IKT-brug og –læring på danske og europæiske folkebiblioteker

1. IKT-brug og –læring på danske og europæiske folkebiblioteker

2. Program • Hvad? • Hvorfor? • Hvordan? • Resultat • Proces fremadrettet • Hvad så nu? Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

3. Hvad? • Stor kvantitativ og kvalitativ undersøgelse foretaget af TNS og GMMB koordineret af Civic Agenda og finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation under dennes Global Libraries program Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

4. Hvorfor? • Stiftelsen mener, alle har ret til fordelene ved teknologi, og folkebiblioteket er stedet, hvor det kan ske • Stiftelsen mener, folkebiblioteket er undervurderet i EU-sammenhæng, f.s.v.a. (IKT-)læring samt social og digital inklusion Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

5. Hvordan? • 17 europæiske lande • Kvantitativ undersøgelse af 1.045 brugere og ikke-brugere af IKT-tilbuddene på 24 folkebiblioteker i DK med surveys • Kvalitativ undersøgelse på 5 folke-biblioteker med interviews & fokusgrupper • Bibliotekarer & ledere inkl. i sidstnævnte Mikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen

6. Status på projekt • Den samlede rapport er færdig • Landerapporterne er færdigskrevet og oversat på baggrund af feedback fra de nationale ressourcepersoner • Rapporterne findes på Kulturstyrelsens hjemmeside Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

7. Resultater i hovedtræk • Landskabet generelt • Brug af biblioteker og PACs • Holdning til biblioteket • Uformel læring • Brug af PACs til erhverv og beskæftigelse • E-government og aktivt medborgerskab • Summa summarum Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

8. 1. Landskabet generelt • Danmark og Finland bruger flest penge på biblioteker per capita (kat. 1 af 4) • Vi har dog langt fra flest biblioteker per capita (kat. 4 af 4) • Vi har den næsthøjeste biblioteksbrug (57%) sml. GRÆ 9%, BUL og POR 12% • Vi har næsthøjest internetmulighed hjemme (90%) sml. NL 94% og BUL 45% Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

12. 2. Brug af biblioteker og PACs • Højest blandt de unge (68 %) • De ældre (+65): 58% i DK. EU-snit: 14%! • 19% af befolkningen bruger PAC* på biblioteket = 800.000. FIN har sammenligneligt resultat, så de bruges altså på trods af hjemmeadgang • Nærmest alle unge har anden internetadgang, og de unge er bibliotekets bedste kundegruppe * Offentlig tilgængelig computer (Public Access Computer) Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

13. 2. Brug af biblioteker og PACs Årsager til brug af computere • Gratis netadgang (30%) • Ingen anden mulighed (18% - ældre 25%) • For at få hjælp (16% - EU: 7%) • Ingen adgang til computer (14 %) • På opfattelsen af vigtigheden af PACS er vi lidt mere forkælede end EU samlet Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

15. 3. Holdning til biblioteket Hvad er vigtigst? DK-tal: • Læse / låne bøger (93%) • Studie- og tekstbøger for voksne (78%) • Ditto for børn (71%) • Gratis internetadgang (68%) • Gratis computeradgang (65%) • Møder biblioteket generelt behovet i (lokal)samfundet? • Ja! 76% af alle / 92% af bib-brugere Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

16. 4. Uformel læring • 36% af brugere har deltaget i en uddannelsesaktivitet på biblioteket (EU 25%) • 18% et foredrag e.lign. • Set/inviteret til computerkursus 11% • Deltog i computerkursus 5% • Specielt by-bibliotekerne føler ikke, der er tid nok til denne aktivitet Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

17. 5. Brug af PACs til erhverv og beskæftigelse • 19% af brugerne brugte sidste år en PAC til beskæftigelses-relateret aktivitet = 157.000 • 7% søgte job på en PAC = 63.000 • … og 12.000 mennesker fik jobbet  • … 250.000 i EU! Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

18. 6. E-government & aktivt medborgerskab • Eurostat: 81 % danskere bruger nettet til at interagere med det offentlige. • Det er dog kun ca. 30 % af PAC-brugerne, der interagerer med det offentlige, digitale Danmark • At interagere med myndighederne er fortrinsvis noget vi gør hjemmefra • Aktiviteter på PACs: Søge offentlig information og downloade blanketter Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

19. 7. Summa summarum • Den kvalitative undersøgelse afslørede en bred glæde ved øgede IT-kompetencer hos brugerne – særligt de ældre. Biblioteket giver et frirum. • Selvhjulpenhed (borger.dk, netbank, varekøb m.v.) og øgede kommunikationsmuligheder (email, Facebook m.v.) betyder rigtig meget for udsatte grupper • Nogle statistikker gør dog stadig lidt ondt… Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

22. Hvad så nu? • Der er forskel på national legitimering og europæisk lobbyarbejde! • Det er væsentligt at gøre mere opmærksom på lærings- og oplysningsaspektet af folkebibliotekernes virke • Men der er altså langt til Bruxelles og policies og rammeprogrammer • BMGF & Civic Agendas lobby-fokus: • Uformel læring • Social inklusion • Digital inklusion Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

23. Meget, meget, meget vigtig pointe • Der er en meget stor gruppe mennesker, der bliver hjulpet på biblioteket, og som ikke har andre steder at gå hen • DK kan digitalisere helt vildt, og vi er meget langt fremme, men kun fordi folkebiblioteket samler en enorm gruppe op • Hvis vi lukkede biblioteket i morgen, hvor skulle de så gå hen? • Bibliotekerne er så indgroet en del af vores kultur, at de sjældent ekspliciteres i strategier og policies, men der er enorme økonomiske nyttevirkninger, der opnås her Mikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen

24. Effekt • 297.000 borgere havde løst uddannelsesmæssige opgaver • 173.00 borgere havde forbedret job- erhvervsmuligheder • 76.000 personer havde fået hjælp til at øge deres indkomst • 275.000 personer havde opnået bedre adgang til oplysninger fra myndighederne. Citat fra undersøgelse: ”Biblioteket er det eneste sted, hvor du kan komme uden at betale for deres service. Det er et fantastisk demokratisk gode” Mikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen

25. Tak! Skriv og spørg! rko@kulturstyrelsen.dk Rie Kooistra, Kulturstyrelsen