Lektion 28: Repetition II

1. Lektion 28: Repetition II 0. Hvordan foregår den mundtlige eksamen? Og råd til forberedelse • Økonomiske nyheder • Spørgsmål med udgangspunkt i projekterne (færdiggøres) • Kort om ’bytteforhold’ • Kort om ’gensidig forpligtelse’…

2. Lektion 28: Repetition II 5. Spørgsmål til omdelt materiale: • Hvad kan I få (mikro) eksamensspørgsmål i? • Kapitlet om pengepolitik af JJ? • Og spørgsmål til pensum i øvrigt • Operation overblik – inden eksamen… (fortsætter torsdag) • Næste lektion – repetition III (mikro-kurvegennemgang, inkl. sand/falsk test i hele pensum og evaluering af jer = tale af mig)

3. 0. Om eksamen • 3-5 minutters oplæg • Forbered et oplæg, som forbedrer projektet – gerne ved at trække på pensum. Præsenter kun relevante kurver – dvs. anvend dem ift. projektet • Korte spørgsmål til oplæg og projekt • Ofte om noget, hvor jeg ved, at I ved bedre => I får muligheden for at vise det

4. 0. Om eksamen • Der er et antal spørgsmål svarende til antallet af gruppe medlemmer – træk et • Består af 4-5 spørgsmål af stigende sværhedsgrad • Hvis spørgsmål 1. OK besvaret – ca. 2 • Stress ikke over spørgsmål – ligegyldigt om alle besvares – dybde vigtigere • Hvis problemer – videre til andre spørgsmål

5. 0. Råd til forberedelse • Lav de to mikroprøver (lektion 5 og 7) og makroprøven (lektion 15) igen (husk svaret er på nettet) • Følg læsevejledningen og brug ’næste lektion’ • Øv de centrale kurver, så du kan bruge dem til at besvare spørgsmål – imponerer formentlig censor (ikke mig – hvad imponerer mig?)

6. 1. Økonomiske nyheder • Husker I: ’Relativt høje offentlige lønninger holder efterspørgslen oppe’? • Reguleringsordning ift. det private virker begge veje… • Dvs. når de private lønninger går ned, så gør de offentlige lige så… • FOA vil nu af med ordningen… • Hvad kan vi lære af det ift. Bocian? Og ift. hvad I skal kunne?

7. 1. Økonomiske nyheder • ’Tværtimod mener DI, at Danmark vil miste 160.000 job over de kommende to år eller næsten et dobbelt så stort jobtab, som regeringen regnede med i december.’ • Betydning for den økonomiske politik?

8. 1. Økonomiske nyheder • ’Næsten fire måneder efter, at regeringens bankpakke II blev vedtaget, er der stadig ikke udbetalt én eneste krone af de 20 milliarder, der blev øremærket lån til danske eksportvirksomheder’. • ’behovet for eksportlån er enormt’ ifølge professor Jesper Rangvid

9. 1. Økonomiske nyheder • ’Foreløbig har Eksport Kredit Fonden fået 14 ansøgninger om lån for samlet 7 milliarder kroner fra virksomhederne’ (som ikke er ekspederet) • ??? Er behovet for eksportlån enormt?

10. 1. Økonomiske nyheder • Skal den finansielle krise have konsekvenser for økonomipensummet? • En holdning: Nej! Sker på overfladen – de grundlæggende kræfter de samme (DJØF-bladet) • En anden holdning er – handelshøjskolerne bør ændre økonomiundervisning, fordi:

11. 1. Økonomiske nyheder • ’en for ensidig anvendelse af modeller, som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at alt andet ikke er lige i den virkelige verden’. • Behov for ’korrektiv til tankegangen om det økonomiske menneske, der alene går efter profit’ – undervis de studerende i etik

12. 1. Økonomiske nyheder • ’for megen vægt på teori og videnskab og for lidt på det praktiske (erhvervs)livs krav’ • Mere vægt på borgere – og ikke kun på forbrugere, der vil have ’flest mulige varer til den billigst mulige pris. Midlet til at opnå dette mål er benhård konkurrence mellem virksomhederne. Men er konkurrence altid og uden undtagelse af det gode for samfundet som helhed og for borgerne?’

