Temadag om unge og stofmisbrug

1. Temadag om unge og stofmisbrug Borup Højskole 24 september 2004 UNGE OG RUSMIDLER – FRA KNAPHEDS-ANOMI TIL VELFÆRDS-ANOMI.

2. Unge: Misbrug og afhængighed?

4. UNGE OG MISBRUG SAMFUNDS-MÆSSIGE OG INSTITUTIO-NELLE BE-TINGELSER OPVÆKST-BETINGELSER

5. Samfund og institutioner

6. Hvad er anomi • Manglende samvittighedsnag • Ignorering af andre • Irritabilitet • Aggressivitet • Interesseret i at ”skaffe” og hvem der er ”skyldige” • TILLIDSSAMMENBRUD • kedsomhed • desillusion • initiativløshed • utilfredshed • vrede • bitterhed • misundelse • mistænksomhed • udpræget træthed • apati

7. Insti-tuti-oner-ne og sam-fun-det GRUNDMODEL

8. Knapheds-samfundet

9. Knapheds-anomi • Knalpheds-anomi er et produkt at samfundets institutioner og værdier bryder sammen, ofte som følge af økonomisk recession/sammenbrud. • Knapheds-anomi kan knyttes tæt til fattigdom. • Knapheds-anomi opstår bl.a. når store grupper af mennesker på grund af manglende økonomiske ressourcer ikke kan få tilgang til eller komme i besiddelse af de midler der skal til for at nå de mål som samfundet/kulturen anser som værdifulde.

10. Klasse-samfundet

11. Klasse-anomi • Mens knapheds-anomien er kendetegnet ved at samfundets institutioner og værdier bryder sammen, så er klasse-anomien et produkt af en klassedeling og et ulighedsprincip som netop anses som nødvendigt for at samfundet kan eksistere. • Knapheds-anomi er dermed noget politisk set ikke intenderet, mens klasse-anomi politisk indirekte er intenderet – selvom det ikke er anomien der er intenderet, men den sociale ulighed/ klassedelingen. • Klasse-anomien kan afgrænses til en bestemt defineret gruppe af mennesker i et samfund der ellers kan være velfungerende. Den bestemte gruppe gives ikke tilgang til de midler der skal til for at tilegne sig de kulturelle mål som samfundet betragter som værdifulde • Ethvert samfund der bygger på antagelsen om social ulighed som en bærende kraft for samfundets funktion må se klasse-anomien som en mulig reaktion på denne ulighed.

12. Velfærds-samfundet

13. Velfærds-anomi • Velfærds-anomi kan eksistere side om side (i det samme samfund) med ikke mindst klasse-anomi, men det er andre mekanismer der ligger til grund for anomien. • Velfærds-anomi er ikke et produkt af sammenbrud i økonomi, institutioner, traditioner og værdier eller særlige gruppers manglende tilgængelighed til de legitime midler der skal anvendes for at nå de kulturelle mål som samfundet betragter som værdifulde. Herved adskiller det sig fra knapheds- og klasse-anomi. • Velfærds-anomi er derimod anomi i et samfund med stærk økonomi, stærke institutioner og stærke værdier, hvor egentlig fattigdom ikke findes og hvor alle i princippet har fri adgang til de midler der skal anvendes til at nå de mål som samfundet betragter som værdifulde. • Velfærds-anomi er et produkt af et tillidssammenbrud – som igen er et produkt af en ødelagt meningsfuldhed og en manglende evne til at leve op til det effektive mulighedssamfunds stærke kompetencekrav med social eksklusion som følge.

14. OPVÆKSTBETINGELSERNE

15. Interaktionerne

17. Alkohol 40 35 Stress 5 30 Stress 4 25 Stress 3 20 15 Stress 2 10 Stress 1 5 0 Separation 1 Separation 2 Separation 3 Separation 4 Separation 5 Sammenhængen mellem separation, stress og brug af alkohol

18. PTSD • Blandt de der har udviklet misbrug/ afhængighed af rusmidler og samtidig har søgt behandling er der fundet forekomster af PTSD helt op til 42,5% (Dansky et al. 1995). • Hos gravide kvinder med misbrug/afhængighed og som er i døgnbehandling er der fundet forekomster af PTSD op til 62% (Thompson et al. 1998) • Hos unge med et problematisk forbrug af rusmidler fundet forekomster af PTSD på 19,2% (Deykin & Buka 1997). • I en Canadisk undersøgelse fandt man at 33% af de kvinder der kom i behandling for deres injektionsmisbrug havde været udsat for seksuelt misbrug (Braitstein et al. 2003).

19. Støttende kontrol Assertiv kontrol Konventionel kontrol Invaderendekontrol Demokratiske ++++ ++ Ikke-direktive +++ + Autoritative ++++ ++++ + Ikke-autoritær direktiv ++ ++ +++ + Autoritær direktiv + ++ ++++ +++ Uengagerede + + + Opdragelsesstile

20. Intergenerationalitet • Tab af kontakt • Konflikt i kontakt • Svigt i kontakt – manglende støtte

21. Selektionshypotesen Unge som ikke bryder sig om skolen eller bryder sig om at bruge tid sammen med deres forældre er mere tilbøjelige til at vælge venner som ryger mere end dem selv Socialiseringshypotesen Et positivt tæt bånd til vennerne kan ses at medføre en tilpasning til vennernes rusmid-delforbrug Vennerne Forbruget af de mest ”normaliserede” stoffer kan tænkes i særligt grad at knyttes til socialiserings-hypotesen, mens et videre forbrug af andre illegale stoffer og ”ikke-normaliserede” stoffer i højere grad må ses i sammenhæng med selektions-hypotesen

22. UNGE OG MISBRUG OpdragelsesstilStressPTSDInter-generationalitet Manglende midler til at nå målSocial eksklusionTillidssammenbrud SAMFUNDS-MÆSSIGE OG INSTITUTIO-NELLE BE-TINGELSER OPVÆKST-BETINGELSER

23. Unge: Misbrug og afhængighed?