Lektion 24, Repetition-2

1. Lektion 24, Repetition-2 0. Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål • Resten af DØR + ekstraspørgsmål • (Stedprøven) • Makroprøven, II

2. Diverse • Men vi starter lige med at finde ud af, hvad vi gør til sidst med repetition • Næste gang: • Stedprøven (herunder repetition af kurverne i denne) • Repetition af øvrige kurver • Lidt/meget om opgavesæt 3 (afhænger af hvor mange, der afleverer) • Tilbagemelding på mikroprøven (især behov for at repetere mikro)

3. 0. Siden sidst… • Fødevarepriserne: • Spekulation i fødevarepriser (ved at opkøbe manipuleres med udbuddet => prisen stiger) – ikke med i teorien • Brødpriserne stiger det dobbelte af kornet i Dk – vi har problemer med at forklare hvorfor – mangler teori/empiri – virksomheders omkostninger?? • fødevare priserne stiger – burde ifølge teorien stimulere udbuddet (stedprøve!), men samtidig er input-priser steget voldsomt

4. 0. Siden sidst • ’Når efterspørgslen og dermed priserne stiger, vil bønderne have måde incitamentet til og midler til at øge udbuddet. Således har markedet altid reguleret sig selv i fødevarekriser, siger teorien. Problemet er, at virkeligheden endnu en gang er en stædig Rasmus Modsat…Prisen på input er steget absurd meget…koster penge at udvide produktionen’ (Information, 17.4)

5. 0. Siden sidst • Overenskomstforhandlingerne: ’det danske system…er en bunkebryllupsmodel, der er dårlig til at justere lønnen for bestemte grupper af ansatte i forhold til arbejdssituation, vigtighed for samfundet og efterspørgsel…alt bliver forhandlet samlet… langt sværere at få en udbud-efterspørgselsmekanisme til at fungere i det offentlige end i det private…hvis jeg arbejder på en pumpefabrik, så kan jeg søge til en anden pumpefabrik…Men hvis jeg arbejder på Herlev Sygehus, hvor skal jeg så tage hen?’ (Inf., 19-20.4). Forholdet mellem lønninger fra 1969…

6. 0. Siden sidst • Inflationen – 3,3 % i marts i Danmark – mod 3,8 % • I marts?

7. 0. Et lille spørgsmål Hvis man har overskud på statsfinanserne, kan man så ikke opkøbe de statsobligationer, der jo er ’i kroner’, som udlændinge ejer – uden at det går ud over valutakassen?

8. 1. Svarene på DØR 3. Hvad bestemmer væksten på længere sigt? Strukturel arbejdsstyrke, den strukturelle ledighed, produktivitetsvækst og udvikling i arbejdstiden. (Efterspørgslen?). Strukturel arbejdsstyrke er et nøglebegreb i rapporten, og jeg er ikke stødt på det før. Det defineres lidt indirekte p.88 som den skønnede arbejdsstyrke, man har på lang sigt, idet man ser bort fra kortsigtede udsving – dvs. på kort sigt kan den faktiske arbejdsstyrke være både over/under den strukturelle.

9. 1. Svarene på DØR* 4. Hvad er et ’positivt outputgap’? (Hvad vil det sige?). Det betyder, at produktionen er større, end den egentlig ’burde’ kunne være.

10. 1. Svarene på DØR 5. Hvorfor er der et positivt outputgap i 2005 og 2006? Fordi den faktiske arbejdsløshed er mindre end den strukturelle ledighed. Muligt fordi: flere har udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet eller fremskyndet færdiggørelsen af studierne, mere bijob, øget import af udenlandsk arbejdskraft, højere gennemsnitlig arbejdstid (steg med 8 timer i 2005)

11. 1. Svarene på DØR 6. Hvorfor bliver lønstigningerne større? Den lave ledighed og udsigten til en ekspansiv finanspolitik øger kravene til lønnen. ’Lønstigninger i størrelsesordenen 4½-5 pct. svarer til det, der må forventes med den nuværende lave ledighed givet den historiske sammenhæng mellem ledighed og lønstigninger, herunder erfaringerne fra de seneste år’. (Phillipskurven).

12. 1. Svarene på DØR 7. Men hvorfor stiger inflationen alligevel ikke nær så meget som lønstigningerne? Fordi importpriser stiger meget lidt. Og fordi lønnen udgør kun ca. 1/4 af virksomhedernes omkostninger.

