Landdistriktsprogrammet 2007-2013 – får vi nok landdistriktsudvikling for pengene?

1. Landdistriktsprogrammet 2007-2013 – får vi nok landdistriktsudvikling for pengene? Jørgen Dejgård Jensen jorgen@foi.dk

2. Oversigt • Udfordringerne i de danske landdistrikter • EU’s landdistriktspolitik • Det danske Landdistriktsprogram 2007-2013 • Andre danske regional- og landdistriktspolitiske tiltag • En vurdering af Landdistriktsprogrammets effekter • Hvordan kunne Landdistriktsprogrammet blive mere omkostningseffektivt i forhold til værditilvækst og beskæftigelse?

3. Udfordringer mht. aktivitet og beskæftigelse i de danske landdistrikter • Vigende beskæftigelse • Faldende indbyggertal • Forskydning af aldersstruktur • Erhvervsstruktur traditionelt forholdsvis stærkt præget af landbrug og fiskeri • Afstand til økonomiske centre • Lavere generelt uddannelsesniveau • Forskellige typer landdistrikter (landbrugsafhængige, fiskeriafhængige, perifert beliggende…)

4. Market failures i landdistrikterne som følge af udviklingen • Utilstrækkelige muligheder for udnyttelse af størrelsesøkonomiske fordele • Risiko for lokal markedsmagt • Eksternaliteter • Påvirkning af miljø og natur fra lokale erhvervsaktiviteter • Påvirkning af kritisk masse i grundlaget for lokal aktivitet

5. EU’s landdistriktspolitik • EU’s landbrugspolitik har traditionelt bygget på prisstøtte til landbrugets produkter • Siden starten af 1990’erne er prisstøtten gradvist blevet afløst af direkte tilskud til landmændene • Generelle tilskud til alle landmænd • Tilskud som er øremærkede til specifikke formål, fx miljøvenlig drift, landdistriktsudvikling (hvor der kræves en ”modydelse) • En del af de ”øremærkede” tilskudsordninger er geografisk målrettede • I Danmark udbetales ca. 7 mia. kr årligt i generelle tilskud (især enkeltbetalingsordningen) • Der udbetales ca. 1 mia. årligt i øremærkede tilskud, heraf finansierer EU ca. halvdelen

6. EU’s landdistriktspolitik • 4 akser • Akse 1: Styrke konkurrenceevne i jordbrug, skovbrug og fødevaresektor • Akse 2: Forbedring af miljøet og landskabet • Akse 3: Beskæftigelse og attraktive levevilkår i landdistrikterne • Akse 4 (LEADER): Implementering og lokal forankring af indsatsen

7. Forvaltning af EU’s landdistriktspolitik • Hænger sammen med EU’s budgetperioder (igangværende periode er 2007-2013) • For at få del i EU-midlerne skal medlemslandene have et nationalt landdistriktsprogram med opstilling af målsætninger på tre niveauer: • Målsætninger vedrørende indsats • Målsætninger vedrørende direkte resultater af indsatsen • Målsætninger vedrørende effekter af indsatsen på programmets overordnede mål (konkurrenceevne, miljø, beskæftigelse osv.) • Programmet består af en række mere eller mindre specifikke foranstaltninger, som retter sig mod delmål under de 4 akser • Et omfattende evalueringsprogram skal sikre, at pengene bruges i overensstemmelse med disse mål: årlige evalueringer, midtvejsevaluering, slutevaluering

8. Landdistriktsprogrammet i Danmark • Det danske landdistriktsprogram administreres af Fødevareministeriet og er tilpasset Regeringens Grøn Vækst handlingsplan

9. Inddeling af kommuner efter ”landdistrikts-hed”

10. Landdistriktsprogrammet i Danmark • Det danske landdistriktsprogram administreres af Fødevareministeriet og er tilpasset Regeringens Grøn Vækst handlingsplan • Rent praktisk er programmet i Danmark udmøntet i en række ansøgningsordninger (som kombinerer én eller flere foranstaltninger), hvorunder fx landmænd kan søge om tilskud til forskellige typer projekter indenfor programmets rammer.

11. Foranstaltninger under akse 1 - konkurrenceevne

12. Foranstaltninger under akse 2 – miljø og natur

13. Akse 3-4: Beskæftigelse og levevilkår i landdistrikterne

14. Andre eksempler på regional- og landdistriktspolitiske foranstaltninger i Danmark • Program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 • Tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter i særligt vanskeligt stillede kommuner • Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund • Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til særlig vanskeligt stillede kommuner • Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder • Kulturministeriets pulje til Kultur i hele landet • …

15. Vurdering af Landdistriktsprogrammets effekter • Stor diversitet i udformning og målretning af foranstaltninger • Vi ser på to af de budgetmæssigt væsentligste: • 121. Modernisering af landbrugsbedrifter mv • 214. Ekstensivering og miljøvenligt jordbrug • Tilskud til miljøvenlig drift • Tilskud til afgræsning af vedvarende græsarealer Tilsammen repræsenterer de ca. halvdelen af de samlede omkostninger til Landdistriktsprogrammet 2007-2013

16. Moderniseringstilskud • Der ydes tilskud til investeringsprojekter i nye processer og teknologier, som kan medvirke til at reducere miljøbelastningen og fremme grøn teknologi, biogas mv. • Der ydes tilskud på op til 40 pct. af investeringsbeløbet. • Der kan søges mellem 300.000 og 5 mio. kr. pr. projekt. • Metode til effektvurdering: • Investeringskalkule: Beregne årligt minimums-afkast af en investering til 35-38 pct. reduceret omkostning. • Omregne minimumsafkast til årlig bruttoværditilvækst-ændring vha. gennemsnitlige sammenhænge fra Nationalregnskabet • Omregne årlig bruttoværditilvækst-ændring til beskæftigede vha. gennemsnitlige sammenhænge fra Nationalregnskabet • Samlet effektskøn: • Bruttoværditilvækst: 200 mio. kr. årligt • Beskæftigelse: 500 fuldtidsbeskæftigede i landbruget

17. Lokalisering af bedrifter, som kan finde moderniseringstilskud økonomisk attraktivt

18. Tilskud til miljøvenlig jordbrugsproduktion • Tilskud til miljøvenlig (pesticidfri) dyrkning • Kan fx søges af økologiske bedrifter, men også af konventionelle • Årligt arealtilskud (750 kr/ha pr år) under en 5-årig aftale • 125-150.000 ha vurderes at kunne blive omfattet • Ordningen anvendes fortrinsvis af eksisterende økologiske bedrifter, hvorfor den ekstra effekt af foranstaltningen vurderes at være begrænset i forhold til den nuværende situation • I øvrigt er effekterne af generelle omlægninger til økologi på værditilvækst og beskæftigelse ikke entydige

19. Lokalisering af bedrifter, hvor miljøbetinget tilskud kan være økonomisk attraktivt

20. Tilskud til afgræsning af vedvarende græsarealer • Der gives tilskud til græsning og pleje af vedvarende græsarealer i udpegede områder med høj naturværdi og væsentlige habitater (såkaldte SFL-områder og Natura 2000-områder) • Årligt arealtilskud under 5-årige aftaler. • Tilskuddet størrelse afhænger af de aftalte forpligtelser. Ekstensiv græsning af fx ammekøer er ofte en oplagt mulighed • Budgettet rækker til 100-150.000 ha • Skøn for værditilvækst-ændring: 35-40 mio. kr. • Skøn for beskæftigelseseffekt: 250 fuldtidsbeskæftigede

21. Lokalisering af bedrifter, hvor græsningstilskud kan være økonomisk attraktiv

22. Samlet vurdering af LDP’s effektivitet • Årlige offentlige udgifter på 390 mio. kr. til de tre udvalgte foranstaltninger i Landdistriktsprogrammet skønnes at give anledning til ca. 250 mio. kr. i værditilvækst og 750 fuldtids-arbejdspladser i landbruget • Vanskeligt at generalisere disse resultater til Landdistriktsprogrammet som helhed • Det er også vigtigt at være opmærksom på Landdistriktsprogrammets øvrige målsætninger, herunder bl.a. miljø- og naturbeskyttelse, faciliteter for borgerne i landdistrikterne mv.

23. Diskussion • Sektoriel målretning af Landdistriktsprogrammet: Store dele af programmet retter sig mod landbruget. Men er det muligt at skabe nævneværdig vækst i landbruget, sammenlignet med andre erhverv? • Geografisk målretning af Landdistriktsprogrammet: Store dele af programmet retter sig mod landdistrikter generelt. Kunne en større grad af geografisk målretning øge effektiviteten af programmet? • Instrumentering af Landdistriktsprogrammet: Programmet består i høj grad af tilskudsordninger. Kunne disse tænkes bedre ind i de øvrige økonomisk-politiske rammevilkår for landdistrikternes udvikling?

24. TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN