Situationsbestemt etik Hvad er det, socialarbejdere gør?

1. Situationsbestemt etik Hvad er det, socialarbejdere gør? Etiske dilemmaer og komplementaritet i socialt arbejde Det etiske dilemmavilkår ”Jesper og friheden...” Hovedetikker Situationsbestemt etik Dilemmaets komplementaritet

2. Det etiske dilemmavilkår Vilkår i det sociale Etiske problemer og dilemmaer er vilkår på det sociale område. Udvikling/skadesreduktion Selvbestemmelse/omsorgspligt Tillid/mistillid Hensyn til individ/fællesskab Evnen til at analysere, afveje og balancere etiske værdier, der er i konflikt.

3. Det etiske dilemmavilkår Etik og moral Moral (latin mores, sædvane, sæder) (Regler for) rigtigt og forkert Den dagligdags normative opfattelse, vi alle går rundt med. Etik (græsk ethos, sædvane, sæder) (antagelser om) det gode og det onde/slette Et forsøg på at begrunde og systematisere vores moralske vurderinger.

4. Det etiske dilemmavilkår Etiske værdier Principper og antagelser om det gode/onde, rigtige/forkerte, der virker styrende ind på vores valg af handling. Vurderende termer Sproglige udtryk til at vurdere en handlings etiske/moralske værdi: ”god”/”ond” ”rigtig”/”forkert”

5. Det etiske dilemmavilkår Dilemma En vanskelig situation, hvor vi har to eller flere valgmuligheder. Uanset hvad vi vælger, er resultatet ikke det, vi helst vil have. Der er gode grunde til at vælge både valgmulighed A og B. Men vi kan ikke vælge både A og B, og vi må træffe et valg. Vælger vi A, udelukker det B, vælger vi B, udelukker det A.

6. Det etiske dilemmavilkår Etisk dilemma Etik og moral spiller ind, når vi skal vælge den bedste handling. Der er gode etiske og moralske grunde til at vælge både valgmulighed A og B, men et valg skal træffes. I det etiske dilemma skal vi prioritere og vælge mellem værdier, der er i konflikt med hinanden.

7. Det etiske dilemmavilkår Dilemmaer med etisk dimension Den unge mands dilemma Jean-Paul Sartre ”Eksistentialisme er humanisme” 1946

8. ”Jesper og friheden...” Jesper er 42 år og beboer på det bosted, hvor I arbejder. Det er vigtigt for Jesper at være selvstændig. Han vil derfor helst gå i seng selv uden hjælp fra jer personale. Det hører med til at være voksen og ”fri som fuglen”, som han selv siger. Når Jesper selv går i seng, får han ikke gennemført aftenrutiner som tandbørstning og bad, og han får heller ikke altid nattøjet på. Jespers pårørende har gentagne gange påtalt over for jer, at det er for dårligt, at Jesper på den måde ”går for lud og koldt vand”. Personalet på det dagtilbud, hvor Jesper arbejder nogle dage om ugen, påtaler ofte, at Jesper er ”usoigneret og sjusket”. På af-delingen praktiserer I på nuværende tidspunkt at ”vække” Jesper og gennemgå aftenrutinerne sammen med ham. Det gør Jesper ulykkelig og til tider også vred, og han forsøger ofte at undgå disse situationer. Han forstår ikke, at han som voksent menneske ikke selv må bestemme, hvad han vil. Hvordan kan I behandle ham sådan, når han bare vil være fri og selvstændig ligesom andre mennnesker.

9. Hjælpe Jesper Personalets omsorgspligt Jespers selvbestemmelse ”...” Dilemma: ”Jesper og friheden...” Jespers selvbestemmelse Lade Jesper selv Personalets omsorgspligt

10. Dydsetik Det gode liv Det højeste gode i livet er eudaimonia (græsk, med en god ånd) ”Menneskets gode er virkeliggørelsen af sjælens evner i overens-stemmelse med dyden” Eudaimonia består i, at vi har udviklet vores fornuftsevner sådan, at vi formår at tænke og handle på ypperlig vis. Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik”

11. Dydsetik Dyder og dannelse Dyder er forudsætning for det gode liv. Det drejer sig om at udvikle vores dyder, karaktertræk, personlige egenskaber. Når man har udviklet sine dyder, får man et godt liv og gør det moralsk rigtige. Der er en selvfølgelig sammenhæng mellem at opføre sig etisk godt og at lykkes som menneske. Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik” G. E. Anscombe ”Modern Moral Philosophy” 1958