13. 1. Økonomiske nyheder • Mere historie for at vise: ’hvor mangfoldig og kompliceret den verden, de skal udøve deres fag i, egentlig er’ ’undervise i historiske kriser og skandaler frem for kun at undervise i succeshistorierne’ – for at ’lære en vis ydmyghed’… (http://borsen.dk/blog/214/9207/24773/Per_H_Hansen) Hvorfor gennemgik jeg det?

14. 1. Økonomiske nyheder • Den næste rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab, Dansk Økonomi, forår 2009, forventes at indeholde følgende emner: • Konjunkturvurdering samt vurdering af den aktuelle økonomiske politik. Danmark og Den Økonomiske og Monetære Union (167 sider!)

15. 1. Økonomiske nyheder • Selve rapporten vil blive diskuteret på et møde i Det Økonomiske Råd torsdag den 28. maj 2009 kl. 10:00. Rapporten offentliggøres kl. ca. 12:00 sammen med kommentarer fra rådsmedlemmerne. • Check til på torsdag

16. 1. Økonomiske nyheder • "Samlet vurderer formandskabet derfor, at de økonomiske konsekvenser for Danmark ved at erstatte kronen med euroen er små, men at det er sandsynligt, at der er en beskeden økonomisk nettogevinst ved at tilslutte sig ØMU'en. Spørgsmålet om et fuldt dansk medlemskab af ØMU'en bør derfor i højere grad afgøres ud fra politiske overvejelser om, hvilken rolle Danmark bør spille i det fremtidige europæiske samarbejde, end ud fra snævert økonomiske overvejelser".

17. 1. Økonomiske nyheder • Hvad er jeres økonomiske kommentarer hertil? • Jeres politiske?

18. 1. Økonomiske nyheder • Bernanke: ’Økonomien er ganske enkelt for kompleks en størrelse til, at vi kan forudsige noget om den for alvor. Vi kan blot prøve at forberede os på de forskellige ting, vi mener, der kan ske, men meget mere er der ikke at gøre’

19. 1. Økonomiske nyheder • En økonomi består af ’mennesker, der selv tænker på fremtiden og måske bliver påvirket af andres tanker om fremtiden’ • ’Men den historiske lektie er, sagde Bernanke, at det nok skal gå.’ • Hvad skal man så bruge økonomi til?

20. 1. Økonomiske nyheder • ’Topøkonom’ Krugman: "Jeg vil ikke blive overrasket over at se en stabilisering af verdenshandlen og industriproduktionen for så at se det begynde at vokse om to måneder” • ’Nu bliver udfordringen at finde kimen til reel fremgang, og den japanske model med at eksportere sig ud af krisen går ikke for verdensøkonomien’. • Hvorfor kan vi ikke eksportere os ud af krisen?

21. 2. Nye spørgsmål (forts.) 3. Om keynesianisme og monetarisme: a. Hvad er problemet med at gribe ind over for de frie markedskræfter ifølge monetarismen? • Er keynesianerne altid tilhængere af indgreb over for de frie markedskræfter? • Hvad er diskutabelt ved: ’Keynesianerne mener, at virksomhederne har et fuldstændigt elastisk udbud’?

22. 2. Nye spørgsmål • Hvad vil en monetarist mene om følgende sætning: ’Den økonomiske politik er et middel til at styre konjunkturerne i et samfund og har således til opgave at sikre en stabil udvikling i økonomien’? • Hvad er den vigtigste økonomiske politik ifølge keynesianismen? • Hvad er den vigtigste økonomiske politik ifølge monetarismen?

23. 2. Nye spørgsmål - svar

24. 2. Nye spørgsmål - svar

25. 2. Nye spørgsmål • Hvad er diskutabelt ved følgende sætninger?: • ’Udbud og efterspørgsel er en økonomisk teori’ • ’Inflation opstår hvis der er vedvarende prisstigninger’? (har jeg snart set mange gange…) • ’teorier der blev benyttet til at stoppe den store arbejdsløshed og stagnation’ (’instrumentel’ teoriforståelse – en klassiker) • ’Det vil sige, at vi ikke må lave en devaluering’

26. 3. Kort om bytteforhold • Bytteforhold = Eksportprisindeks/importprisindeks => • Når vi får mere for eksporten og giver mindre for import => brøken større = en forbedring • Men svarer til en revaluering • Dvs. en konkurrenceevneforværring • Men hvis man kan klare en sådan forværring • Så sælger man dyrt og køber billigt… hvilket på det lange sigt er godt for handelsbalancen

27. 4. ’Gensidig støtteforpligtelse’… • ’Hvis et deltagerlands valutakurs bevæger sig ud på en af udsvingsgrænserne i ERM2, skal både ECB og det pågældende deltagerlands centralbank ved køb af den svage valuta og salg af den stærke sikre, at valutakursen holdes inden for udsvingsbåndet.(NB, p. 22 – men se også p. 48 - tak Anders) • I praksis påhviler interventionen den svageste part, men p. 48: ’kan der ydes ubegrænset interventionskredit inden for rammerne af ERM2’ • Skete under finanskrisen. Skulle ECB ikke støtteopkøbe?

28. 4. ’Gensidig støtteforpligtelse’… • ECB og det pågældende deltagerlands centralbank kan suspendere intervention, hvis intervention er i modstrid med opretholdelse af prisstabilitet’ (p. 22) • Dvs. i ord ECB forpligtet – i praksis har jeg ikke hørt om støtteopkøb – og de kan lade være… • Eksamen: ’i princippet en gensidig støtteforpligtelse’

29. 4. ’Gensidig støtteforpligtelse’… • ’For the currency of each Member State participating in the mechanism, a central rate against the euro and a standard fluctuation band of ±15% are defined, in principle supported by automatic unlimited intervention at the margins, with very short-term financing available. However, the ECB and the participating non-euro area NCBs could suspend automatic intervention if this were to conflict with their primary objective of maintaining price stability’. • http://www.ecb.int/press/pr/date/2008/html/pr080529_1.da.html

30. 4. ’Gensidig støtteforpligtelse’… Bemærk i øvrigt: ’Det er ikke alene Nationalbankens interventioner på valutamarkedet og Nationalbankens renteændringer, der har bidraget til stabiliseringen af kronen. Årsagen er først og fremmest markedsdeltagernes adfærd. På valutamarkedet tager markedsdeltagerne positioner ud fra en forventning om en stabil kronekurs og bidrager hermed til stabiliseringen af kronekursen’ (p. 23)

31. 7. Operation overblik • Helt overordnet har vi mikro- og makroøkonomi • Mikroøkonomi – hvordan delmarkederne fungerer og reguleres • Makroøkonomi – hvordan økonomien som et hele fungerer og reguleres

32. 7. Operation overblik - mikro • De mest centrale økonomiske kausaliteter: • Mikro ifølge teorien: • Øget udbud => lavere priser => øget efterspørgsel => det ekstra udbud afsættes • Øget efterspørgsel => højere priser => øget udbud => den ekstra efterspørgsel mættes • Kunstigt høje priser => udbud > efterspørgsel => lagerdannelse (gammel landbrugspolitik) • Kunstigt lave priser => efterspørgsel > udbud => kø (det tidligere østeuropa)

33. 7. Operation overblik - mikro • Sker det også i virkeligheden? • Ja, for nogle markeder, men hvad med boligmarkedet? Koncerter, der er run på? (Sort marked – af samme grund) • På virkelighedens markeder er priserne ofte ’administrerede’ (ofte = fast på kort sigt), og det tilpasser efterspørgslen sig så og dermed også udbuddet…

34. 7. Operation overblik - mikro • Der er nogle markeder, der er så vigtige, at vi tager dem ud og analyserer dem for sig: • Valutamarkedet • Arbejdsmarkedet • Valutamarkedet er et stort nationalt marked og krydser derfor mikro og makro • Arbejdsmarkedet er både et stort nationalt marked og en række delmarkeder og krydser mikro/makro

35. 7. Operation overblik - mikro • Begge markeder er ’regulerede’ – dvs. styret politisk eller af andre ikke-markedsmæssige kræfter (dvs. ikke bare udbud/efterspørgsel) • Valutamarkedet har en minimal- og maksimalpris, men inden for det spænd er kursen fuldt fleksibel og styres af udbud/efterspørgsel

