Den sociale forpligtelse og den markedsøkonomiske udfordring

1. Den sociale forpligtelse og den markedsøkonomiske udfordring Folkeuniversitetet 26. November 2008 Per Schultz Jørgensen

2. Indledning • Den klassiske modstilling: Stat-marked, offentlig-privat • Velfærdsstaten som del af løsningen • Neoliberalismens fremgang siden 70érne • Globalisering og ”virksomhedernes sociale ansvar” • Udviklingen i Danmark • Hvilke strategier for løsninger?

3. Case: arbejdsformidling • Private operatører på arbejdsformidlingsområdet • Bonus ordninger: flest muligt i arbejde • Inspiration fra Australien og Holland • De første erfaringer: • De svage hægtes af • Uddannelse vælges fra • Profitmaksimering overtrumfer tilsyneladende socialt ansvar

4. Forsker Flemming Larsen • ”Det er dybt problematisk… en præstationsafhængig aflønning… korte effekter.. meget farlig cocktail… uddannelse bliver ikke brugt, fordi det er for risikofyldt… de der har mest behov for hjælp, får mindst hjælp… de svageste bliver ladt i stikken…” (2006)

5. Hvad er social forpligtelse? • Kernen i social forpligtelse er solidaritet, inklusion og fællesskab • Det vil sige: humanistiske værdier, menneskesyn, demokrati og velfærdsstat • Udvidet forståelse: miljøbeskyttelse, arb. miljø, menneskerettigheder og etiske forpligtelser • Bæredygtighed

6. Tre løsningsstrategier • Det folkelige islæt, de sociale bevægelser, bottom-up tilgangen, græsrodsbevægelser. • Velfærdsstaten, den demokratiske kontrol, den offentlige sektor, sociale lighed, medborgerskab. • Nykapitalistisk tilgang, virksomhedernes samfundsansvar, global værdikæde, bæredygtighed

7. Humanistiske værdier • Arven fra antikken, renæssancen og oplysningstiden • Mennesket i centrum • Menneskets værdi og værdighed • Oplysning og kritisk rationalitet • Respekten for individets integritet • Menneskerettigheder

8. Menneskesyn • Kant (1785) det kritiske subjekt • ”Alt har enten en pris eller en værdighed. Man kan erstatte det, som har en pris med en tilsvarende værdi, mens det som ikke har nogen pris og altså ikke nogen tilsvarende værdi, er det, som til gengæld har en værdighed”. • Er værdier universelle – eller relative?

9. Velfærdsstaten • Den skandinaviske model • Allardts definition af velfærd • Stor offentlig sektor • Universel adgang til offentlige ydelser • Høj social forsikring • Skattefinansiering af velfærdsydelserne • Ingen eller beskeden brugerbetaling

10. Velfærdsstaten – en succes • Jeffrey Sachs, professor i økonomi ved Columbia University • Høj social sikring contra markedskræfter • Den nordiske model et globalt varemærke • Succesfulde økonomier i de nordiske lande • Lav fattigdomstærskel • Effektiv offentlig sektor • Høj levealder • Høje vurderinger fra World Economic Forum, 2005, og The Economist, 2005

11. Markedsøkonomiens fremgang • Nyliberalismens fremgang i 70érne styret af et vækstparadigme • Generel opprioritering af markedet • Liberalisering af markedsøkonomien • Begrænse omfordelingen ved styrkelse af den private sektor • Markedsløsninger og markedsstyring

12. Mod neoliberal nyttelogik • Fra Velfærdssamfund mod konkurrencestat • Større vægt på udlicitering, flad beskatning, brugerbetaling og målretning af sociale ydelser • Idealet at realisere sig selv som arbejdskraft • Nyliberalisme i praksis: nyttelogik • Konstant evaluering, tests og handleplaner • Men hvad med de bløde værdier – omsorg, læring, dannelse og anerkendelse?

