“Årgang 92” – perspektiver på teenageliv i en tid, hvor meget er til forhandling UngdomsRingen 2007

1. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) “Årgang 92” – perspektiver på teenageliv i en tid, hvor meget er til forhandlingUngdomsRingen 2007

2. Oplægget vil bl.a. sætte fokus på følgende temaer: Hvornår er man egentlig ung – en begrebsafklaring Familie og venner – fundamentet for det gode liv Livet i det virtuelle rum Det er OK at stjæle fra Bill Gates, men ikke I den lokale skobutik…- lidt om de uudtalte værdier ”Men jeg har et sødt ansigt” – om det ambivalente forhold til kroppen Man kan ikke både være en stene og løfte jern i fitness.dk – om fritidsaktiviteter En række udfordringer til overvejelse Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad er på dagsordenen?

3. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fra to dage til et helt liv…. • Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvor er det lige, den begynder og slutter? • Legetøjsforskere peger på, at den traditionelle legealder, forstået som at drenge leger med biler og piger med dukker, er faldet fra 12-14 år til ca. otte år. • Betweenagere: En gruppe, der primært er defineret via deres forbrug • ”Bøv(s)”: Børne-voksne • Alders- og livsunge

4. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Friends make the world go around • Venner er det ”inspirerende” omdrejningspunkt i livet for teenagerne. Det er dem, de bruger tid sammen med, sammenligner sig med og forstår sig selv i lyset af. • ”Jeg har det meget godt. Jeg har mange gode venner. Det er godt, så føler man sig ikke så alene” (Lea) – venner er succeskriteriet! • Venskaber tager som oftest afsæt i en fælles interesse eller historie - en historie, der ofte går tilbage til børnehaveklassen.

5. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Trygge oaser….? • Vennerelationerne fremtræder, set udefra, som komplekse og sammensatte. De udgør trygge oaser men er samtidig også præget af foranderlighed: • ”Der er mange, der går op i tøjstil, og der er mange, der opfører sig underligt i forhold til, hvad de f.eks. gjorde sidste år. Lige pludselig er man ikke venner mere, og lige pludselig har de fået nye venner” (Naja). Det unikke ved vennerelationer, i mod-sætning til f.eks. forældrerelationer, er at de skal tilkæmpes og vedligeholdes.

6. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Aktiviteter: En undskyldning for at snakke sammen…. • Drenge- og pigefællesskaber opleves i vid udstrækning som forskellige! • ”Man snakker også meget bedre, hvis man ryger vandpibe, er ovre for at spille fodbold, kaster med æbler, bruger penge hos bageren eller bare speeder rundt. Det ville virke underligt bare at sætte sig ned og sige: Nu skal vi snakke” (Jakob). • ”Spillet er ikke det, man egentlig laver men en undskyldning for at snakke sammen” (Klaus). • Aktiviteterne udgør en ramme omkring venskaberne - og det afsæt for de eventuelle snakke, der finder sted.

7. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det mærkeligste foregår med dem, de bedst kender … • For piger er aktiviteterne ofte platform for yderligere historier og fortællinger om dem selv. • ”Vi laver de underligste ting, f.eks. leger vi Topmodel, hvor den ene er dommer, og den anden er model. Eller vi leger psykolog og lader som om, vi har problemer. Vi kan godt lide at være barnlige en gang imellem. Man skal ikke altid være så alvorlig, man er ikke barn for altid vel! Jeg laver underlige ting med dem, jeg bedst kender. Ellers er det bare almindelige ting. Jeg ser fjernsyn, snakker om noget, man ser i fjernsynet, snakker om drenge, hende, der er bare for meget, fortæller historier, hvis man har oplevet noget sjovt” (Charlotte).

8. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) De stakkels drenge … • Der er intet, der tyder på, at informanterne tillægger de forskellige måder at være sammen på en kvalitativ forskel. Pigevenskaber fremtræder ikke bedre end drengevenskaber – der er blot tale om forskellige måder at være venner på. • De ”stakkels drenge” oplever sig reelt ikke intimiderede af piger, der drøner rundt i den gule førertrøje og de ”stærke piger” - selvom nogle af dem beskriver sig selv som selvglade! – oplever ikke drengene som specielt ”stakkels”!

9. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) At spille på den samme kulturelle spilleplade som sine forældre • Det faktum, at ”Årgang 92” på mange måder spiller på den samme kulturelle spilleplade som deres forældre, når det gælder forbrug, idealer og værdier, gør, at rigtig mange forhold er til gensidig forhandling, og at der ikke gives meget præcise roller og procedurer for opgave-fordelinger i familien. Noget, der kan være en stor udfordring for både teenagere og forældre.

10. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Forældre – mere end blot venner! • Der er nogle meget klare forventninger til familien: • ”Familien er der altid, om du så dræber hele verden. Jeg vil kunne sige alt til min mor, hun vil stadig være min mor (…) Veninder har man virkelig også brug for, men det er på en anden måde” (Charlotte). • Familien er det stabiliserende element, som man altid kan vende tilbage til: • ”Mine forældre betyder rigtig meget for mig. Det er bare irriterende, at jeg er så meget uvenner med dem, men så’n er det bare. Selvom jeg ikke kan snakke så meget med dem, så ved jeg, at de bare er der, f.eks. hvis jeg bliver droppet. Så kan jeg snakke med dem. Jeg tror ikke, jeg vil gøre det, men jeg ved, at jeg kan.” (Mikala).

11. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Familien står for det praktiske • ”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay” (Sebastian).

12. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Når det passer i programmet • ”Jeg snakker ikke så meget med min mor. For det meste er jeg jo optaget af alt muligt. Lige så snart jeg kommer hjem, så skal jeg ud med aviser, eller også skal jeg lave mine lektier” (Mathilde). • Samværet med familien sker, når det passer ind i programmet – ikke, fordi de oplever, at familien ikke er vigtig men snarere, fordi de ved, at familien altid ”er der”, og at de derfor altid kan bruge tid med forældrene eller ”falde tilbage” på dem. • Familien fremtræder i nogen udstrækning både som en selvfølgelighed og en nødvendighed.

13. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der forhandles… • Der foregår en konstant forhandling om forskellige husregler (sengetider) ”gå-i-byen”-regler og forbrugsmuligheder med forældrene. • Hvornår begyndte du selv at måtte bestemme, hvornår du ville i seng? • ”Det ved jeg ikke. Da jeg blev 13 eller 14. Det ændrede sig lige så stille, og det kom bare af sig selv. Jeg tror, jeg var 11 år sidste gang, jeg skulle i seng på bestemt tidspunkt. Nej, min mor kan godt være rimelig streng med, hvad jeg laver. F.eks. skal jeg være hjemme kl. 23. Men det er rimelig nyt. For to måneder siden skulle jeg være hjemme kl. 22.30. Det rykker sig lige så stille af sig selv” (Jakob). • Det oplever det som vigtigt, at forandringerne finder sted i et sådant tempo, at de føler, at ”de kan følge med” og dermed også kan være med til at legitimere beslutningerne.

14. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) OK med grænser • ”Man vil jo altid synes, at det kan blive for meget. At forældrene bestemmer for meget. Der er altid noget, man gerne vil, og som man ikke må eller kan” (Elisabeth). • ”Jeg synes, det er irriterende, hvis der ikke er nogen regler overhovedet - som om de bare er fuldstændig ligeglade med én” (Dicte). • Det opleves som vigtigt, at forældrene sætter grænser, f.eks. er det ikke et problem at acceptere, at forældre kan have begrænsede økonomiske ressourcer – det vigtige er snarere, at de i forhandlingsprocessen får mulighed for at blive hørt og oplever, at de bliver taget alvorligt.

15. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Jeg vil hellere have en mor….. • ”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde – veninder kan jeg nemt finde” • Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig?”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”. • Hvilke grænser? Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig. Jeg skal være hjemme halv ti i hverdagene. Det er fair nok. I starten var det klokken ni. Det er fair nok, fordi så går vi i seng ved halvellevetiden, og så har vi lige lidt tid, og de ved, jeg er hjemme. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt” (Mathilde).

16. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) De vil gerne snakke – bare ikke om alt…. • Min mor kan bare pisse mig så’n af. Hun prøver at være så pædagogisk og vil gerne, at vi har tid sammen, men hun er bare for nysgerrig. Det er ikke alt, hun skal blande sig i” (Sebastian). • De ved jo godt, at jeg har en kæreste, men sådan noget med sex, det får de ikke at vide. Jeg synes, det er helt okay, at min mor spørger. Det er bare ikke altid, jeg gider snakke om det. Jeg har en forventning om, at hun spørger om det der. Hun skal ikke bare være fuldstændig ligeglad, men det kan selvfølgelig være irriterende, at hun spørger om noget, man helst ikke vil have, hun spørger om” (Katrine).

17. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Naturlig coaching” • De forventer, at forældrene indtager rollen som en slags ”autoriative demokrater” eller ”naturlige coaches”. • Forældrene forventes - i mere eller mindre grad afhængigt af, hvilken teenager og situation der er tale om – at være til stede, autoritativt at kunne sætte grænser, at kunne lytte og inddrage, være interesserede og stille relevante spørgsmål ind i teenagerne liv – men de skal dog ikke indtage en ven/veninde-rolle. • Det er m.a.o. tale om komplekse ”forældre”-forventninger, der skal kommunikeres ud – og det er bestemt langt fra altid, at dette lykkes til alles tilfredshed.

18. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det virtuelle rum – ikke længere et særligt rum • Ungdomslivet leves for det store flertal i et dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle arenaer. • Disse arenaer lader sig ikke uden videre sig grænsesætte: Relationerne ”online” indgår i et gensidigt samspil med relationerne ”offline”. Skabelsen af den sociale identitet går på tværs. • Det virtuelle samtalerum eksisterer ikke uafhængigt af deltagernes hverdagsliv og offline-relation, men er en del af det, indvirker på det og påvirkes af det – og for hovedparten af informanterne giver det virtuelle rum dermed også kun begrænset mening i sig selv.

19. MSN og lign. programmer: 78% Spil, downloade film, musik osv.: 56% Emails: 42% Lektier/skoleopgaver: 40% Chat (med folk, man ikke nødvendigvis kender): 25% Div. informationssøgninger: 15% (Kilde: Generation Happy 2005) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad bruger de nettet til?

20. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Trygge brugere • ”Jeg føler mig overhovedet ikke usikker. Hvis der er en eller anden, der skriver noget klamt, kan man jo bare lade være med at svare” (Mathilde) • ”Hvis man ser en profil, der blev oprettet i går, så går man jo bare uden om den” (Tobias).

21. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Knap så trygge forældre • ”Min far er ikke så glad for, hvis der er børnelokkere, men jeg logger jo på alligevel” (Rasmus) • Jo mere forældrene selv anvender og er fortrolige med nettet, desto mindre bekymrede er de for deres børns brug af det. • ”De er ret ligeglade. Mine forældre bruger det selv ret meget” (Lea). • De mest bekymrede forældre er til gengæld de forældre, som ikke selv bruger nettet hverken på arbejde eller i fritiden.

22. Det er ”unormalt” ikke at have en mobil i 7. – 9. kl. 98% har en mobil og har haft den i en årrække. Den bruges mest til sms. ”Jeg bruger nok mest mobilen til sms, det er jo billigst! Jeg ringer næsten aldrig fra min mobil, jeg gider ikke bruge penge på det. Den er aldrig slukket, men den er lydløs om natten. Min lærer konfiskerede den før påsken og mine forældre havde ikke lige tid til at hente den, så jeg måtte klare en ferie til syden uden. Jeg følte mig fuldstændig nøgen uden min mobil. Jeg er faktisk ret afhængig af den, nu man tænker over det. Man har den hele tiden på sig, til begravelse og sådan. Det er en tryghed at vide, at man lige kan få fat på sine venner.” (Pige, 9. kl.) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Teknologien og mobildillen

23. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvor meget snakker du i mobil hver dag?

