Noget om Historisk metode

1. Noget om Historisk metode – af Leif Calundann Larsen

2. Hvorfra har vi vor viden om historiske begivenheder ? • Vor viden om historiske begivenheder har vi fra ”kilder”. • Hvad er så en ”kilde” ? • En ”kilde” er enhver ting eller ethvert udsagn fra fortiden, der kan give os oplysning om fortiden.

3. Ikke-skriftlige kilder Levn fra fortiden, som ikke giver oplysning eller meddelel-se ved hjælp af skrift: Stenøkser Bygninger Statuer Malerier Skibsvrag Mønter Træstykker (dendrokronologi) o.s.v. ____________________ (Slut – her begynder nemlig ærkæologien) Skriftlige kilder 2. Alle levn fra fortiden, som giver oplysning eller meddelelse ved hjælp af skrift: Breve Dagbøger Love Avisartikler Rejsebeskrivelser Mønter (Historie)bøger o.s.v. Altså det materiale, som historikeren bruger. To hovedtyper af kilder:

4. Dokument Det er en retsstiftende kilde. Det fastslår en fremtidig tilstand. Fremadrettet. Lov Dom Testamente Ordre Hensigtserklæring Budget Altså: Noget, der endnu ikke er sket på det tidspunkt, hvor kilden er blevet til. Beretning Er en påstand om et hændelsesforløb. Er fortællende i sin form. Ingen sandhedsgaranti (= påstanden!). Bagudrettet. Avisartikel Mødereferat Rejsebeskrivelse Dagbog Rektors velkomsttale En historiebog (!) Altså: Noget, der allerede er sket på det tidspunkt, hvor kilden allerede er blevet til. Opdeling af de skriftlige kilder:

5. Opdeling af de skriftlige kilder: Primær kilde: Den bevarede kilde, der ligger tættest på begivenheden. Sekundær kilde: En kilde, der har sine oplysninger fra en kilde, vi i forvejen kender. Eksempel 1:

6. 1644 1645 1735 1992 ------------x-------------------------------x--------------------------------x--------------------------------x-------- Slaget på Kolberger Christian IV beretter Ludvig Holberg om slaget Palle Lauring i Heide 1. Juli 1644. om slaget i breve. i sin Danmarkshistorie. sin historiebog. • Christian IV er primær, da han er tættest på begivenheden (også øjenvidne). • Holberg, der er født i 1684 – 40 år efter slaget – kan kun have fået sin viden ved at kigge i Christian IV’s breve. • Holberg kan umuligt vide mere, end vi selv kan få at vide ved at kigge i de selv-samme breve. Derved bliver Holberg sekundær. Eksempel 2: • Rigsarkiver brænder! Christian IV’s breve og andre øjenvidneberetninger fra slaget går tabt! • Hvilken betydning har det for vor kildeklassifikation ? • Holberg rykker op og bliver primær kilde, da han nu er den bevarede kilde, der er tættest på begivenheden – uanset at han først fødes 40 år efter slaget. Primær = tættest bevarede kilde.

7. Opdeling af de skriftlige kilder: 1.håndskilde: • Forfatteren har selv oplevet de begivenheder, som han beskriver (øjenvidne). 2.håndskilde: • Forfatteren har ikke selv oplevet de begivenheder, han beskriver, men har hørt om dem fra andre. Hvorfor er det vigtigt at skelne imellem disse begreber ? Konklusion: • Jo flere led, en historie har været igennem, jo større chancer er der for misfor-ståelser, fordrejninger og tab af detailler undervejs. • Det er ikke anderledes med historiske kilder. Vi må klassificere og vurdere for at finde frem til dem, der bedst belyser ”sandheden” (= kildekritikken).

8. Kan en primær kilde være en 1. håndskilde ? Kan en primær kilde være en 2. håndskilde ? Kan en sekundær kilde være en 1. hånds kilde ? Kan en sekundær kilde være en 2. håndskilde ? Ja, Christian IV var vidne. Ja, hvis Holberg bliver primær. Nej, en sekundær kilde har altid sin viden fra en anden kilde. Ja, Holberg er begge dele. Opsummering:

9. Historien som et færdselsuheld: En politibetjent kommer for at optage rapport = Historikeren. • Så ikke selve ulykken, kikkede i et butiksvindue. Men har læst et teoretisk værk om, hvordan færdselsuheld plejer at opstå. =Sociologen eller “the political scientist”. 2. Påstår, at grøn bil kørte over for rødt lys. Men har dårligt udsyn grundet lastbilen. Indrømmer desuden senere at være farveblind. =Dårligt placeret 1. håndsvidne. 3. Taler sammen med 4. Han ser en flot dame og går glip af ulykken. 3 må nu have 4 til at forklare, hvad der skete i krydset. =3 er et 2. håndsvidne.

10. Historien som et færdselsuheld: • Ser ulykken, omend han fører samtale med 3. = 1.håndsvidne i forhold til 3. 5. Ser ulykken direkte. Han er mekaniker og opdager en defekt i det superhy-drauliske bremsesystem på grøn bil. Fagmanden konkluderer, at den grønne bil har skylden for ulykken. =1. håndsvidne, der analyserer sig frem til et resultat ud fra en specialviden. • En læge, der undersøger begge førere for skader. Opdager, at blå bils fører har en byld ved øjet, der giver ham lejlighedsvise synsforstyrrelser. Det må have forårsaget uheldet. =1. håndsvidne, analyserer sig til et nyt resultat ud fra anden specialviden.

11. Historien som et færdselsuheld: • Langhåret pædagog. Overbevist marxist. Når frem til, at en dårlig vejbelæg-ning forårsager uheldet. Kommunen har altså skylden. Byrådet består jo også af grådige kapitalister, der er bestukket af vejbelæg-ningsfirmaet. En kapitalistisk sammensværgelse er altså årsagen til færdselsuheldet. = 1. håndsvidne, en samfundkritisk borger analyserer sig frem til et 3. resultat.

12. Historien som et færdselsuheld: Politibetjenten må sortere rækken af udsagn efter pålidelighed, og hans kilder er: • Tre ser i virkeligheden intet (1+2+3). • En har en teoretisk forklaring på, hvordan ulykker plejer at ske (1). • En ser ulykken, men står i samtale med en anden (4). • En siger tekniske årsager (5). • En påpeger menneskelige faktorer (6). • En taler ud fra en samfundskritisk synsvinkel (7).

13. Historien som et færdselsuheld: Politibetjenten = historikeren skal til at skrive sin rapport. Hvilke ting kan f.eks komme til at bestemme/påvirke hans udformning af rapporten ? • Egen personlighed. – er han overbærende ? Hidsig ? • Livserfaring/livsindstilling. – kan/skal man finde undskyldende momenter for den uheldige ? • Uddannelse/skoling. – er han en dygtig betjent ? Har han f. eks indsigt i psykologi ? • Samfundssyn/politisk tilhørsforhold. – er han borgerlig, mens rød bilist er et udskud og grøn bilist er borgmester ?

14. Historien som et færdselsuheld: • Antipatier/negative værdier. – kan han f.eks ikke fordrage langhårede pædagoger, tillægger han måske (ubevidst) dette vidneudsagn mindre værdi. • Sympatier/positive værdier. – er han selv bilinteresseret, vil han måske tillægge mekanikerens udsagn større vægt end lægens.   • Politibetjenten bliver således selv (ubevidst) ”en del af” færdselsuheldet.  • En (historie)lærer har også en holdning til stoffet i sin undervisning – en holdning, der dannes ud fra de samme ting!!!!+! Disse ting i en kilde kaldes ”tendens”.