13. Udviklingen i Danmark • Velfærdstatens gradvise ”tilbagerulning” • Demokratiets markedsgørelse og deltagerdemokratiets sammenbrud • Det offentlige rum er styret af massemediernes økonomisering (reklame og konsum) • Den offentlige sektors nedskæring og modernisering via New Public Management • Velfærdspolitik = arbejdsmarkedspolitik • Medborgerskab = lønnet arbejde= disciplinering

14. Den offentlige sektors nedskæring • 1948-1980: velfærdsstaten skabes og det offentlige forbrug firdobles • 1980-2000: opbremsning i det offentlige forbrug, samme vækst som i det private • 2001- : det private forbrug vokser med det dobbelte i forhold til det offentlige • Konsekvens: velfærdsstaten bliver nedslidt

15. Kritikere af udviklingen • Teoretikere som Ulrich Beck, Zygmunt Baumann, Richard Sennett og Pierre Bourdieu • Stigende forekomst af ”sociale patologier” som angst, depression og misbrug

16. Globalisering og krise • Grænseløshed i økonomi, information, økologi, teknik, viden mv. • Derfor ”Risikosamfund” (Beck) • Derfor er nationalstaten en Zombiekategori • Flere faredimensioner og kriser • Derfor transnationale politiske løsninger • Og derfor nye former for partnerskaber

17. Strategier for løsning • Virksomhedernes sociale ansvar • Velfærdsstatens revitalisering • De sociale bevægelser • De intellektuelle • Mod en ny etik?

18. Virksomheders sociale ansvar • Corporate Social Responsibility • En udvikling siden 1990erne • Reaktion på globalisering og krise • CSR indenfor virksomheden • Hos kunderne • Hos leverandørerne

19. Indenfor virksomheden • Miljøbeskyttelse • Forbedret arbejdsmiljø • Deltagelse i social rehabilitering og integration af udsatte grupper • Det sociale Index (benchmarking) • The Copenhagen Centre (1998-2007)

20. Hos kunder og leverandører • Socialt ansvarlig profil • Øget transparens • Forbud mod diskrimination, tvangsarbejde og børnearbejde • Miljøbeskyttelse • Etiske investeringer og etisk regelsæt • FN´s Global Compact

21. Velfærdsstatens revitalisering • Statens aktive rolle som regulerende og initierende faktor • Genopbygning af den offentlige sektor • Fastholde lige adgang til grundydelser • Flere i arbejde og fleksibel tilbagetrækning • Social integration • Kvalitet i den offentlige sektor

22. De sociale bevægelser • Sociale bevægelser – kvindebevægelsen, miljøbevægelsen, protestbevægelser, Attak • Fagbevægelsen • Brugerbevægelser, foreninger og frivillige • ”flygtningevennerne” • Pierre Bourdieu (1930-2002):”…den sociale bevægelse i dag er i krise…” – men • ”Disse kritiske, reflekterende, sociale bevægelser er i mine øjne fremtiden”

23. De intellektuelle • Det handler ikke om ”akademikere”, men om uafhængige – med et politisk engagement • Forfattere, kunstnere, forskere, journalister • Einstein, Russell, Sakharov, Chomsky, Miller….. • Kritiske analyser og et intellektuelt kollektiv • En yderst vigtig rolle i kraft af deres troværdighed • I Danmark en protestbevægelse blandt forfattere, præster, psykologer og læger.

24. Mod en ny etik • Modstandsetik • Civil ulydighed • Ny oplevelse af ansvar for kloden og det sociale fællesskab (Fairtrade) • Den globale verdensborger (Peter Kemp) • Ansvarets princip (Hans Jonas)

25. Perspektiver • Ny form for troværdighed • Anerkendelse • Stigende ansvarliggørelse af virksomheder • Nye kommunikationsformer • Dialog og stake-holder perspektiv • Obamas involvering af borgerne i selve regeringsførelsen

26. Spørgsmål til overvejelse • Virksomhedernes social ansvar: er det business eller samvittighed? • Velfærdsstatens fornyelse: er det realistisk at tro på – ud over Danmark og Norden? • Sociale bevægelser: er det en røst fra fortiden? • Verdens økologiske krise: kan den udløse et nyt lederskab?

27. Litteratur • Thorup, M. (red.) (2004) At tænke globalt. Globalisering, sociologi, politik. Hans Reitzel. • Kemp, H. (2005) Verdensborgeren som pædagogisk ideal. Hans Reitzel. • Jonas, H. (1999).Ansvarets princip. Hans Reitzel • Beck, U. (1997) Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet.Hans Reitzel.

28. Litteratur (fortsat) • Velfærdssamfundets fremtid. Rapport nr. 1 fra Den Alternative Velfærdskommission. Socialpolitisk forlag • Bæredygtig velfærd. Rapport nr. 2 fra Den Alternative Velfærdskommission. Socialpolitisk forlag.