220 likes | 397 Views
DSDK Årsmøde April 5-6, 2013 Hindsgavl Dagkirurgi i et politisk perspektiv Effektive værktøjer til at fremme Dagkirurgien. Jes Søgaard Professor. Eller alternativ titel: Hvordan vil I som fremtidens ledere omstille fra vækst på 3+% om året til 1-% vækst om året?
E N D
DSDK ÅrsmødeApril 5-6, 2013 HindsgavlDagkirurgi i et politisk perspektivEffektive værktøjer til at fremmeDagkirurgien Jes Søgaard Professor • Eller alternativ titel: • Hvordan vil I som fremtidens ledere omstille fra vækst på 3+% om året til 1-% vækst om året? • Hvad er jeres strategier hertil? • Lønreduktioner også fremover?
Politiske og sundhedspolitiske dagsorden • Fra 3+ pct årlig vækst til ≈½ pctårlig vækst • Mindre stationær sygehuskapacitet • Erik Juhl • Spare penge • Sundhedsfagligt rigtigt • TripleAim Paradigmet • Better population health • Better patient experiencedcare • Lowercosts • Andre vigtige dagsordner • Egenomsorg … +customarisation • Det nære sundhedsvæsen … kommuner, regioner, praktiserende • Lighed i sundhed • Presfaktorer • Flere med kronisk sygdom • Flere ældre • Dyr teknologi • Behandlingspriser • Højere forventninger • Styringsudfordringer
1%pt af BNP ≈18 miakr Danske sundhedsudgifter er vokset meget de sidste 10 år! Pct. af BNP fra 1970-2009 11% 9% Hvad er det for udgifter, der er vokset så stærkt? Datakilder: OECD Health Data 2012, 2011 og 2010
40% aktivitetsvækst fra 2002 til 2008 32½% af væksten er dyrere kontakter Somatiske sygehuse Vækst Pris-effekt SUM gammel analyse 27½% af væksten er flere kontakter pr. patient 40% af væksten er nye patienter Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsværdi pr. kontakt på 1,5 pct. Pr. år
Priseffekten er blevet forstærket: Fra 60 pct i 2002-2008 til 67% i perioden 2005-2010 • 2005-2010: • 2/3 af vækst i produktionsværdien skyldes stigning i produktionsværdien (prisen) pr. patient • Denne priseffekt skyldes: • 18 pct.: flere patienter har omkostningstunge diagnoser • 10 pct.: flere patienter har komorbiditet, multisygdom • 72 pct.: skyldes andre forhold, … teknologi, … ? SÅ: ½ af aktivitetsvæksten skyldes flere og sygere patienter, ½ skyldes uforklarlig prisstigning. Det påvirker den politiske dagsorden og hvilke spørgsmål, som I bliver stillet!
Patientforløb stiger i pris trods effektivisering Fire omkost-ningskompo-nenter Omkostning pr. gennemsnitligt patientforløb er steget med 18 pct (medicin) hhv. 24 pct. (kirurgi) Dekom-pone-rings-faktorer
Fremme Dagkirurgien! • 74 pct. af alle operationer er Dagkirurgi • 89 pct. af alle planlagte operationer er Dagkirurgi (Claus Toftgaard, 2012) • Stigning over tid: 52% i 2001 … 74% i 2011 • Vi ligger højest i Europa • Se selv – tal jeg har fået af Claus Toftgaard, 2012
Hvor stor en andel af ”kurven” foregår i dagkirurgi regi? Kilde: Claus Toftgaard, 2012
Hvor stor en andel af kirurgien foregår i dagkirurgi regi? Kilde: Claus Toftgaard, 2012
Fremme Dagkirurgien? • Vi ligger højest i Europa • Nogen regional variation • Hvad er Dagkirurgiens dagsorden? • ”DJØF”eren kunne spørge, i lyset af ovenstående generelle udvikling: • Kan ”dagkirurgi” – især af de sidste 25 pct være en udgiftsdriver? De lavthængende frugter er plukket Vanskeligere, mindre sikkert med de sidste 25% Omstillingsomkostninger kan være relativt høje…
