Lektion 25: Dansk erhvervsstruktur

1. Lektion 25: Dansk erhvervsstruktur • Økonomiske nyheder • Repetition og afslutning af DØR • Dagens pensum • Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Næste lektion • Eksempel på makroeksamensspørgsmål • Repetitionsspørgsmål ud fra projektarbejdet

2. 1. Økonomiske nyheder • Husholdningernes formue (excl. fast ejendom) falder fra 1.317 til 890 fra 2007 til i dag – hvorfor skidt for dansk økonomi? • SP-midler 25 mia. ud af 40 mia. forventes hævet – hvorfor godt for dansk økonomi? • Negativ vækst i DK på 4 % i 2009 – hvorfor skidt – også på sigt? • Nabo-landes vækst falder endnu mere – hvorfor skidt?

3. 1. Økonomiske nyheder • Fem euro-lande dumper regler for stabilitetspagten – hvorfor godt for dansk økonomi? • Dansk industri ser sort på investeringerne – hvorfor skidt? • Olieprisen dykker – godt eller skidt for dansk økonomi? • Ny dansk forbrugeroptimisme – hvorfor godt for dansk økonomi? • Hvad er det samlede billede?

4. 2. Repetition • Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? • Hvorfor spiller efterspørgslen en så stor rolle for den økonomiske aktivitet på kort sigt? • Hvorfor spiller udbuddet en så stor rolle for den økonomiske aktivitet på lang sigt? • Hvorfor spiller efterspørgslen ikke en rolle for den økonomiske aktivitet på lang sigt?

5. 2. Repetition • Hvilken finanspolitik passer til et positivt outputgab? Et negativ gab? Og hvorfor? • Hvad er strukturledighed, og hvor stor er den ifølge vismændene, og hvor sikkert er det tal? • Eksisterer strukturledighed? • Hvorfor er størrelsen af dette meget usikre tal altafgørende for finanspolitikken?

6. 2. Repetition – færdiggørelse af DØR • Afdragsfrie lån – har øget huspriserne med 5 % (p. 84) – et faktum? • Strukturel ledighed – p. 110, læs hele siden • Skatteindtægternes sammensætning - p. 125, læs tabel I.13 og forstå! • Finanseffekten, læs tabel I.14, p. 128 • Forklar de første fire linjer, p. 142

7. 2. Repetition – færdiggørelse af DØR 3.4 Der er uenighed om behov for en lempelse af en finanspolitik og om strukturledighedens højde blandt rådets medlemmer? Hvorfor? Generelt er I enige med de eksportorienterede arbejdsgivere = tror på strukturledighed = 100.000 => har arbejdsgiverne mere styr på hvad der er godt for dansk økonomi end fagbevægelsen? Eller har de bare forskellige interesser?

8. 3. Dagens pensum • Hvad betyder ’erhvervsstruktur’? (p. 342) Økonomiens ’indre opbygning’ – dvs. den andel forskellige erhverv udgør af økonomien (målt ved enten beskæftigelse eller bruttoværditilvækst).

9. Tabel 11.1. Danmarks erhvervsstruktur, 1820-2006. 1) Før 1966 andel af arbejdsstyrken. 2) Før 1966 andel af BFI. 3) Før 1966 andel af industri og håndværk. 4) Offentlig forvaltning og service i 2006. Kilde: S.Aa. Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, Bind II, Akademisk Forlag, 1974, bilagstabel 1 og 3 samt www.statistikbanken.dk.

10. Figur 11.1. Udviklingen i 5 hovederhvervsgruppers andel af beskæftigede, 1966-2006. Kilde: www.statistikbanken.dk.

11. 3. Dagens pensum • Hvorfor er erhvervsstrukturen vigtig for et lands økonomisk vækst og konkurrenceevne? (p.342) Ændringer i efterspørgselsstrukturen => ændringer i produktionssammensætningen => ændringer i erhvervsstrukturen => flytning af produktionsfaktorer => udbuddet tilpasser sig løbende efterspørgslen (udviklingen af nye produkter kan medføre udviklingen af helt nye erhverv).

12. 3. Dagens pensum • Hvilke udviklingstendenser kendetegner generelt højt industrialiserede økonomiers erhvervsstruktur? Landbruget betyder stort set ingenting – industrien er i aftagende eller stagnerende, og der er i stadig større omfang tale om ’servicesamfund’, hvor bl.a. forretningsservice fylder meget som følge af alle erhvervs specialisering og outsourcing.

13. 3. Dagens pensum • Hvilke særlige kendetegn har den danske erhvervsstruktur? At der er flere erhverv med en eller få dominerende danske virksomheder, og at selv de største danske virksomheder er små i en international sammenhæng.

14. 3. Dagens pensum • Hvorfor sker der løbende ændringer i erhvervsstrukturen? (348-351) Høje produktivitetsstigninger i landbrug muliggør flytning af arbejdskraft til andre erhverv, men også ’forskydninger i efterspørgslens sammensætning’ (p. 342). Sidstnævnte kan ændre sig pga. specialisering og globalisering.