13. 1. Svarene på DØR 8. Hvad vil der ske, hvis lønstigningerne bliver større end de forventede 4,5-5 %? Vismændene frygter en løn-prisspiral, da højere lønstigninger kan give forventninger om endnu højere lønstigninger fremover. Hvis lønudviklingen kommer ud af kontrol ’vil…[det] med stor sandsynlighed kræve adskillige år med høj ledighed, før konkurrenceevnen kan genoprettes’ (p. 34) (de hollandske erfaringer og DK’s fra 1987 – kartoffelkur)

14. 1. Svarene på DØR 9. Hvad ligger der til grund for den ret voldsomme ændring i skøn for den økonomiske udvikling fra forårs- til efterårsrapporten? De to vigtigste forhold er, 1) at efterspørgslen voksede mindre end forventet – især pga. en vigende eksportvækst. 2) ledigheden faldt mere end forventet, og beskæftigelsen steg mere end forventet (arbejdsstyrken steg med 15.000, og ledigheden faldt med 10.000).

15. 1. Svarene på DØR 10. Hvorfor falder udgifterne til indkomstoverførslerne? Primært pga. faldende ledighed.

16. 1. Svarene på DØR 11. Hvorfor er den aktuelle finanspolitik problematisk ifølge DØR? ’Det skønnes, at finanspolitikken næste år giver et vækstbidrag til BNP på ca. ½ pct.point og ca. ¼ pct.point i 2009’. ’ Resultatet af en ekspansiv finanspolitik i den nuværende situation er derfor primært en lavere privat beskæftigelse, end det ellers ville have været tilfældet’ (inflationær crowding out – fordi det offentlige lægger beslag på arbejdskraft, som den private sektor ellers ville have kunnet bruge).

17. 1. Svarene på DØR 12. Hvorfor bør finanspolitikken strammes med ¼ %? • Mindsker efterspørgselspresset • Frigør ressourcer til at øge den private beskæftigelse (se 11.) • Tager toppen af lønstigningerne (se 6.) • Forbedrer betalingsbalancen

18. 1. Svarene på DØR 13. Og hvorfor ikke stramme med ½ %, hvilket størrelsen af outputgap’et egentlig tilsiger? Fordi DØR forventer et internationalt konjunkturtilbageslag. Det vil i sig selv lægge en vis dæmper på dansk økonomi.

19. 1. Svarene på DØR 14. Hvorfor er vismændene ikke enige med regeringen i, at den strukturelle ledighed vil blive nedbragt yderligere? • ’forskellig vurdering af, hvordan antagelsen om øget aktiveringsomfang påvirker den strukturelle ledighed’. Fremhæver bl.a. at arbejdskraft under aktivering er mindre jobsøgende.

20. 1. Svarene på DØR 15. Kan den strukturelle ledighed nedbringes ifølge vismændene? Ja, ’strukturledigheden kan sænkes gennem en tidligere og mere intensiv indsats overfor de ledige, der kombinerer samtaler og hjælp til jobsøgning med skærpet rådighedskontrol’

21. 1. Svarene på DØR 16. Hvorfor forbedrer ’den finanspolitisk stramning isoleret set den offentlige saldo’? (p. 111). I plejer da at sige det modsatte? ’Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at BNP-væksten ville være tilsvarende lavere, hvis der i stedet blev ført en neutral finanspolitik. I den nuværende konjunktursituation med en historisk høj beskæftigelse er det således ikke (forts.)

22. 1. Svarene på DØR (fortsat) efterspørgslen, der er den begrænsende faktor, men i større omfang problemer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. En stimulering af efterspørgslen, f.eks. via en ekstraordinært høj vækst i det offentlige forbrug, medfører derfor ikke en fuldt ud tilsvarende stigning i den danske produktion, fordi en større del af efterspørgslen end normalt tilfredsstilles af øget import’.

23. 1. Svarene på DØR 17. Hvordan påvirker skattelettelser arbejdsudbuddet? ’Endelig antages det, at skattelettelser bidrager positivt til arbejdstiden’. Dvs. øger arbejdsudbudet (og vi må gå ud fra, at der er studier, der angiver størrelsen heraf…)

24. 1. Og ekstraspørgsmålet… Eksisterer – forekommer - crowding-out i virkeligheden (og hvorfor er det spørgsmål vigtigt)? Dvs. betyder eksistensen af en offentlig sektor og aktiv økonomisk politik, at den private sektor er i fare for at blive fortrængt? Eller ’græsser’ de to sektorer ved siden af hinanden og er gensidigt dybt afhængige? Tænk over det…

25. 2. Stedprøven • Poul Thøger?? • Husk ’økonomisk teori’ ofte lig en kurve • Jeres besvarelser ser OK ud… • Problem med monopol-opgaven (var lige ved at advare jer – også langt væk for mig) – viser klart behov for at repetere mikro – I har godt styr på makro

26. 2. Stedprøven 5. Pas på med billed-sprog, hvor I ikke præcist forklarer fænomenerne (eksempelvis, hvad er ’overophedning’? Det er ikke selvforklarende) • Pas på med at svare for snævert – fokusere på enkelt elementer som eksport (hvor der er eksport er der også import) • Er det udbuddet eller efterspørgslen, der styrer priserne?