Sammenhængs-kraft som DYNAMO i klasserummet

1. Sammenhængs-kraft som DYNAMO i klasserummet • Social- og Sundhedsskolen Syd • Kontaktperson: Bente Brag Kastrup • mail: bbk@sosu-syd.dk • Mobil: 73 33 15 00 ”Den enkelte elev og klassefællesskabet - Skematiseret relationsarbejde i klassen”

2. Overvejelser forud for projekt • Sikre at alle elever bliver set! • Inspireret af relations- og venskabsskemaer fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. • Interesserede i såvel elevernes som undervisernes opfattelse af relationer. • Underviserne bærer hovedansvaret for relationen mellem elev og underviser. • Gode relationer styrker skoleoplevelsen positivt.

3. Mål for projektet: Gennem afdækning af elevernes indbyrdes relationer samt de involverede underviseres relationer til eleverne, er målet at specielt sårbare elevers sociale relationer styrkes. Efter afdækning igangsættes tiltag til at styrke de sociale relationer og det antages at læring derved højnes og frafald nedsættes på uddannelsen. Målgruppe: Elever på den ordinære Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU 1108)

4. Tidsperiode: Projektet forventes at strække sig over ca. 6 måneder, startende august 2011 – se nærmere beskrivelse senere Aktører: Uddannelsens undervisere/team 3 indgår – til afdækning og igangsættelse af tiltag er det primært holdlærerne (JH/ BBK)

5. Teoretiske overvejelser forud for udvikling af redskaberne: Vi tænker at elevernes læring og fastholdelse i uddannelse kan påvirkes positivt vha. relationsarbejde. Inspireret af Knud Illeris læringstrekant – her vil vi især se på samspillet/relationerne: samspil (socialt og samfundsmæssigt) drivkraft indhold (individets tilegnelses processer)(stoffet der skal læres) Læring

6. Definition af relationsbegrebet: ”En relation er et bånd af følelser, håb, tillid, tiltro, kærlighed – eller forskellige former for tilknytning” Marcel Proust

7. Overvejelser fortsat: Vi tænker at vi som undervisere, er særligt forpligtede til at være opmærksomme på og arbejde for gode relationelle forhold i klassen. Vi mener at gode relationer, er med til at skabe lyst til at komme i skole for eleverne og dermed også fastholde dem i uddannelsen. De elever der har svært ved stoffet/indholdet, kan måske få særlig motivation til at komme i skole, når der er gode relationer i klassen og til underviserne. Vi tænker at det er vigtig at afdække det relationelle forholdmellem eleverne og undervisernes relation til eleverne.

8. Fremgangsmåde: Ved uddannelsens start introduceres eleverne til relationernes betydning for fastholdelse i uddannelsen og til relationsskemaerne. Anvendelse af skemaerne forklares (at få overblik over relationsforholdene blandt eleverne indbyrdes i klassen). Der vil herefter blive etableret trivselsgrupper, der fungerer skoleperioden ud, for at bedre relationerne. Skemaerne udfyldes selvstændigt. Eleverne skal aflevere med navn på. (Det er dog kun de involverede undervisere der har adgang til skemaerne).

9. Forklaring til udfyldelse af elevskema: • Farvekoderne har følgende betydning: • RØD: Din bedste ven/venner. Den eller dem du er fortrolige med, umiddelbart forstår og holder af. • GRØN: Din/dine perifere venner, som du har en udmærket og gensidig kontakt med. • BLÅ: Den eller dem der ikke kontakter dig, og som du heller ikke kontakter mere end nødvendigt. • SORT: Den eller dem du ikke forstår og som du nemt kommer i konflikt med.

10. Eksempel på relations skema: elev-elev

11. Forklaring til udfyldelse af underviserskema: • Farvekoderne har følgende betydning: • RØD:Den eller de elever du giver privilegier, som ”går ind i dig med træsko på”, som du umiddelbart forstår og holder af. • GRØN:Den eller de elever, som du har en udmærket og gensidig kontakt med. • BLÅ: Den eller de elever der ikke kontakter dig og som du ikke kontakter mere end nødvendigt. • SORT: Den eller de elever du ikke forstår eller ikke forstår dig og som du nemt kan komme i konflikt med.

12. Eksempel på relations skema: underviser-elev

13. Relationsskemaerne bruges til: • Elever: • At hovedlærerne får et (her og nu) billede af, hvordan eleverne har det med hinanden. De elever der pt. har sort farve og som en ”ønsket relation”, følger vi op med en samtale. • at danne trivselsgrupper (de elever der opleves mest ”truede” bliver særligt tilgodeset ved gruppedannelse ved bl.a. at sætte dem sammen med nogle de ønsker en relation med)

14. Relationsskemaerne bruges til og giver mulighed for: • Underviser: • at få diskuteret og afklaret på teamet, hvad vi forstår ved relationers betydning i klasserummet. • at vi får afdækket vores individuelle relationer til eleverne og sørger for at alle elever bliver set. • Udvikling af underviser-rollen.

15. Trivselsgruppernes formål: • Et forebyggende tiltag der skal medvirke til at ”blive i uddannelsen” • Et særligt forpligtende og omsorgsfuldt fællesskab. • Fortrolighed, ansvarlighed og forpligtelse er vigtige værdier. • Gennem samarbejde opnås der større kendskab til hinandens styrker. • Der arbejdes ud fra den anerkendende tilgang, hvor fokus er på det der virker og det vi ønsker – frem for årsagsforklaringer og tildeling af skyld. • I grupperne kan der tages dagsaktuelle forhold og emner op, som eleverne ønsker at dele med hinanden og evt. har brug for støtte til at forstå. • I trivselsgrupperne har eleverne en ”Buddy-ordning” – ”den til venstre er buddy for den til højre” – der tages bl.a. materiale fra, kontakt ved sygdom, fravær …

16. Eksempel på Trivselsgruppearbejde:

17. Eksempel på tidsplan: September, 2011: Før-test af elever og undervisere September, 2011: Relationsskemaer udfyldes September- januar 2011: Arbejdet med relationer Februar, 2012: Relationstest og slutmåling af alle Gentages i den følgende skoleperiode (relationsskema)