15. 3. Dagens pensum 6. Hvad er erhvervspolitik? (p. 353-55) ’støtteregler, reguleringstiltag’ og lovgivning, der griber ind i enkelte virksomheders/erhvervs markedsbetingelser for at (354): • Øge vækst • Påvirke lokaliseringen (regionalpolitik) • Styrke omstillingsevnen • Øge privat forskning og udvikling

16. Figur 11.3. Statslige udgifter til erhvervspolitiske initiativer fordelt efter formål (procent), 2006. Kilde: Tabel 9, EU-Kommissionen (2007). Kategorien "Andet" dækker bl.a. innovationsstøtte og risikovillig kapital, dvs. tilskud fra Venture fonde.

17. Tabel 11.6. Direkte national statsstøtte til erhvervslivet i EU(15)-lande, 2004-2006. Kilde: EU-kommissionen (2005, 2006, 2007) tabel 1.

18. 3. Dagens pensum 7. Hvilke argumenter er der for en aktiv (dvs. interventionistisk) erhvervspolitik? (354-55) • eksternaliteter – positive og negative • for at sikre en tilstrækkelig konkurrence (konkurrencepolitik) • korrigere markedsfejl • fremme en bestemt teknologisk udvikling • tilgodese bestemte erhverv/egne • bremse en markedsmæssig tilpasning (støtte erhverv i tilbagegang (som landbrug og værfter))

19. 3. Dagens pensum 8. Er konkurrencepolitik nødvendig? (354-55) I EU og DK antages det, at markederne ikke af sig selv kan sikre tilstrækkelig konkurrence selv på lang sigt. Nogle økonomer mener, at ’selv det stærkeste monopol med tiden vil blive afløst af et nyt og mere effektivt. Markederne…i konstant forandring…’reparerer’ sig selv…ikke…behov for indgriben’ (note 8, p. 355)

20. 4. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i?(Makro/arbejdsmarked) • Hvorfor er erhvervsstrukturen afgørende for et lands konkurrenceevne? • Hvorfor sker der løbende ændringer i erhvervsstrukturen? • Hvad er erhvervspolitik? (Ikke bare bevidstløs penge direkte til enkeltvirksomheder). Og 7. og 8.

21. 5. Næste lektion • (Selektiv) gennemgang af hjemmeopgave 4 (måske laver vi noget af den på klassen sammen) • Repetition – har en repetitionsøvelse med • Hvad I gerne vil have repeteret… (vil gerne orienteres på forhånd)

22. 6. Eksamensspørgsmål • I projektet bruger I begrebet ’flaskehalse’ p. 18. Forklar dette begreb. • Er der flaskehalse i Danmark i øjeblikket? • Hvad kan man gøre for at afhjælpe flaskehalse? • Hvordan en afhjælpning af flaskehalse påvirke niveauet for den strukturelle ledighed? (Forklar det begreb først).

23. 7. Flere repetitionsspørgsmål • Findes der eksempler på fuldkommen konkurrence i virkeligheden? • Hvorfor bidrager fastkurspolitik til at holde inflationen nede? • Hvad er pengepolitik? (Tænk selv frem for at citere lærebogen). • Hvad er ideen med teorien om optimale valutakursområder (OCA på engelsk), kap. 48)? (Forhold jer til om OCA områder eksisterer i virkeligheden – geografiske områder, der passer perfekt til at have en fælles valuta?).

24. 7. Flere repetitionsspørgsmål • Er det amerikanske handelsunderskud et problem for omverdenen? • Hvordan kan man se, om en økonomi er overophedet? • Hvordan forvrider direkte indkomststøtte til landmænd verdenshandlen? • Regeringen har foretaget en række mindre indgreb overfor finanskrisen (udover bankpakkerne). Er formålet hermed at øge efterspørgslen? Øge arbejdskraftsudbudet? Både og?

25. 7. Flere repetitionsspørgsmål • Hvordan udregner man væksten i BNP i et givet år (hvordan er det defineret?) • Eksisterer den strukturelle ledighed i virkeligheden, og er den 100.000? • Hvorfor er den økonomiske teori ofte så urealistisk? (Og hvorfor skal vi så lære det?)

26. 7. Flere repetitionsspørgsmål Ad 11. • Samfundsudviklingen flytter sig hurtigere end den økonomiske teori • Teorierne lever deres eget liv • Teorier er ofte allerede i udgangspunktet urealistiske:

27. 7. Flere repetitionsspørgsmål ’The material about business behavior that students read about in economics textbooks…was composed by economists who sat down in their home or their office and . . . simply made it up. The economists who developed the standard theories of how businesses set their prices, plan their production, and decide on investments in plant and equipment did not interview business managers… Instead, they deduced what these decisions had to be from a very simple characterization of the situation they assumed any business would face, together with a standard set of assumptions about human rationality’ (Bergman, 2005, The Current State of Economics:Needs Lots of Work)