24. Sms-forbrug fordelt på køn. Af de 17%, som sender mere end 60 sms’er om dagen, er 59% piger.. ‘ 45% af teenagerne sender mere end 20 sms’er om dagen. 19% sender mindre end fem sms’er. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) SMS-narkomaner?

25. Der er væsentlig forskel på at snakke ”face to face” og så sms'e: ”Der er forskel på sms-dialog og live-snak. Man kan ikke uddybe det hele på sms. Nogle gange må man skrive, at man kan tale om det senere, for det kan man ikke rigtig over sms. Sms gør det nok lidt lettere at sige nogle af de svære ting. Man kan f.eks. sige møgso over sms. Det fortæller også lidt om en person, hvis man kun bruger sms – de tør nok ikke helt sige tingene face to face..... 35% er nok vigtige sms’er. De er nok vigtige for os, men for en voksen er det nok ikke så vigtigt. Det er vanedannende med sms. Det er lidt lettere at skrive: Hvad laver du? end at cykle til helt til Rødby og spørge om det samme”. (Pige, 9. kl.) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det er ikke alt der er lige vigtigt…

26. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Kan man slå op med kæresten via sms? • Det store flertal praktiserer ”god stil”, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms’e, og hvad der skal siges ”F2F”: • ”Du skal ikke slå op over mobil” (Filip). Tobias supplerer: ”Ja, det er taberagtigt… Så har du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so” (Tobias). • Det er altså ikke alt, der er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester. Det er vigtigt at bevare en respekt over for den anden – og dermed en selvrespekt - i det, der ellers så nemt bliver til en leg.

27. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Mobil-mobning • Da Katrine bliver spurgt om, hvorvidt hun kunne finde på at tage et billede af en anden fra klassen i forbindelse med f.eks. badning efter gymnastik og sende det videre som MMS, ser hun nærmest vantro på intervieweren og siger herefter: ”Nej, det kunne jeg aldrig finde på at gøre – aldrig – for jeg kan føle i min mave, hvad det ville gøre ved mig, selv hvis jeg blev udsat for noget sådant!” (Katrine) • Ca. 8% har oplevet sms og nms-mobning. De fleste 10-årige ved godt, at der ikke bliver ”nakket” så meget i den alder – men derfor kan man jo godt skrive det – eller kan man..?

28. ”Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke så meget som pigerne. De lever af at sende sms’er” (Sebastian). Drengene udgør ¾ af denne gruppe. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) SMS – en pigeting?

29. Rådighedsbeløb pr. måned: 33% har mellem 0-200 kr 33% har 200-500 kr 21% har 500-1000 kr 13% har mere end 1000 kr Hertil kommer penge til tøj, større anskaffelser m.v. – “produkter” som I en vist omfang er forældrefinasieret. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Penge og individuel stil

30. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Penge, der bruges på tøj – set i forhold til køn

31. Landpop: Dem, der køber et koncept f.eks. i Jack & Jones, Vero Moda m.v. Bypop: Dem, der formår at kombinere forskellige stilarter: Diesel eller G-Star jeans med en jakke fra UFF, et tørkæde fra H&M, og som kan lave deres gamle madkasse om til en håndtaske Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Land- og bypop – ikke to forskellige musikgenrer….

32. ”Hvis Sanne får nogle nye bukser, så har syv af de andre piger dem også. Selvom det er nogle fede bukser, og jeg godt kunne finde på at købe dem, så vælger jeg lige nogle andre bukser og en anden trøje, som også er fed og tager den på i stedet for, så vi ikke kommer til at ligne et eller andet, der er løgn og ”to wannabes” (Katrine). Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det er vigtigt ikke at være en “wannabe”

33. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Unik – på den personlige måde • ”Jeg opfører mig nogle gange anderledes - jeg er ikke ligesom andre. Måske går jeg i samme skomærke og tøjmærke som dem, men det er mere min personlighed, jeg er anderledes ved - det kan være svært at forklare” (Naja).

