E-learning – individ og fællesskab

1. E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference om E-pædagogik, arr. FLUID, 12.05.03

2. Vidensdeling eller -udvikling? Læringsperspektiver: At erhverve viden ~ færdighedslæring At forholde sig til viden ~ forståelse Problem: Vidensdeling stiller ressourcer til disposition, men afføder ikke i sig selv ny praksis.

3. E-learning - roller Uddannelse og kurser: Underviser- og deltagerroller Vidensdeling og –udvikling: Principiel ligeværd mellem deltagere Fælles problemstilling: Færdigheder og viden omsættes først til ny praksis gennem meningsforhandling, refleksion og nytænkning.

4. E-learning – synkron og asynkron Synkrone former: F.eks. chat, videokonferencer, fælles ”workspace”. fleksibel mødeform, identifikation af viden, ideer, ressourcer og behov Meningsforhandling Asynkrone former: F.eks. mailgrupper, diskussionsfora, delte ressourcer. refleksion, strukturering, overblik Refleksion

5. Praksisplan Akkomodation ~ fra ny forståelse til ny praksis Kreativt orienteret Divergens ~ fra oplevelse til konstatering Oplevelsesorienteret Assimilation ~ fra konstatering til perspektiv Systematisk orienteret Konvergens ~ fra perspektiv til ny forståelse Intellektuelt orienteret Abstrakt plan David Kolb’s læringscirkel. Efter ”Experiential Learning”, 1984.

6. Socialisation Viden og rutiner deles i praksis Internalisering Ny viden og nye mål indarbejdes i praksis Eksternalisering Viden og rutiner beskrives og registreres Kombination Viden sorteres, ny viden inddrages, nye visioner udarbejdes Nonaka & Takeuchi’s vidensspiral. Efter ”The Knowledge-Creating Company”, 1995.

7. Hvor enkeltindivider kan befinde sig andre steder i forhold til en læreproces, vil det aktuelle formål og stadium i en fælles læreproces som hovedregel afspejles i den enkeltes deltagelse og deltagelses-form. Deltagernes læringsprocesser Overførsel til praksis – beslutninger, ressourcer og indkøring Fælles praksis – sidemandsoplæring og ”aha”-oplevelser Refleksion og idéudvikling - diskussion, nytænkning, perspektivering Formelle beskrivelser - struktur og overblik

8. Implementering • praksis • Deltagelse • Handling • Planlægning • aftaler og beslutninger • Sætte mål • Rationalisere • Iværksætte nye projekter • Vidensdeling • observationer • Praksis og viden, udveksling • Portfolier og mødesteder • Kompetencemapping • Vidensudvikling • abstrakt forståelse • Kombinere viden og udvikle ideer • Dialog

9. Pointer Vigtigt at sikre deltagelse igennem en ”fuld læringsproces” fra vidensdeling over nytænkning til nye handlemåder. Vigtigt at tage hensyn til vidensdeling, dokumentation, idéudvikling og realisering som fire forskellige, men indbyrdes kontinuerte sider af en lærings- eller udviklingsproces.

10. Hvordan? - at værdsætte den læring, der foregår i praksisfællesskaber - at give dem tid og ressourcer til det de gør - at fjerne hindringer - at integrere dem i organisationen - at lade dem influere på beslutninger - at give dem medbestemmelse over arbejdsenheder - at udvikle procedurer for anvendelse af det de skaber Etienne Wenger på konferencen: Knowledge Management 2002, London, 15-17. april 2002

11. Hvordan? I pædagogisk praksis i uddannelsessammenhæng: At skabe tydelige rum for dialog, hvor elementer af tværfaglighed og sammenkædninger af teori og praksis indgår synligt. I organisatorisk vidensdeling at sørge for, at vidensdeling og –udvikling ikke er truende (”jeg mister min aktualitet ved at give min viden fra mig”) eller forgæves (”det bliver alligevel ikke brugt til noget”). Begge dele kan opnås ved at gøre vidensdeling og –udvikling til fælleseje, fælles anliggende. At sikre at der foregår læring i et virtuelt miljø forudsætter, at man sikrer deltagelse. Det er vigtigt at forholde sig til brugeren og dennes interesser. Mulige veje hertil er brugerundersøgelser, fremtidsværksteder o. lign. Imidlertid vil læring næppe opstå af sig selv ved at et virtuelt miljø stilles til rådighed. Aktiv tilstedeværelse af igangsættere og repræsentanter for interessegrupper synes at være en forudsætning for, at virtuelle læringsmiljøer ”får liv”.