NVBF’s forårskonference i Reykjavik 7.-8. Juni 2004

1. Kompetencer til tiden – på tærsklen til det 21. Århundrede v. Chefkonsulent Gitte LarsenKursus- Og konsulentafdelingenDanmarks Biblioteksskole E-mail: gl@db.dk www.db.dk/kon v./ Gitte Larsen, chefkonsulentKursus- og konsulentafdelingenDanmarks Biblioteksskolee-mail: gl@db.dkwww.db.dk/kon NVBF’s forårskonference i Reykjavik 7.-8. Juni 2004

2. FAKTA om DBs kursusvirksomhed: Afholder 250-300 kurser ogseminarer hvert år Udvikler ca. 75 nye kurser årligt Undervisere: skolens egne lærere (ca.70)+ bibliotekarer fra praksis + private konsulenter >5000 kursister pr. år Skræddersyer kurser til alle bibliotekstyper + offentlige ogprivate organisationer

3. Biblioteket i det 21. Århundrede – Hybridbiblioteket: hvad er det? Det klassiskeforskningsbibliotek Med de tilbud, brugerne i det fysiske bibliotek forventer i 2004 Det elektroniske Bibliotek Med de tilbud, (distance)brugerne forventer i 2004

4. Biblioteket som studiested

5. Mediatek – hvor brugerne kan arbejde med film,lydoptagelser og multimedier

6. Det fysiske rum til gruppearbejde

7. Biblioteket som dagligstue Aalborg Universitetsbibiotek 2003

8. Biblioteket som center for læring:Fysisk plads til undervisning af forskellige brugergrupper

9. Biblioteket som Center for Læring (2004)- fra instruktion til læring • Udvikler undervisningsforløb (somme tider) i samarbejde med moderinstitution, der understøtter opbygning af informationskompetence hos studerende • Giver adgang til relevante ’selv-instruktions’ programmer(turorials i anvendelse af bibliotekets ressourcer, informationssøgning på Internet, videnskabelig kommunikation, citering og referencer, etc.) • Særlig støtte til de studerende, der må uddanne sig hjemmefra • Stiller faciliteter til rådighed på stedet for deltagelse i fjernundervisning

10. Samlingerne: Trykte materialer Elektroniske materialer Opgaver: Udvikling af samlingerne Bevaring (fysisk og e-form) KassationFormidling af samlingerne Undervisning- alle målgrupper …..uanset materialernesfysiske form

11. Biblioteket i det 21. Århundrede – Hybridbiblioteket: hvad er det? Det klassiskeforskningsbibliotek Med de tilbud, brugerne i det fysiske bibliotek forventer i 2004 Det elektroniskeBibliotek Med de tilbud, (distance)brugerne forventer i 2004

12. Materialernes forandring: fra papir til skærm Spørgsmål: • Hvordan vil den ændrede sammensætning af forskningsbibliotekernes materialer påvirke udlån og benyttelse?- stigning eller fald i benyttelse på stedet?- vil ’downloans’ af tidsskriftartikler helt erstatte udlån?- vil elektronisk publiceret materialer i pdf-format erstatte udlån?- vil e-bøger (opslagsværker, forskningspublikationer, etc.) erstatte trykte publikationer? - vil lydoptagelser, film, mv. hentes direkte fra Nettet? • Hvor stor en del af ressourcerne vil blive brugt på e-baserede materialer og tjenester – herunder videreudvikling og drift af nettjenester (f.eks. Portaler) og licensbelagte produkter? • Giver ligestilling af alle medier anledning til at ændre i sammensætningen af medarbejdernes kompetenceprofiler?

13. Et dansk eksempel:Bibliotek.dk blev lanceret i 2001 hvordan har det påvirket weblåneres brugsmønstre? • Bibliotek.dk – at’gå på biblioteket hjemmefra’- alle materialer, der er indkøbt i folke- og forskningsbiblioteker samt alle titler i nationalbibliografien er søgbare og kan reserveres. Låner oplyser, hvor materialet ønskes afhentetresultatet: - brugsmønsteret er forandret – flere titler bestilles - nye befolkningsgrupper bliver lånere - større efterspørgsel på helt nye titler - stærkt stigende interurbanlån (31% i 2001 og yderligere 9% i 2002) - national kørselsordning etableret erfaringen: - web-lånere efterspørger nye serviceydelser fra biblioteketex:’Ask a librarian’ reference tjenester (24x7) At materialer, der ses i bibliotek.dk kan købes via boghandel

14. Nye krav til brugerbetjening - i det virtuelle miljø • Betjening af web-lånerne- hvem er de? Hvad forventer de af biblioteket?- Hvordan måler vi web-lånernes brug af elektroniske tjenester? - Hvis de ikke låner materialer, hvordan måler vi outcome af benyttelse i stedet for output? • Markedsføring af tjenester og services - branding af bibliotekets tjenester i det virtuelle rum. Hvordan?- hvordan formidler vi optimalt i det elektroniske rum?- hvordan får vi en interaktiv dialog i gang med web-lånerne? - hvordan synliggør vi nytten af bibliotekets produkter og tjenester? • Synliggørelse af den enkelte biblioteksmedarbejders særlige kompetencer overfor web-låneren. Hvordan??

15. Kompetenceudvikling – 6 indgangsvinkler Nye formelle kompetencer - vægt på teori og metode Nye færdigheder ”Biblioteket” folke-, fag- og forsknings,organisationer, etc. Faglig a’jourføring Ny inspiration Organisationsudvikling: - den enkelte medarbejder- ledelsesgruppen- en afdeling- hele organisationen Aktuelle bibliotekspolitiske emner

16. Kompetencer3 typer: ’knowledge’ – ’skills’ –’attitudes’ Nye formelle kompetencer - vægt på teori og metode Nye færdigheder ”Biblioteket” folke-, fag- og forsknings,organisationer, etc. Faglig a’jourføring Skills Knowledge Ny inspiration Attitudes Organisationsudvikling: - den enkelte medarbejder- ledelsesgruppen- en afdeling- hele organisationen Aktuelle bibliotekspolitiske emner

17. FAGLIGEf. eks.IT-kundskaber Viden om InformationssøgningViden om ReferencetjenesterViden om faglige emnerViden om pædagogisk teori- ogmetodeFædigheder i brugerundervisningViden om projektledelse Kompetencer-den viden og erfaring, der sætter én i stand til at handle i hverdagen SOCIALE f.eks. At kunne Videndele Samarbejde Arbejde i teams Håndtere konfliker Udvise humoristisk sans PERSONLIGE f.eks. Gennemslagskraft Kommunikation Engagement Forandringsparathed Personlig planlægning Evne til læring Håndtere stress Pædagogiske evner

18. KNOWLEDGE- A solid, braod education • - Knowledge of technology • ”Ability to tell the difference between new technology and neccessary technology”- Professional knowlede and a broad understanding of the world’s knowledge • - intellectually engaged Kompetencies: knowledge – skills –attitudesexpressed by 53 US library directorssource: Expectations of Librarians in the 21st Century. Edited by Karl Bridges. Greenwood, 2003. ATTITUDES Intellectual curiosityrisk taking Sence of humor Optimism & Entusiasm Flexibility Confidence Empathy Patiencec AssertivenessTolerance for change SKILLS Customer service skills Teaching skills Creativity Ability to market lib.services Ability to be a team player Interpersonal abilityDrive to learn Communication skillsAbility to think conceptually

19. Mest ønskede egenskaber af chefer At kunne tage ansvar Evne til at samarbejde med forskellige slags kolleger Fleksibel Engageret Selvgående (da=selvkørende?) Evne til at håndtere forskellige slags brugere Nytænkende (innovativ) Høj stresstærskel Åben for nye ideer Interesseret i arbejdsopgaverne Mest savnede egenskaber af chefer i forskb Lederegenskaber Analytisk sans Skriftlig kommunikationsevne Professional selvtillid Høj stresstærskel Spørgelyst Nytænkende (innovativ Evne til at håndtere forskellige slags brugere Selvgående (da=selvkørende?) Evne til at samarbejde med forskellige slags kolleger Undersøgelse af 187 svenske bibliotekschefers 10 ønsker til/savn af bibliotekarers personlige egenskaber – i prioriteret orden kilde: Birgitta Olander: Framgangspotential – en fatombild av den nye svenske bibliotekar. I: IKONER, 2001?

20. Bedst dækkende egenskaber Tilpasningsdygtig Pålidelig Venlig Skriftlige kommunikationsevner Åben for nye ideer Analystiske evner Fleksibel Evne til at samarbejde med kolleger Evne til at håndtere brugere Omhyggelig Humoristisk Høj stresstærskel Engageret De studerende savner mest Lederegenskaber Professionel selvtillid Energisk Villig til at udføre alt slags arbejde Velorganiseret At kunne tage ansvar Logisk sans Spørgelyst Nytænkende (innovativ) Undersøgelse af egenskaber som de studerende synes beskriver dem bedst og egenskaber de savnerkilde: Birgitta Olander: Framgangspotential – en fatombild av den nye svenske bibliotekar. I: IKONER, 2001?

21. Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd Holdninger Viden Adfærd Personlighed Færdigheder

22. Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd Viden Struktur og processer Holdninger Ledelsesform,politikker, strategi Kultur Adfærd Personlighed Færdigheder Teknologi

23. Handlingsplan- proces Kompetenceudviklings-proces Omverdens-og organisations-analyse.Hvor er vi? MålsætningerHvor skal vi hen? Evaluering afaktiviteter Gennemførelseaf aktiviteter Kompetenceudviklings-plan: kompetence-mål +aktiviteter Kompetencer i dag Hvad kan vi? Kompetence-behov:Hvad skal vi kunne? Kompetence analyse

24. Hvad menes der med Strategisk Kompetenceudvikling anno 2004? Strategisk kompetenceudvikling kan defineres som: ”Den proces, der sikrer, at organisationen har de kompetencer, der er en forudsætning for at kunne realisere de overordnede mål og strategier” Citat: Klaus Guldbrandsen: Kompetencekraft – resultater gennem mennesker. Børsen 2003. S.35

25. Kompetenceudvikling i et planlagt perspektiv

26. Udviklingsplan for den enkelte medarbejder - mødet mellem to rationaler: organisationens og medarbejderens behovKilde: foredrag af Bent Gringer, Kompetencerådets sekretariat, 27.okt. 2003 Vision/strategi Mit liv Udfordringer Strategi Mit job Min fremtid Opgaver Min familie Kvalifikationskrav Min faglighed Medarbejdere Min karriere Kvalifikations”gab” Mit udviklingsbehov!! = udviklingsbehov

27. MedarbejderkategorierEr det muligt at få alle med?

28. Kompetence og inkompetence –baseret på Jacues Chaise, 1994 Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidt inkompetent Ubevidst inkompetent