12. Dydsetik Den gyldne middelvej Et menneske med veludviklede dyder (græsk phronesis, kløgt) forstår at vælge den rette midte mellem to yderpunkter. (for meget) Nærighed ---------- Gavmildhed ---------- Ødselhed (for lidt) • Svigefuld ---------- Pligtopfyldende ---------- Dogmatisk • Ligeglad ---------- Hjælpsom ---------- Omsorgsfuld Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik”

13. Dydsetik Dydsetisk tillidsanalyse Kardinaldyden ”mod” (maven): fej (for meget) dumdristig Frygt ---------- Mod ---------- Tillid dumdristig (for lidt) fej Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik” Mihály Csíkszentmihályi ”Flow: The Psychology of Optimal Experience” 1990

14. Dydsetik Dydsetikkens svage handlingsanvisning Den rette handling er den handling, som det dydige menneske vælger. Etik drejer sig om at være et godt menneske Vi gør det gode, fordi vi er (blevet) gode Et godt menneske bliver man af at have de rette dyder.

15. Immanuel Kant ”Grundlæggelse af moralens metafysik” 1785 Pligtetik Det kategoriske imperativ - Kants ubetingede moralske påbud Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver til almen lov. Udlægning Du skal handle sådan, at du kan ville, at det moralske princip for din handling blev ophøjet til almengyldig lov. Beslægtet med moralens gyldne regel Du skal gøre mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig.

16. Pligtetik Det ubetingede 2. ordens moralske påbud Med det kategoriske imperativ som første-princip kan vi udlede en række 1. ordens moralske påbud: Du må ikke x, y, z ... ”Du må ikke lyve” Du skal/bør x, y, z ... ”Du skal gøre din pligt” ”Du skal respektere andres ret til selvbestemmelse” ”Du bør hjælpe andre” Commonsense Hvad hvis alle x, y, z ... som dig? Kategorisk imperativ Kan du ville, at det skal være en almen lov, at man x, y, z ..., når der er mulighed for det?

17. Pligtetik Moralsk nødværge Situationer hvor særlige omstændig-heder kan legitimere, at man gør en undtagelse fra reglen (pligtloven). Paternalisme Situationer hvor det er moralsk legitimt at tilsidesætte en anden persons ret til selvbestemmelse ud fra en antagelse om, at man i denne situation ved bedre, hvad der er til personens eget bedste end personen selv (tvangsindlæggelse, magtanvendelse over for Jesper).

18. Pligtetik Pligtetikkens stærke handlingsanvisning Den rette handling er den handling, hvor du kan ville, at princippet for din handling bliver ophøjet til lov. Etik drejer sig om at ville overholde sine forpligtelser som menneske, professionel, borger mv. Pligtetikken fordrer principfasthed: Man må f.eks. ikke reducere den enkeltes rettigheder, selvom det er til fordel for de mange.

19. Konsekvensetik Positive konsekvenser En handlings etiske værdi skal udelukkende vurderes på de konsekvenser, den har. Konsekvenserne måles på i hvor høj grad, handlingen bidrager til at optimere menneskelig lykke. Ingen vægt på intention; ingen faste (pligt)regler: Lyve Bryde løfter Slå ihjel Jeremy Bentham ”An Introduction to the Principles of Morals and Legislation” 1789

20. Konsekvensetik Problemer med afgrænsning Hvis en mand reddede Hitler fra at drukne i Berlins flod Spree, er han så medansvarlig for holocaust? Afgrænsning i tid - Afgrænsning af type Hvilke typer af konsekvenser? Enhver konsekvens? Forudsete og med rimelighed forudseelige følger Konsekvenser for hvem? Ufødte generationer? Dyr?

21. Konsekvensetik Handlingsutilitarisme Den rigtige handling er den, som har de bedste konsekvenser. Forstået konkret og isoleret. Handlingens effekt på moralske regler er ikke relevant. Jeremy Bentham ”An Introduction to the Principles of Morals and Legislation” 1789 Hvis at hjælpe Jesper evt. ved tvang har de bedstekonsekvenser, så er det den rigtige handling. Handlingens effekt på retten til selv-bestemmelse, der krænkes, er ikke relevant.

