Lys bølger eller partikler?

1. Lysbølger eller partikler?

2. At vi ser et hus, skyldes refleksioner det lys der har ramt huset.

3. Lys som bølger

4. Lys kan gå gennem lys… • det så vi i forsøget med to lamper med en spalte foran – yderligere synliggjort ved at puste røg ind i lyset

5. Lys kan bøje om hjørner… • Det har vi vist, ved at bruge laserlys. Bruger vi en spalte der er på størrelse med lysprikken, kommer der også en prik ud på lærredet. Gøres spalten smallere, spredes pletten til ”en streg” på skærmen.

6. Lys kan interferere • Hvis vi i stedet for en spalte tog et optisk gitter (300 spalter pr. mm) fik vi en masse prikker. • Prikkerne der er lys i, kommer af at bølgernes amplitude forstærker hinanden. • De mørke områder kommer af de forskellige bølgers amplitude ophæver hinanden.

7. Ting I også skal have styr på! • Beregning af lysets bølgelængde lambda = x*d/L • For laser lys gælder bølgelængden: 340 mm *1/300 mm/1750 mm =0,00065mm • Det hvide lys’ farve spektrum (ultraviolet)- violet- blå-grøn-gul-orange-rød-(infrarød) • Lysets spredning i atmosfæren • Lysets fart

8. Lysets polarisation *Lys udbreder sig som tværbølger *I upolariseret lys ligger tværbølgerne i alle _retninger vinkelret på udbredelsesretningen *I polariseret lys ligger tværbølgerne kun i én _retning vinkelret på udbredelsesretningen. Lys er tværbølger, hvor amplituden ligger i forskellige retninger. Med et polarisationsfilter kan vi dog sortere i hvilke retninger af lyset vi vil arbejde med.

9. Lys som elektromagnetiske bølger • Vand og lyd bølger skal havet et stof at udbrede sig i… det gælder alle bølger (på nær lys. ) • Lys kan udbrede sig uden et stof det bevæger sig igennem. (Smart ellers ville vi ikke få lys gennem universet).

10. Når der er en ledning med strøm i, er der uden om den et magnetfelt. • Skifter strømmen retning, skifter magnetfeltet poler • Dette danner grundlag for fænomenet elektromagnetiske bølger

11. Elektromagnetisk felt

12. antenne Henrich Hertz (1857-1894) frembragte elektromagnetiske bølger med en antenne. De var af typen ”radiobølger” som blot er en type af mange(se næste side).

13. Elektromagnetisk spektrum

14. Hvis elektromagnetiske bølger skulle have et stof at brede sig igennem, ville vi sandsynligvis ikke have lys, fjernsyn, radio, mobiltelefoni, microovn eller trådløse netværk. • Disse består af eller benytter nemlig elektromagnetiske bølger.

15. Lys som partikler Lys kan frigøre elektroner fra en metaloverflade. Rødt lys kan ikke, også selvom amplituden (lysstyrken) er stor. Violet lys kan godt også selvom man benytter lys med svag amplitude.

16. Einstein og den fotoelektriske effekt Lys skal opfattes som bølgepakker = foton = partikel. Bølgepakker med samme frekvens vil indeholde samme mængde energi (uanset amplitude). En foton er en energipakke med en vis kvantum energi =>foton = lyskvant

17. I et mørkekammer et der kun en rød pære, lys har ikke nok energi til at ødelægge billederne. Kun blåt og violet lys kan starte reaktionen mellem brint og chlor gas. (heldigvis forbudt at lave det forsøg )

18. Lys i anvendelse • Nu kan vi besvare følgende spørgsmål • Hvorfår en mobil der ligger inde i stanniol ikke kan modtage noget signal. (gælder i øvrigt også for parabolmodtager – fedt trick til nytårsaften). • Hvorfor fjernsynet ser mærkelig ud hvis vi sætter en magnet op på skærmen. • Hvorfor himmel er blå og bliver rød ved sol opgang og nedgang. • Hvorfor ultraviolette stråler er mere skadelige for huden end fx gult eller rødt lys?

19. Flat TV - LCD • To plader af et polariseret transparent materiale klæbes sammen. Den ene er forsynet med en særlig polymerbelægning, der indeholder flydende krystaller. Der føres elektrisk strøm gennem de individuelle krystaller, der fortolker informationerne fra sendesignalet og tillader eller tillader ikke, at der passerer lys igennem dem, så der kan skabes et billede.

20. lcd

21. Flat TV - Plasma • Plasma er en flad letvægtsoverflade, der er dækket af millioner af små glasbobler. Hver boble indeholder en gaslignende substans, plasma, og har en fosforbelægning. Tænk på boblerne som pixel. Forestil dig nu, at hver pixel-boble har tre underpixel – en rød, en grøn og en blå. Når der skal vises et billedsignal (RGB eller video), strømmer der digitalt kontrolleret elektrisk strøm gennem fladskærmen, hvilket får plasmaet inde i de påvirkede bobler til at afgive ultraviolet lys. Dette lys får fosforbelægningerne til at lyse med den korrekte farve.

22. plasma

23. Lys andre steder • Lys bliver også brugt til: • cd afspiller • Dvd afspiller. • Med dit digitale kamera kan du se infrarød lys. • M.m. • http://www.youtube.com/watch?v=Wjdq2akM_8Y • http://www.youtube.com/watch?v=Z0exIzsKuq8&feature=PlayList&p=095393D5B42B2266&index=12