Institutionslogikker og konflikter

1. Institutionslogikker og konflikter Med afs�t i Eva Gull�vs artikel �Institutionslogikker som forskningsprojekt� og Barbro Lenn�er-Axelson & Ingela Thylefors: �Om konflikter � hjemme og p� arbejde�

2. Institutioner er f�llesskaber der h�nger sammen i kraft af socialt praktiserede logikker en institution fordi den rummer konventioner for handling, sanktionerede form�l og sociale forpligtelser adf�rdsm�nstre etableret over tid som �m�den at g�re tingene p� (Richard Jenkins) p� �n og samme tid �produkter af hvad mennesker g�r og konstituerende for handling� (s. 56) Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

3. Institutionslogikker �De sammenh�nge der kan forklare udformningen af en konkret praksis� (s. 55) Tjener til form�l at opretholde og reproducere den institutionelle orden En m�de at begribe praksis p� Er v�sentlige logikker, der regulerer praksis ved at definere orden og normalitet Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

4. Institutioner indeb�rer At man legitimerer former for social kontrol At man overholder konventioner At man reproducerer rationaler Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

5. Magt Praktiseres i institutioner Genereres i institutioner Gennem den sociale kontrol, som er en ikke i talesat og ikke fokuseret del af institutionens sociale samv�r (arkitektur, materialevalg, opdelinger, kategoriseringer) Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

6. Reproduktion af institutionslogikkerne unders�ges i forhold til fire temaer: Tilpasning Modstand Afmagt H�ndh�velse Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

7. Tilpasning Udtrykker accept af regels�tningen Sekund�r tilpasning � en m�de at h�ndtere social kontrol, hvor den sociale orden p� den ene side accepteres og p� den anden side omg�s � men p� en m�de der ikke st�der ordenen Giv eksempler p� hvor i er st�dt p� tilpasning ifht. institutionslogikker Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

8. Modstand Handlinger der udtrykker opposition til regler og orden Udfordrer g�ldende institutionslogikker Modstanden er aktiv Gennem brugerens modstand legitimeres institutionslogikkerne Giv eksempler p� hvor i er st�dt p� modstand mod institutionslogikker Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

9. Afmagt Ritualiserede handlinger selvom vi godt ved at det ikke virker Tydeligg�r institutionslogikkerne ved at understrege behovet for, at ordenen opretholdes Afvisninger som udtryk for afmagt Frav�r af analyse Kalder p� handling � noget skal g�res for at fjerne frustrationerne En regulerende kraft i akt�rernes samspil Giv eksempler p� hvor i m�der den afm�gtige holdning til institutionslogikker Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

10. H�ndh�velse En reaktion p� tilpasning, modstand og afmagt Genereres af overskridelse af konventioner Tages i anvendelse, n�r der forekommer modstridende m�der at handle og opf�re sig p�. (s. 70) N�r handlingerne ikke er i overensstemmelse med den institutionelle logik Synliggjorte magtformer Kontrol af dominansformer og normalitetsopfattelser regulerer den institutionelle praksis Giv eksempler p� hvor i er havnet i situationer hvor i mere eller mindre ureflekteret har h�ndh�vet institutionslogikker Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

11. I harmoni eller ej med logikkerne Vi kan pesudo-indordne os institutionslogikkerne Vi er tilsyneladende i overensstemmelse med logikkerne, men??? Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

12. Fra konformitet til kritisk analyse Kritisk analyse af vigtige problemer Oprigtig og kritisk feed-back mellem gruppemedlemmer At lytte til andres forslag/id�er til probleml�sning At arbejde flere sm�grupper parallelt med forskellige l�sninger til dilemmaer eller problemer Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

13. Rigtigt og forkert Institutionslogikker Kollektive retningslinier Forskelle og ligheder Ghandis b�de-og-syn frem for et enten-eller-syn Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

14. At identificere konfliktomr�derne V�sentligt at identificere konfliktomr�derne: Individuelle konflikter (Intrapersonelle) � Samvittighedsproblemer, aggressionsh�mning, ambivalens�. Mellemmenneskelige konflikter (Interpersonelle) - fakta, vurderinger, sagsforhold, personkemi�. Systemkonflikter (Apersonelle) � m�l, roller, struktur, ressourcefordeling�. Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

15. Summegrupper Giv eksempler p� hvordan de forskellige typer konflikter griber ind i hinanden Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

16. Konfliktpr�vention Organisere v�k Undvige Foregribe Hvorn�r kan hvad v�re relevant??? Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

17. 3 gode sp�rgsm�l til konflikth�ndtering Hvad handler konflikten om Hvorfor er man uenige Hvor i udviklingen fra latent til �ben konflikt befinder man sig (Len�er-Axelsson og Thyllefors s. 183) Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard

18. At afslutte konflikter �Konflikter skal ikke bare forebygges og behandles, men ogs� afsluttes� Alle skal have en oplevelse af at have f�et mulighed for at g�re deres synspunkter g�ldende � at have en stemme Anerkendelse og gensidighed (Len�er-Axelsson og Thyllefors s. 188) Konfliktforst�else og h�ndtering, februar 2012, Lulu N�rregaard