36. 7. Operation overblik - mikro • Arbejdsmarkedet er præget af, at prisen (= lønnen) ikke er fuldt fleksibelt, og at udbud og efterspørgsel ikke alene styres af markedspriser og priserne, og at ’varen’ har en fri vilje • Men ifølge teorien kan arbejdsmarkedet fungere som et varemarked • Dvs. høj ledighed er udtryk for, at lønnen ikke har fået lov til at falde => overudbud af arbejdskraft til for høj en pris • De tre markeder kan sammenfattes i én figur…

37. 7. Operation overblik - mikro • De centrale kurver er nævnt i læsevejledningen, men lad os lige tage et overblik og identificere de vigtigste • Mikro: • Udbuds- og efterspørgselskurven • Marginal- og gennemsnitsomkostninger • Fuldkommen konkurrence, monopol og monopolistisk konkurrence • Produktionsfunktionen • Markedets reaktion på en produktionsafgift • Transformationskurven

38. 7. Operation overblik - mikro • Kan lyde voldsomt, men mine spørgsmål relaterer altid til virkeligheden – dvs. primært udbuds- og efterspørgselskurven • De øvrige kurver kan bruges til at illustrere fire væsentlige pointer: • Problemet ved monopoler (højere pris, mindre udbud, større profitter) • Merprofit som central allokeringsfaktor (monopolistisk konkurrence)

39. 7. Operation overblik - mikro • Produktionsfunktionen – forestillingen om, at det samlede udbud er styret af mængden af kapital og arbejdskraft • Når der pålægges en afgift, slår den ikke fuldt igennem, fordi profitten og dermed prisen sænkes (gælder det empirisk?)

40. 7. Operation overblik - makro • Overordnet set svarer produktionen + import til økonomiens samlede udbud • Medens den samlede efterspørgsel er summen af alle efterspørgselskompenterne • Den økonomiske politik kan direkte søge at påvirke udbuddet eller gøre det indirekte ved at styre på efterspørgslen • På kort sigt især efterspørgsel – på længere sigt udbud (= vækstteori) • Det meste af bogen – det korte sigt

41. 7. Operation overblik - makro Følgende makro-kurver er centrale: • Det keynesianske kryds – aggregeret efterspørgsel og indkomst • Den aggregerede udbuds- og efterspørgselskurve til illustration af keynesianisme og monetarisme (kaldes ’klassisk’) • Den grundlæggende og den forventningsløftede Phillipskurve • Valutamarkedskurven • ISLM

42. 7. Operation overblik - makro • Hvad kan makrokurverne bruges til? • De centrale kurver er 1, 3 og 5 • Ad. 1 Vise efterspørgslens betydning for indkomsten • Ad 2 På kort sigt øges produktionen ved øget efterspørgsel for keynesianere – for ’klassikere’ stiger kun prisen • Ad 3 Sammenhængen mellem ledighed og inflation på kort og lang sigt

43. 7. Operation overblik - makro • Ad 5. ISLM med BAP sammenfatter en række kurver: • At en lavere rente fører til flere investeringer • At en lavere rente giver en øget pengemængde • At en stram/lempelig finanspolitik påvirker efterspørgslen og dermed indkomsten • At finans- og pengepolitik kan spille sammen og mod hinanden • At valutakurspolitikken bestemmer pengepolitikken

44. 7. Operation overblik - makro • Hvilke er de centrale makro-årsagssammenhænge knyttet til kurverne: • Øget efterspørgsel => øget indkomst => øget beskæftigelse på kort sigt (hvilke skjulte antagelser? (1, 2) • Øget beskæftigelse => højere lønninger <=> højere priser (løn/pris-spiral) => lavere efterspørgsel => lavere beskæftigelse (hvilke skjulte antagelser?) (3)

45. 7. Operation overblik - makro c. • En lavere rente (kort/lang) => øget efterspørgsel (øgede investeringer og øget forbrug) => osv. • En lavere rente => kapital strømmer ud af landet => svækkelse af kronekurs • Hvis finans- og pengepolitik koordineres = større stramning/større lempelse. Ukoordineret – trækker i hver sit retning (stramme/lempe)

46. 7. Operation overblik 4. To rent teoretiske kausaliteter: • En lempelig finanspolitik under flydende valutakurser => højere rente => revaluering => mindre ekspansiv end under faste valutakurser • At en øget efterspørgsel giver en rentestigning (fast pengemængde) • Er det så det hele? • Nej! Men her har I en ramme!