170 likes | 322 Views
Folkeskolereformen – Budgetseminar august 2013. Folkeskolereformen. Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen. Tre klare mål for folkeskolens udvikling. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
E N D
Folkeskolereformen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen
Tre klare mål for folkeskolens udvikling • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28) 4.-6.klasse: 33 timer om ugen (30) 7.-9.klasse: 35 timer om ugen (33) Flere timer, primært i dansk og matematik, men også natur og teknik, praktisk/musiske fag, engelsk fra 1. klasse og styrkelse af 2. fremmedsprog Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere Regelforenkling i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, klasselæreropgaven, pædagogiske råd gøres frivillige og holddannelsesregler lempes.
Understøttende undervisning • Et nyt begreb • Eleverne kan være sammen på tværs af alder/niveau og med lærere, pædagoger og andre voksne • Indeholder bevægelse/motion, lektiehjælp og faglig fordybelse
Overgangsordning 2014-16 • Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015 • Frem til næste valg: • Lektiehjælp gøres frivillig for eleverne • Lektiehjælp placeres om efter- middagen
Visionen • Hvilke muligheder giver reformen? • Fra undervisning til læring • Den åbne skole • Lokal sammenhængskraft • Vi er allerede godt på vej i Rebild! • Aktivitetsbånd på Ravnkilde og Haverslev skoler. • Sortebakkeskolen der har et samarbejde med den lokale fysioterapi • Læring i bevægelse på Skørping Skole • ….
Implementering af reformen i Rebild 1. Forberedelsesfasen – styr på basis August 2013 – november 2013 ”Politik og økonomi” 2. Planlægningsfasen August 2013 – juli 2014 ”Indhold, organisering og kompetenceudvikling” 3. Implementeringsfasen August 2014 – ”Implementering lokalt”
Processen i grove træk • Stærkt politisk ejerskab • Involvering af flest mulige interessenter • Lokal sammenhængskraft
De økonomiske forudsætninger- hvad får vi forærende? • Løft af de kommunale serviceudgifter • 407 mio.kr. fra 2015 (halvårseffekt i 2014) • Ekstraordinært løft af bloktilskuddet • 600 mio.kr i en overgangsperiode • Kommunernes udgangspunkt er forskelligt Objektive kriterier pba. kommunernes økonomiske udfordringer • Afbureaukratisering • Understøtter de omprioriteringer, der skal ske • Giver principielt et kommunalt råderum
Hvordan skabes der plads til de nye timer? • Ændret anvendelse af lærernes arbejdstid • Lærerne skal undervise 2 klokketimer mere om ugen • En sammenhængende dag betyder færre timer i SFO eller klubtilbud • Potentialet afhænger af: • - forældrebetalingsandel • - dækningsgrad • - normering
Centrale fokuspunkter i budgetlægningen • Afstanden mellem faktisk undervisningstimetal og det nye timekrav i reformen • Lærernes undervisningsandel • SFO (kapacitet, normeringer, forældrebetalingsandel) • Hvordan håndteres forældrebetaling fremadrettet? • Helhedsskolen – en anledning til at sammentænke skole og fritidstilbud • Beslutning om personale-sammensætning
Nuværende ressourcetildeling I dag gives der ressourcer til folkeskolerne på baggrund af følgende parametre. (Ressourcetildelingen tager udgangspunkt i, at der i gn.snit er 18 elever pr. klasse)
Budgetudfordring Hvis folkeskolereformen implementeres med fuldt timetal i ressourcetildelingsmodellen vil den samlede budgetudfordring være 28,3 mio. kr.