22. Konsekvensetik Regelutilitarisme Værdien af at en almen regel overholdes. Det er samlet set bedst, at vi ikke lyver, stjæler, slår ihjel, krænker osv. Derfor bør vi inddrage en handlings virkning på samfundets, organisationens, gruppens regler i konsekvensvurderingen. Hvad er forskellen på pligtetikkens moralske nødværge og nytteetikkens regelutilitarisme? Hvis at hjælpe Jesper evt. ved tvang har de bedste konsekvenser, er det den rigtige handling, medmindre det er relevant at inddrage handlingens virkning på et alment og fagetisk princip om selvbestemmelsesret i vurderingen. John Stuart Mill ”Utilitarianism” 1861

23. Konsekvensetik Konsekvensetikkens stærke handlingsanvisning Den rette handling er den handling, der giver størst mulig lykke for flest mulig mennesker. ”Lykke” kan yderligere kvalificeres ved ”sundhed”, ”livskvalitet”, osv. Graden af en handlings relevante målopfyldelse kan bestemmes ved at kvantificere (”største”, ”fleste”) og beregne konsekvenserne.

24. Hjælpe Jesper Personalets omsorgspligt Jespers selvbestemmelse ”...” Dilemma: ”Jesper og friheden...” Jespers selvbestemmelse Lade Jesper selv Personalets omsorgspligt

25. ”Jesper og friheden...” Jesper er 42 år og beboer på det bosted, hvor I arbejder. Det er vigtigt for Jesper at være selvstændig. Han vil derfor helst gå i seng selv uden hjælp fra jer personale. Det hører med til at være voksen og ”fri som fuglen”, som han selv formulerer det. Når Jesper selv går i seng, får han ikke gennemført aftenrutiner som tandbørstning og bad, og han får heller ikke altid nattøjet på. Jespers pårørende har gentagne gange påtalt over for jer, at det er for dårligt, at Jesper på den måde ”går for lud og koldt vand”. Personalet på det dagtilbud, hvor Jesper arbejder nogle dage om ugen, påtaler ofte, at Jesper er ”usoigneret og sjusket”. På afdelingen praktiserer I på nuværende tidspunkt at ”vække” Jesper og gennemgå aftenrutinerne sammen med ham. Det gør Jesper ulykkelig og til tider også vred, og han forsøger ofte at undgå disse situationer. Han forstår ikke, at han som voksent menneske ikke selv må bestemme, hvad han vil. Hvordan kan I behandle ham sådan, når han bare vil være fri og selvstændig ligesom andre mennnesker.

26. Subjekt Handling Konsekvens (dyd) (pligt) (konsekvens) Situationsbestemt etik Det nuancerede synspunkt Den etiske analyse og afvejning inddrager flere aspekter (S, H, K ...) af valgsituationen og vekslen mellem forskellige valgmuligheder (a, b, c ...) og etiske teorier (dyd, pligt, konsekvensetik ...). Valgsituation (situationsbestemt)

27. Situationsbestemt etik Empiri og udfordring Det er verden, der påtvinger os kategorier og perspektiver, ikke omvendt. Etisk teori (dyd, pligt, konsekvens m.fl.) foreligger som abstrakte etiske love, der går forud for den etiske beslutning. Den situationsbestemte tilgang er i højere grad empirisk informeret. Den etiske beslutning pågår i og med den konkrete situation. Etik og etiske værdier kommer (klarest) til syne, når de udfordres i praksis.

28. Situationsbestemt etik Meget og lidt Hvad har det handlende subjekt til rådighed i valgsituationen? (kardinal)dyder, pligt(loven), konsekvens- beregning, diskurs, perspektivisme m.m. som teori og handlingsanvisning i valgsituationen. Den enkeltes etiske dømmekraft - evnen til at skelne og fælde domme: analysere, afveje og balancere etiske værdier, der er i konflikt. Hvad indebærer den situationsbestemte tilgang?

29. Dilemmaets komplementaritet Bølge-partikel dualismen ”Elektroner fremtræder som afgrænsede partikler” ”Elektroner fremtræder som bølger” Det ligger i begrebet partikel, at to partikler ikke kan optage samme plads i rummet. Bølger kan derimod godt krydse hinanden. To kugler, der fra hver sin side kommer løbende, støder sammen og kastes tilbage. To bølger kan derimod krydse og løbe igennem hinanden og forlade hinanden uden at være påvirket. Det er umuligt at acceptere, at elektroner er både bølger og partikler.

30. Dilemmaets komplementaritet Subjekt og objekt I kvantemekanikken er der ved enhver registrering tale om en principielt ukontrollerbar vekselvirkning mellem måleapparaturet og det atomare objekt. Det betyder bl.a., at man ikke kan tale om en elektrons egenskaber uafhængigt af måleapparaturet. Det giver ikke mening at tale om, at en elektron i sig selv er en partikel og har en bestemt position, eller at den er en bølge, der har impuls på et givet tidspunkt.

