Jordens bane om solen

1. Jordens bane om solen Jorden bane: Jorden bane er ellipse formet med excentricitet 0,0167 og gennemsnits radius på 1,496∙1011 m den tilter lidt, det tager 365,25 dage at gennemløbe turen rundt om solen. GalileoGalilei: Han opdagede kraterne på månen og Jupiters fire største måner: lo, Europa, Ganymedes og Callisto. Han stillede også teorien og at planeterne kredser om solen i stedet for solen hvilket gav konflikter med kirken. Keplers love: Han love er baseret på Tycho Brahes observationer af planeten Mars. Alle planeter følger baner med facon som en ellipse, med Solen i det ene af to brændpunkter. Indenfor to vilkårlige, men lige lange tidsrum, vil linjen mellem Solen og en planet altid passere et konstant areal Hvis en planet følger en ellipseformet bane, hvis halve storakse har længden a, så vil kvadratet på planetens omløbstidt være proportional med a3, altså a3 = k · t², hvor k er en konstant der er fælles for alle planeter indenfor samme solsystem.

2. Jordens rotation Jorden tilter mens den bevæger sig i sin bane, hvilket gør at det skiftevis vil være den nordlige og den sydlige halvkugle der er tættest. Da vil det være sommer da solens stråler ikke rammer jordens atmosfære med så stor vinkel og derfor bliver det varmere. Modsat vil den skulle bevæge sig længere og igennem mere af atmosfæren når den er tiltet væk fra, hvilket gør det koldere, og gør dagene kortere; vinter

3. Månen Den er bundet til jorden rotation om solen. Så jorden roterer om solen og månen roterer om jorden. Det tager månen 29 dage at komme hele vejen rundt om jorden.

4. Formørkelser Solformørkelse Måneformørkelse

5. Planeterne Merkur: 450°C/-170°C ,ingen atmosfærer, lidt større end vores måne, menes at være en lille del af en engang stor planet. Har en jernkerne, Venus: 460°C, atmosfærer: at nitrogen samt vand er fordampet og lægger i atmosfæren udover består den af svovlsyrer, 95%Co2 et tryk på 95 bar. Ca. lige så stor som jorden, man mener vores klimaer engang har været ens. Har nogle af de samme grundstoffer som jorden. Jorden: Perfekt afstand til solen, er varmt ca. 30°C, vand, atmosfærer Mars: Har bjerge, sletter, is ved polerne og blæsevejr.  20°C / -140°C har en atmosfærer med Co2 95,3%, nitrogen 2,7% og kun 0,1% ilt Jupiter: Ca. 318 gange tungere end Jorden. Har 4 store bedst kendte måner. Jupiter består af gas (brint og helium, men også metan, ammoniak og vanddamp i atmosfæren) med stenkerne, Saturn: Har et ringsystem, består mest af brint. Største måne Titan har egen atmosfærer bl.a. metan, ca. -180 grader. 100 gange tungere end Jorden Uranus: Brint 82,5%, helium 15,2%, metan 2,3%, indeholde tunge grundstoffer, stor del is. Har et lille ringsystem, en vandret akse -220°C Neptun: -218°C, Brint 80%, helium 19%, metan 1,5%, udstråler dobbelt så meget energi som den optager fra solen, magnetfeltets centrum ligge langt fra centrum af Neptun. Nordpolen ligger tættere på ækvator end på polen Pluto: 30 gange så langt fra solen som jorden. Mindre end vores måne, -240°C derfor kan man inde metan som fast stof, Ellers består Pluto af is og vand.

6. Stjerner • Stjerner dannes af støv og gasser der svæver ude i rummet, mest bestående af brint og helium. Disse gasser bliver tiltrukket af hinanden pga. tyngdekræft , og skyen af gas tætnes. Dette skaber friktion som frembringer varme. Når der er brint nok, og de centrale dele af stjernen er varme og tætte nok begynder fusionen. • Fusionen der sker inde i kernen er 4 brint-atomer der smelter sammen og bliver til et helium-atom, 2 positroner, 2 neutrinoer samt store mængder energi • Stjerner dør på 3 forskellige måder alt efter masse. Alle vil starte med at blive en rød kæmpe. Dette sker ved at brintbeholdningen i kernen er ved at slippe op og presset af tyngden af det omkringliggende vil overstige kræfterne der udvider stjernen, og kernen bliver presset sammen indtil en ny fusion kan finde sted. Her er det 3 helium-atomer der bliver til et kulstof-atom. Dette skaber en enorm varme der blæser stjernens ydre lag udad, så den udvider sig betydeligt og bliver kølet ned. Stjerner som vores sol vil til sidst kollapse sammen pga. varmen ikke længere er høj nok til at modvirke tyngdekraften, og vil blive en hvid dværg. Den vil med tiden køle af og blive en sort dværg • Hvis massen er større, ca. 1½ gange massen af vores sol, vil tyngden være for stor, og elektroner vil blive presset ind i atomkernen hvor de vil reagere med protonerne og danne neutroner. Dette vil blæse stjernens ydre lag væk, og tilbage er der en neutronstjerne, hvis masse er utroligt stor. Hvis tyngden bliver stor nok kan der også skabes et sort hul. • Til sidst kan stjernen ende som en supernova, her er stjernens masse omkring 8 gange større end vores sols. Her vil kollapset der sker til en neutronstjerne være så kraftigt at energien bliver så stor at stjernen eksploderer, og efterlader en neutronstjerne

7. Galakse En galakse er en samling af milliarder af stjerner, som bliver holdt sammen vha. tyngdekraften Der findes mange forskellige galaksetyper. Glaksetyperne er navnet givet efter deres form: f.eks. Spiralgalske, linsegalakse elliptiskgalakse osv. To galakser kan godt kollidere og når dette sker, kommer der én stor galakse i stedet for 2 Vores galakse hedder mælkevejen, og det er fordi de syge astrologer synes det ligner mælk

8. Galaksehobe Hvad er det? Sæt et par billeder ind.