Klassificering i praksis - Partikler

1. Klassificering i praksis - Partikler

2. Hår Pollen Husstøvmide faeces Katteallergen Bakterier Svampesporer Vejslid Brændeovne Bakteriesporer Stegeos Oksidationsprocesser Varme overflader med støv Udstødning fra dieselbiler Tobaksrøg Udstødning fra benzinbiler Virus Gasblus 0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000 Ångstrøm millimeter Partikelstørrelse (µm)

3. Udendørskildertilindendørs partikelforurening 4. 3. 2. 1.

4. Indendørskildertilindendørs partikelforurening

6. Emhætte over komfur m. afkast til det fri

7. Brændeovn i opholdsrum Rumopvarmere med og uden kedel skal opfylde mindst et af de følgende emissionskrav for partikler: Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion § 4. Stk. 4 . Dokumentationen skal foreligge i form af en prøvningsattest, jf. § 7, eller en kopi heraf.

8. Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft?

10. Vejnettet i København De orange fordelingsgader har typisk 15.000 – 20.000 biler per døgn. 10.000 biler per døgn svarer til 7 biler per minut i gennemsnit

13. Klassificering i praksis – Radon

14. Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse

15. Radon er en radioaktiv gas, der findes i luften i meget små koncentrationer. • Gassen dannes af radium, som findes overalt i jorden. Derfor er koncentrationen særligt høj nede i jorden. • Koncentrationen i luft i jorden er normalt 1000 - 10.000 gange højere end i udeluften. Udeluft er normalt under 5 Bq/m3 og poreluften i jorden normalt over 5000 bq/m3.

16. Når huses fundamenter og gulve mod jorden er utætte, kan luft fra jorden med det høje radonindhold trænge ind. • Derfor kan radonkoncentrationen i indeluften være væsentligt højere end i udeluften. • Når tilførslen af poreluft kommer op omkring 1/50 af udeluftskiftet kan huset få et radonproblem (ca 0,5 l/s for 100 m2 hus)

17. Radonkoncentrationen afhænger af såvel byggeteknik som jordbundens beskaffenhed.

18. Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse

19. Det officielle skøn over antallet af folk der i Danmark årligt dør af lungekræft forårsaget af radon i indeluften er så højt som 300. Folk, der på anden måde belaster deres lunger, har ekstra forhøjet risiko i forbindelse med radoneksponering. Det gælder i særligt grad rygere, der bidrager med langt de fleste dødsfald forårsaget af radon. • Radon hverken lugter, smager eller efterlader synlige spor. Den eneste måde, at finde ud af om du har en for høj koncentration af radon i din bolig, er ved at få foretaget en måling.

20. 4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration over 200 Bq/m³. I visse dele af Fyn og på Bornholm har over 10 % af boligerne disse høje radonkoncentrationer. • 27% af danske boliger har en radonkoncentration over 100 Bq/m³

24. Klassificering i praksis – Formaldehyd

26. 10 9 8 7 6 5 4 Number of dwellings 3 2 1 0 0-0,02 0,02-0,04 0,04-0,06 0,06-0,08 0,08-0,10 0,10-0,12 Formaldehyde (mg/m3) Resultaterfrafeltmålinger

27. 7 6 5 Number of dwellings 4 3 2 120 1 y = 5,1942x - 10362 0 2 R = 0,1532 100 0,09-0,1 0,1-0,3 0,3-0,5 0,5-0,7 0,7-0,9 0,9-1,0 Air change (h-1) 80 Formaldehyde (µg/m3) 60 40 20 0 2000 2002 2004 2006 2008 Erection year Formaldehydognogleandreparametre De nyesteogstørsteboligerhavde de højesteformaldehydkoncentrationer. Der blevhverkenfundet en sammenhæng med formaldehydkoncentrationen, størrelsenafmålerummet, luftskiftet, ventilationsprincippet, temperaturen I rummet, luftfugtighedenellerombeboerenerøg.

29. Klassificering i praksis – Fugt og skimmelsvampe

31. 1. Valbjørn og Kousgård i 1983 Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år 2. Valbjørn og Eriksen i 1998 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001 20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst. (15% kontorer, 51% skoler) 13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser 3. Gunnarsen i 1999 Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001 22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen. 13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader 170 Besvarelser og 87 besøg 4. Keiding og Gunnarsen i 2000 Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme. (18% fugtskader indenfor 5 år) 36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet! Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år

32. Risiko for eksponering 0 1 2 3 Ingen Svag Middel Stor Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig Synlig vækst 0 m2 < 0,25 m2 0,25-3 m2 > 3 m Skjult vækst < 0,5 m2 1-3 m2 3-10 m2 < 10 m2 Vækst i tilstødende - - - - rum Vækst i - - - - indblæsningsanlæg Meget støv - - - - Samlet - - - -

35. Skjult skimmelsvampevækst!

36. VÅDRUM

37. Beboelsesrum

38. Lofts- og kælderum

39. Fugt i trækonstruktioner

40. Og nu til Mycometer Air Testen ved Morten Reeslev…