34. 1. Være kristen 2. Gå meget op sit udseende 3. Være muslim 4. Synes, politik er spændende 5. Tro på det, der står i Bibelen 6. Få en tatovering 7. Være homoseksuel 8. Gå meget op i fedtprocenter og kalorier 9. Der er for mange fremmede 10. Kopiere ulovlige comp.programmer 11. Købe tøj syet af fattige børnearbejdere 12. Slå nogen, som generer dig 13. Tro så meget på noget, at man vil dø for det Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:

35. 14. Danskere er bedre end udlændinge 15. Pjække fra skole 16. Ikke købe billet til bus/tog 17. Begå selvmord 18. Have to kærester samtidig 19. Lyve over for en ven 20. Stjæle slik/tøj i en butik 21. Nogen lyver over for dig 22. Bruge doping for at forbedre sportspræstationer 23. At begå hærværk 24. Svigte sine venner 25. Bryde ind i hus for at stjæle Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:

36. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Værdier • I deres overvejelser omkring hvilke værdier, der er i praksis er vigtige at navigere efter, forekommer der at være en høj grad af konsensus omkring værdier knyttet til de nære relationer – meget enkelt udtrykt, som at man ikke skader eller svigter sine venner. • Denne tilgang suppleres ofte af, en ”man skal behandle andre, som man selv vil behandles” - tænkning – noget, der for det store flertal er med til at regulere, hvordan man f.eks. agerer i det virtuelle rum, hvor en uhensigtsmæssig ageren meget let kan ramme én som en boomerang. • I hverdagen træffes valg ofte i spændingsfeltet mellem hensynet til at vedligeholde eksisterende relationer og en situeret etik med fokus på den rigtige mavefornemmelse – en mavefornemmelse, der måske ofte ikke helt korresponderer med egne udsagn om, hvad man burde gøre

37. To tilgange til kroppen: De, der i et eller andet omfang er ambitiøse omkring deres krop – og som derfor bruger tid på træning, er bevidste omkring ernæring og som har evnen til en vist ”fremtidsdisciplinering”…. De, der, særligt blandt pigerne, er kendetegnet ved at være inaktive og derfor bruger meget tid på sofaen. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Men jeg har et sødt ansigt” – om det ambivalente forhold til kroppen

38. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Er du tilfreds med din krop?

39. Drengene er generelt mere tilfredse med deres krop end pigerne. Sundhedsstyrelsen viser i en undersøgelse, at 8% af pigerne reelt vejer for meget, mens hele 23% har oplevelsen af, at de vejer for meget. Der sidder altså i hver klasse 2-4 personer, som har et noget negativt syn på deres krop. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Om krop og vægt

40. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Velkommen til virkeligheden…. • ”Jeg har det også ret dårligt med min krop men er ret glad for mit udseende. Jeg er egentlig ret selvglad, og jeg har rigtig mange billeder af mig selv. Jeg har måske 1500 billeder af mig selv på min computer. Jeg har et billede af mig selv på min mobil og som pauseskærm på min computer, og så putter jeg tit et billede af mig selv som baggrund på andres mobiler. Jeg har ikke altid været så selvglad, det er efter jeg har begyndt at være sammen med Sanne. Så har jeg fået mere selvtillid men er også blevet dummere i skolen… Jeg er meget pæn på billeder. Men jeg synes, jeg er ret tyk. Jeg skal også begynde at løbe med min bedste veninde. Man kan skjule meget med tøj, og jeg synes, jeg ser federe ud, når jeg ikke har tøj på. Og så er jeg ret lav. Jeg er 152 og vil meget gerne være 160…. Jeg er blevet drillet men mest for sjov. Jeg går ret meget op i mit udseende, står op kl. seks hver morgen for at gå i bad og ordne mit hår. Jeg har altid make-up på i skole, det er kun, hvis jeg har øjenbetændelse, at jeg ikke har noget på” (Lea)

41. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Jeg ville måske gerne have lidt færre bumser…. • Udseendet betyder ikke vildt meget, selvfølgelig vil man gerne se ordentlig ud, men jeg bruger ikke lang tid foran spejlet, inden jeg smutter i skole. På torsdag skal vi fotograferes, så der gør jeg nok lidt ekstra ud af det, men eller ikke. Jeg er tilfreds med mit udseende, jeg ville måske gerne have lidt færre bumser” (Emilie).

42. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Resignation? • For de, der vælger at være inaktive, er det kendetegnende, at de er yderst bevidste om hvilke kropsidealer, der gør sig gældende men vælger at resignere i forhold hertil. • Resignationen begrundes blandt andet med, at en opfyldelse af idealerne ville kræve en indsats, de ikke er parate til yde her og nu, og at det ikke er nødvendigt at leve op til disse kropsidealer for at blive en del af en bestemt social sammenhæng. • De oplever ikke at skulle mestre og skulpturere deres kroppe, blandt andet fordi en sådan proces tager tid og ikke giver et konkret output i forhold til det ”nu”, som er så vigtigt. • Den enkeltes selviscenesættelse, som skal afspejle en personlig unikhed, udtrykkes derfor også i vid udstrækning snarere gennem makeup og specielt gennem et ”unikt” tøjvalg end ved et egentligt forsøg på at skulptere kroppen, så det lever op til tidens kropsidealer.

43. Ca. 1/3 af danske teenagere afviser ikke at deltage i programmer som ”Fantastiske Forandringer”, “Extreme Makeover” m.v. - også selvom det skulle indebære et plastikkirurgisk indgreb Ca 40% af de 15-17 årige piger har allerede bestemt sig for, hvilket indgreb, de skal have foretaget, når de er gamle nok og har pengene. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fantastiske forandringer...

44. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Drenge, krop og sundhed • Snakke om krop og udseende hører til i pigeverdenen – ikke i drengeverdenen. • Det handler om mere basale ting som at børste tænder og bruge deodorant for ikke at komme til at lugte af sved: • Om udseendet, ”... det er ikke alt. Selvfølgelig er det vigtigt, men jeg bruger jo ikke alle penge på frisør og cremer. Jeg går i bad og sådan noget. Det er nok mere hygiejne, der er vigtigt for mig. Jeg har det skidt, hvis jeg går og stinker. Ellers er det lidt lige meget, hvordan jeg ser ud. Jeg synes, det er falskt, hvis piger f.eks. har en centimeter foundation på” (Rasmus). • En nordisk undersøgelse af piger og drenges tidsforbrug på eget udseende indikerer også en vis kønsforskel på området. 37 procent af pigerne angiver, at de bruger ”ganske meget” tid på deres udseende, mens kun 4 procent af drenge angiver det samme.

45. Det ser ud til, at der kunne være en mulig sammenhæng mellem teenagernes oplevelse af deres krop og deres ”livskvalitet”. Af de, som mener, de vejer for meget, tænker 36% ofte over døden i forhold til de, som IKKE mener, de vejer for meget, tænker kun 13% ofte over døden. Samme tendens i forhold til ”tænker ofte over meningen med livet:” 43% i forhold til 24% Stressede hver dag: 19% - 6% Ensomme næsten hver dag eller ofte: 16% - 5% Meget lykkelige: 32% - 39% Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Om krop og vægt

46. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fællesbadning og kropstilfredshed

47. En sammenhængende social identitet skabes derfor i et nært samspil med deres primære inspirationskilder, venner og familie, og hvor det opleves meningsfyldt, i et samspil med kulturelle udtryksformer og fortolkningsfællesskaber, som de globale ungdomskulturer tilbyder dem at træde ind i. Globale ungdomskulturer tilbyder derfor primært bestemte identifikationsmuligheder, men det er primært inden for rammerne af de lokale fællesskaber, man vurderer, hvilken livsstil, hvilken festkultur, hvilket syn på kroppen, hvilke værdier m.v., der skal udleves, for at man i særlig grad kan blive tildelt den rolle eller den anerkendelse, der giver mening i skrivningen af ens meningsfyldte selvbiografi. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Vi spoler tilbage – et forsøg på en opsamling og par spørgsmål til overvejelse…..

48. At udvikle en tænkning og praksis, der tager afsæt i virkeligheden! At vi tør stille spørgsmålet ”hvorfor?”! Hvad er det lige, vi har gang i? Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Et par udfordringer til os såkaldt “voksne”: