Torben Hviid Nielsen t.h.nielsen@sosiologi.uio.no

1. ”Med vilje, men uden viden”.Mentalitets- og vidensformer bag Brunelleschis kuppel overSanta Maria del Fiori.Brochmann-SeminaretNorsk Teknisk Museum5-6 oktober 2006 Torben Hviid Nielsen t.h.nielsen@sosiologi.uio.no

2. Problemstilling De skjulte spor Vilje og tillid Erfaring og vished Frygt og hovmod En unik løsning Overview

3. Problemstilling Kuplen over Santa Maria del Fiori blev bygget i årene 1420-1436 mod alle odds, som en ”umulighed”, der blev praktisk mulig, i en unik kombination af vilje og viden, ikke-viden og viden om ikke-viden. Emnet er de mulige mentalitets- og vidensformer bag kuplen – ikke kuplens arkitektoniske egenart og tekniske beskaffenhed.

4. Den færdige kuppel havde bygget sine spor ind i den bærende konstruktion. Principperne var derfor et ukendt ”mysterium” for 5 århundrede De skjulte spor: 500 års rekonstruktion af en tavs viden Brunelleswchis kuppel. Ludvico Ciguo, 16. Årh. Uffizerne

5. De sidste årtiers restaurering og rekonstruktion har ekspliciteret og formaliseret en tavs, ikke genfundet en tabt, viden. De skjulte spor: De sidste ti-års restaurering og rekonstruktion Rekunstruktion af Brunelleschis model. Architect & Builder. July 200

6. Vilje og tillid: argumentet Operia del Duomo besluttede at påbegynde den til da største kuppel i verden: - vel vidende at det ikke vidste om/hvordan byggeriet ville være muligt - mod traditionens doxa - mod historiens erfaringer - uden udarbejdet design og tegninger - men med vilje og tillid til bygmesteren.

7. Vilje og tillid: Udgangspunktet Santa Maria del Fiori 1390. Skematisk rekonstrution. G. Rich. Brunelleschis kuppel over Santa Maria del Fiori. Efter Turner, 1997

8. Viden og tillid: Forløbere Antikkens forbillede Arkitekturens overmod og syndefald? Babelstårnet Pantheon

9. Viden og tillid: Forløbere Nye sprækker i konstruktion Endnu uden kuppel Hagia Sophia Domkirken i Siena

10. Vilje og tillid: Beslutningen “The dome is to be erected in the manner stated above, without any scaffolding whatsoever, to a maximum height of 30 braccia, but with suspended platforms, and from 30 braccia upwards in the manner that will be deemed best and decreed by those masters who will have to build it; and from the height of 30 braccia upwards according to what will be deemed best at that time, because in building it is experience that teaches what has to be done” Operia del Duomo. Memo. 1420

11. “no human investigation can be called real knowledge if it does not pass through mathematical demonstration” ”In the Renaissance, what was then called ”probalility”, was an attribute of opinion, in contrast to knowledge, which could only be obtained by demonstration” Viden og tillid: ideal og realitet Leonardo, Notebook Ian Hacking, 1975

12. Erfaring og vished: argumentet Brunelleschi samlede og omsatte byggeriets erfaringens til en ”tavs viden”: - en vished uden formaliserede regler - men med mulighed for at handle i overensstemmelse med og følge regler som om man kendte dem. (Mainstone’s ”ligning” (1970) er en post festum rekonstruktion af den ”regel” Brunelleschi brugte som ”tavs” viden”, uden at ”kende” den)

13. Erfaring og vished: tekniske hjælpemidler Hoist Perspektivet

14. Erfaring og vished: Leonardos tilnærmning og Mainstones formel „Dieses Gewicht m bringt dem Gegengewicht n so viele verschiedene Belastungen, wie die Zahl der Orte ist, and die es seiner Stange verlagert; denn man erkennt klar, dass die Belastung für n eine andere ist, wenn das Gewicht in h ist, als wenn es in a wäre“

15. Byggetidens ”sphärische Statik” Eftertidens ”Statik eines Rippengewölbes” Erfaring og vished: den dobbelt statik Det Statische Kräfteverlauf in der Kuppel. Krämer, 2002: 121.

16. Frygt og hovmod: argumentet Erfaringens tavse viden kunne ikke formaliseres og videregives byggearbejdere, popolo minuto. Vidensfordelingen blev derfor også en arbejdsdeling. Arbejdernes oplevelse af risiko og frygt - fandt en umiddelbar genklang og mulig begrundelse i det gamle (”aristoteliske”) verdensbilledes bevægelseslove - og blev siden retfærdiggjort i kritikken af det kristene hovmod på Vasari’s fresko.

17. Tunge ting vil ”fall on one another at the centre if they are not held back at the surface”. Frygt og hovmod:Arbejdets kredse og det gamle verdensbillede Cupernicus om det gamle verdensbillede. On the Revolutions of Heavenly Spheres Byggeriet ovenfor U3. Skitse af P. A. Rossi: 2002

18. Frygt og hovmod:Vasari’s fresko Fresco på indre kuppel Ecco Homo, detalje af fresko

19. Den Guddommelige Komedie straffede Babels Tårnets bygmester og andre hovmodige i den første af Skærsildens ni kredse - ikke i Helvedes evige fortabelse. Machiavelli berettede at han ”ville blive meget lykkeligere i Helvede, hvor han kunne diskutere politik med den antikke verdens store mænd, end i Himmelen, hvor han ville kede sig til døde blandt de udvalgte og hellige” Frygt og hovmod:Ud af Middelalderen Viroli: Niccolo’s Smile, 1998: 3.

20. En unik løsning • En unik løsning på en konkret udfordring • Ikke begyndelsen til moderne ingeniørkunst • Få generaliserbare erfaringer, ingen ”model” • Tre mentaliteter, tre tidsaldre, i samme kuppel (jvf. Toulmin)

21. Problemstilling De skjulte spor Vilje og tillid Erfaring og vished Frygt og hovmod En unik løsning Summary