teamet tjekker undervejs opgaveløsningen og løser eventuelle problemer i fællesskab.
Lærerens rolle • Central rolle • Forklare opgaven og strukturen • Igangsætte og guide eleverne igennem • Tidsstyring – klart definerede tidsrammer Tilbagetrukket rolle som ”konsulent” og observatør undervejs (autentisk evaluering) Opsamling og konklusion Rollemodel for sociale færdigheder
Hvorfor virker det? • Eleverne træner anvendelse af førfagligt sprog (akademisk sprog) og fagterminologi • Når eleverne anvender de nye ord og begreber, huskes de bedre. Taletid: 15-20 min pr. 45 min • Vi lærer 10% af, hvad vi læser, 20% af hvad vi hører og 70% af hvad vi siger • Elevernes behov for at snakke og ”være på” udnyttes. Elevernes kommunikation er driv-kraften i læreprocesserne • Klar strukturering af undervisningen • Læringsfremmende arbejdsklima
Fra Gymnasiefremmed til student Sproget i gymnasiet Jeg forstår kun ’der’ og ’som’, og så kommer der lange ord på ti bogstaver. Jeg er helt forvirret med samfundsfag (Mette, hf-elev) Det er hans måde. Som om han er hos dronningen. Måske er det lige som at have fransk. Efter-hånden kan vi lære ordene. (Morten,hf-elev) Gymnasiesproget er ”…et fuldstændigt abstrakt sprog, som man overhovedet ikke forstår” (pige, stx) Brugen af det før-faglige sprog gør det vanskeligt for eleverne at forstå det specifikt faglige.
Fra Gymnasiefremmed til student Betydningen af et godt læringsmiljø Man kan blive misforstået, så vil folk tro det ene og det andet. Det er hvad jeg tror. Sådan er folk måske ikke. (dreng, htx) Det (en socialt velfungerende klasse) holder mig oppe. Hvis jeg ikke havde den, så var jeg gået helt under og om – så havde jeg nok ikke gået her. Der er en god atmosfære. Alle snakker og hjælper. (pige, htx) Klassernes sociale klima har ikke kun social betydning, men i høj grad også betydning for det faglige og for, om eleverne gennemfører gymnasiet. ”Tage medansvar for det sociale klima i klassen.” (af: Seks punkter til lærerne)
Fra Gymnasiefremmed til student • ”Det kan være svært at sætte sig op til faget fordi hvis man virkelig arbejder hådrt med det, og synes at man får lavet noget godt, så skal man gøre det samme igen næste dag. Det er det samme og det samme igen, og man bliver aldrig færdig (pige, hhx) • Variere undervisningsformer og elevdeltagelse ved at: • fordele elevernes ”taletid” i undervisningen • tilstræbe at alle grupper i klassen gives lige meget plads • skabe variation i brug af de forskellige under-visningsformer • skabe variation i konstellationen af de forskellige former for arbejdsgrupper (af: Seks punkter til lærerne)
Litteraturliste • Olga Dysthe, Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære (Klim 1997) • Lars Ulriksen m.fl., Fra gymnasiefremmed til student (GL 2007) • Pasi Sahlberg og Asko Leppilampi, Samarbejde om læring – en introduktion til Cooperative Learning (Akademisk Forlag 2004) • Davis W. Johnson m. fl., Active Learning: Cooperation in the College Classroom (Interaction Book Company 2006) • Spencer Kegan og Lotte Stenlev, Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer (Aliena 2008) • Fra Kagan Cooperative Learning findes et væld af forskellige bøger, alle på engelsk. Findes på: http://www.kaganonline.com • Hilbert Meyer, Hvad er god undervisning? (Gyldendals Lærerbibliotek 2005)
Tak for nu! Lisbeth Pedersen kalp@ucl.dk UC Lillebælt Center for Undervisningsmidler Tlf..: 75 82 99 44 (Vejle) (Træffes mandage og onsdage og fredage)