1 / 21

Velkommen til Roskilde Universitet

Velkommen til Roskilde Universitet. RUC Campus. Energiaftalens samfundsøkonomiske konsekvenser. Anders Larsen Ekstern Lektor Institut for Samfund og Globalisering RUC . Agenda . Økonomien i den energipolitiske aftale, som beskrevet Inspiration fra Klimakommissionens analyser

eman
Download Presentation

Velkommen til Roskilde Universitet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Velkommen til Roskilde Universitet

  2. RUC Campus

  3. Energiaftalens samfundsøkonomiske konsekvenser • Anders Larsen • Ekstern Lektor • Institut for Samfund og Globalisering • RUC Detfrieelmarked 2012

  4. Agenda • Økonomien i den energipolitiske aftale, som beskrevet • Inspiration fra Klimakommissionens analyser • Hvis ikke der er er fokus på samfundsøkonomien i den økonomiske politik, hvad er der så fokus på? • Samfundsøkonomien i energiselskabernes spareforpligtelse • Konklusion Det frie elmarked 2012

  5. Samfundsøkonomi og privatøkonomi • Samfundsøkonomi • at beregne samfundsøkonomisk nutidsværdi, incl. såvidt muligt fordele og ulemper, som ikke har nogen markedspris • Forskelle privat og samfundsøkonomisk analyse • Ikke alle effekter er prissat • Ved markedsfejl skal de private markedspriser korrigeres • Samfundsøkonomisk diskontering adskiller sig (typisk) fra den private • En sådan samfundsøkonomisk analyse findes ikke i aftalen • Findes heller ikke i forarbejderne • Og vil formentligt aldrig blive lavet • Af to grunde • Interessen for samfundsøkonomi er klinget af • Svært at gøre meningsfuldt Det frie elmarked 2012

  6. Interessen for økonomi i aftalen • Mange fine økonomiske beregninger i aftalen men en søgning på samfundsøkonomi gav kun to hits • I aftalen er der masser af økonomi vedr. • Aftalens finansiering via • PSO, forsyningssikkerhedsafgift • Reducerede udgifter til at lette finansieringen • Reducerede tilskud til vindmøller, • effektivisering af energinet.dk, • billiggørelse af energiselskaberne spareindsats, • reguleringeeftersyn, ændret økonomisk regulering af netselskaberne, • udskydelse af dele af kabelhandlingsplanen, • engrosmodellen Det frie elmarked 2012

  7. Inspiration fra Klimakommissionens analyser Det frie elmarked 2012

  8. Klimakommissionens samfundsøkonomi målt i reduktion i BNP Kilde: Slide fra Klimakommissionen især Jacob Krogh Søbygaard Detfrieelmarked 2012

  9. Klimakommissionens analyse • Modelberegninger på miniDreamog Adam • Begge modelanalyser når til at der er tale om et reduceret BNP på 0,4 procent i 2050 • Et typisk resultat for den type analyser Det frie elmarked 2012

  10. Kan det virkelig være så billigt? • På langt sigt drives meget af markedspriserne: • Høje CO2-priser, samt • Høje fossile brændselspriser • Lave biomassepriser • VE-teknologierne bliver billigere… • Ingen præmatur skrotning (men omstillinger) • Uden klimadagsorden ville det være dyrere Det frie elmarked 2012

  11. Usikkerhed • Vigtigste parametre: • Brændselspriser (fossile og biomasse), • CO2-pris, • teknologi (batterier til elbiler; havvind), • kalkulationsrente, • udenrigshandel Det frie elmarked 2012

  12. Hvis ikke der er er fokus på samfundsøkonomien i den økonomiske politik, hvad er der så fokus på? Det frie elmarked 2012

  13. Fokus i økonomisk politik i dag • I praktisk daglig økonomisk politik fokus på: • arbejsudbud og beskæftigelse, • de offentlige budgetter, • priser for erhverv (mindre bekymring for husholdningerne), • teknologiudvikling og eksport • To meget forskellige politisk økonomiske positioner m.h.t. teknologiudvikling • ”pickingwinners” må overlades til markedet • Danmark skal satse på styrke positioner, case vindkraft Det frie elmarked 2012

  14. Samfundsøkonomien i energiselskabernes spareforpligtelse Det frie elmarked 2012

  15. Samfundsøkonomien i energiselskabernes energibesparelser • Ifølge den energipolitiske aftale: • Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i 2010-2012 med …….100 pct. svarende til 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020. • I forbindelse med de øgede besparelsesforpligtelser målrettes energiselskabernes indsats mod eksisterende bygninger og erhverv. Det frie elmarked 2012

  16. Samfundsøkonomi i energiselskabernes energibesprelser Kilde: Togeby m.fl. (2012): Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter og Bundgaard (2012): Tilskud som virkemiddel til realisering af energiselskabernes energispareindsats. Begge findes på: www.eaea.dk Det frie elmarked 2012

  17. Om tilskud • Energiselskaberne giver i dag 4 – 500 mill.kr i tilskud til energibesparelser • Med en fordobling af ordningen ca. 1 mia. • Output legitimitet i forhold til erhverv fin • Input legitimitet problematisk • Hvordan kan ordningen fordobles samtidigt med besparelser? Det frie elmarked 2012

  18. Privat - og samfundsøkonomien i energibesparelser i ejendomme • Der findes overraskende få økonomiske analyser heraf • Respekt for politiske beslutninger herom • Men hvornår er dyre besparelser for dyre? • Genopdagelse af non-ets: biler, bønder og boliger Det frie elmarked 2012

  19. Markedstransformation • Kan energiselskabernes fine men dyre projektilgang transformeres til en billigere mere holistisk tilgang for ejendomme? • Markedstransformation, en kombination af fx • Information • Træning • Frivillige aftaler • Incitamenter på markedet Det frie elmarked 2012

  20. Konklusion Det frie elmarked 2012

  21. Konklusion m.h.t. samfundsøkonomi i den energipolitiske aftale • Samfundsøkonomien er ikke beregnet og bliver det sikkert aldrig • ”Bussiness as usual” der ofte bruges som reference ved samfundsøkonomiske analyserer bau giver ikke så meget mening • Aftalen ville i givet fald sikkert vise sig overraskende billig; af mange grunde men måske især fordi referencen også vil være ”klimavenlig Detfrieelmarked 2012

More Related