31. Dilemmaets komplementaritet komplementær beskrivelse Komplementaritet i iagttagelsessituationer, der gensidigt udelukker hinanden (partikelopstilling; bølgeopstilling) Komplementaritet om de begrebssæt, der knytter sig til iagttagelsessituaioner (partikel, position; bølge, impuls, længde) De er komplementære, fordi de gensidigt udelukker hinanden og samtidig supplerer hinanden. AOC + COB = 90 Niels Bohr ”Atomteori og Naturbeskrivelse” 1958

32. Impuls Bølge Sted Dilemma: ”Bølge-partikel dualismen i kvantemekanik” Sted Partikel Impuls

33. Hjælpe Jesper Personalets omsorgspligt Jespers selvbestemmelse Dilemma: ”Jesper og friheden...” Jespers selvbestemmelse Lade Jesper selv Personalets omsorgspligt

34. Ludwig Wittgenstein ”Filosofiske undersøgelser” 1953 Dilemmaets komplementaritet Perceptionspsykologi Rubins vase-profil figur: Mønstereksempel på komplementaritet i bredere forstand. Man kan se figuren som a) to profiler vendt mod hinanden på hvid baggrund eller figuren som b) en hvid vase på sort baggrund. Men man kan kun se det ene eller det andet på et givet tidspunkt, ikke begge dele samtidigt. Perspektivskifte (ande-kaninen). Edgar Rubin ”Synsoplevede figurer. Studier i psykologisk analyse”1915

35. Dilemmaets komplementaritet Perspektivskifte Mængdecirkler x,y,z = enkelte perspektiver (eks. valgmulighed a, b,c). Fællesområdet = dilemma, valgsituation. Venn-diagrammet viser: Et givent perspektiv er noget, man vælger Muligheden for at veksle mellem perspektiver To eller flere perspektiver kan bringes i anvendelse om samme genstand (valgmulighed a, b, c). E. Tranekjær Rasmussen ”Bevidsthedsliv og erkendelse”1956

36. Dilemmaets komplementaritet Kreativitet Komplementaritet er ofte gradvis. Udfordringen vil være at balancere modsætninger og finde en ligevægt mellem komplementære størrelser (frihed/determinisme) (forståelse/beskrivelse) (selvbestemmelse/omsorg) Tænke i alternativer Håndtering af etiske problemer og dilemmaer er en kreativ aktivitet, der kræver overblik og nytænkning.

37. Marcus Aurelius ”Kejser Marcus Aurelius tanker ”til sig selv” 167 Dilemmaets komplementaritet Midte Midtens hverken-eller Hverken A eller ikke-A; enten A eller B; både A og B. Hverken A eller B: Negativ definition af midten C som afstandtagen fra det ensidige (perspektiv, tilgang) Midtens fylde Midtens C som kreativt alternativ. Midten som fylde i stedet for tomhed: Et punkt kendetegnet ved ligevægt og balance.

38. Dilemmaets komplementaritet Forestilling om harmoni - harmonisering af modsætninger Tao er principielt ubestemmeligt, men kan forstås som ”det værende”, ”substansen”, ”det oprindelige”. Yin og Yang er modstridende førsteprincipper, der skaber bevægelse og forandring inden for Tao: kvindelige/mandlige, fri vilje/determinisme og mange andre modsætninger. De er modsætninger, der gensidigt udelukker, samtidig med at de supplerer hinanden. ”Tao Te Ching” ca. 600 fvt.

39. Dilemmaets komplementaritet Flow og ligevægt En mental tilstand mellem begejstring og kontrol, hvor vi oplever os selv fuldt ud opslugt af det, vi beskæftiger os med. Flow er ekstase, fordi vi er ved siden af os selv. Vi glemmer os selv og ”bliver ét” med den aktivitet, vi udfører. En oplevelse af, at alt falder på plads, hvor tid og sted ophører, og vores aktivitet giver mening og nydelse, mens vi gør det. Mihály Csíkszentmihályi ”Flow: The Psychology of Optimal Experience” 1990 fej (for meget) dumdristig Frygt ---------- Mod ---------- Tillid dumdristig (for lidt) fej Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik”

40. Hjælpe Jesper Medarbejderens omsorgspligt Jespers selvbestemmelse ”...” Dilemma: ”Jesper og friheden...” Jespers selvbestemmelse Lade Jesper selv Pædagogens omsorgspligt