Fremme af dagkirurgien I • Dokumenteret teknologi og sikkerhed • Rette organisatoriske og fysiske rammer, booking, personalesammensætning (uddannelse) • Selektion af behandlinger og visitation af patienter • Kommunikation med patienten – hvad ønsker patienten? • Skal patienten have et valg? • Specifik aktivitets- og kvalitetsregistrering, databaser, … • Benchmarking • Vidensdeling • Læring • Det nære sundhedsvæsen skal kunne tage fra • Og det skal det vel have nogle ressourcer til? De faglige incitamenter
Fremme af dagkirurgien II: De økonomiske incitamenter • Viden om omkostninger i forskellige regier • Investeringer (fysiske faciliteter, uddannelse, …) • Drift • Efter udskrivning … i det nære sundhedsvæsen • Afregningsmodeller (lige om lidt) • Hvor og hos hvem skal incitamentet sættes ind? • Ved investeringsbeslutninger • I daglig drift • Den enkelte operation
Dækker taksten omkostninger og hvilken operation gør dét bedst? • ∆j=(TDj–CDj)-(TSj–CSj)>0 → Dagkirurgi • T er afregningstakst (dagkirurgi hhv. stationær) • C er forventede omkostninger • Forskellig afh. om beslutningstidspunktet • Før realisering af investeringsomkostninger • Apparatur, uddannelse, bøvl og læring, miste senge (og sygeplejersker) • Efter realisering af investeringsomkostninger • Beslutning om den enkelte patient • Den enkelte operationstype • ….
Så det økonomiske incitamentspørgsmål er om: • ∆j=(TDtji–CDtji)-(TStji–CStji)>0 for de rigtige operationer (j) og patienter (i) på de rigtige tidspunkter (t) • Vi skal ”bare” kende • Omkostningerne CDtjiog Cstji • Taksterne TDtjiog TStji Kender I dem? Jeg gør ikke! Dem kender vi (vel), men besynderlig dikotom struktur (grå-zone eller DAGS) Men taksterne er jo empirisk beregnede så …
Er dagkirurgi billigere end stationær? • Tja, det er det nok … ifølge jeres egen forskning: • 64 % besparelse ved laporaskopisktuballigation(J AmbSurg, 10(61-65) • 40-85 % besparelse ved primær bryst kirurgi (Am J Surg, 184(545-549), Int J Surg, 7(318-323) • $580 besparelse/pt ved laporaskopiskcholecystectomy, antireflux procedures, adrenalectomy og splenectomies (SurgEndoscopy, 18(796-801) • OAA vs. AAA: ”Surgeonspaidbetter more for AAA, hospitals poorlyreimbursed”(J Foot & AnkleSurg, 49(242-247)
Er dagkirurgi billigere end stationær? • Tja, det er det nok … ifølge jeres egen forskning: • Men studierne er ikke særligt skarpe i design eller analyse. • Og måske ikke særligt relevante for danske situation • Der er behov for bedre og mere viden om kirurgiske omkostninger i begge regier
To takststrukturer i Danmark En dikotom og unuanceret takststruktur for dagkirurgi • Forskellige takster • TDj (=DAGS)< TSj (=DRG) • Samme takster (gråzonegrupper) • TDj=TSj Risiko for underkompen-sation af dagkirurgi Risiko for overkompen-sation af dagkirurgi – især når investering er finansieret
MDC08: Sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv er gråzonegrupper Samme takster Gråzonegrupper
Fem forslag • Tidsbegrænsede, overkompenserende gråzonegrupper (til investeringsomkostninger er realiserede) • Mere fintmasket DAGS system, så bedre omkostnings-kompensation • Investeringspuljer og klinisk ledelsesstøtte til investeringsomkostninger • Bedre kendskab til omkostninger ved dagkirurgi vs stationær kirurgi – af de sidste 25 pct. • Overbevise (dokumentere) os om, at dagkirurgi (omlægning) ikke fordyrer