Læsning og læseprocesser

1. Læsning og læseprocesser Det basale… og lidt mere

2. Program • Læsning – det basale (oplæg og øvelser) • Frokostpause • Læseprøven – FSA i læsning • Læseprøven i perspektiv – Hvad skal man kunne?

4. Hvad vil det sige at kunne læse denne her? den danske forening

5. Holistisk eller sekventiel Ingen har berettigelse mere: • Holistisk læseteori tog fejl, da bogstav/lyd sammenhængen i forbindelse med ordgenkendelsen er vigtigere end konteksten • Den sekventielle tog ikke hensyn til læseprocessen som en kompleks størrelse, hvor flere strategier anvendes samtidig

6. Hvad sker der under læsningen • Under læsningen bevæger øjnene sig i ryk(saccader). Imellem rykkene står øjnene stille i en såkaldt fiksation. Gennemsnitlig hver 10. ryk er et spring tilbage i teksten (en regression) • Det område, vi kan læse under en fiksation kaldes for opmærksomhedsfeltet (obs. Centralt og perifært) • Øvelse 1 Observér parvist hinandens læsning – en sidder med avisen, den anden registrerer ryk, fiksationer og regressioner

7. Læsefærdigheder Læsefærdighed bygger på 1. afkodning og 2. sprogforståelse • Afkodning fører til identifikation af de skrevne ord – man genkender ordene • Sprogforståelsen bidrager med kendskab til ordenes betydning i tekstsammenhængen og til den del af verden, teksten handler om (Elbro 2008) L = A x S = Hvis en af dem er nul, er hele produktet (læsefærdigheden) nul

11. Ord i kontekst – afkodning og sprogforståelse • Konteksten spiller ikke den store rolle i forhold til afkodningen • Konteksten er et hjælpemiddel for begynderlæsere eller dårlige læsere, når ord skal afkodes – ”en krykke, så længe eleverne ikke er sikre i afkodningen af de enkelte ord hver for sig.” • Konteksten spiller en anden væsentlig rolle ved sprogforståelsen (jf. også den interaktive læsemodel):

12. Eksempel Folket: Brasilianerne er etnisk og kulturelt et blandingsfolk med elementer fra oprindelige folkeslag (primært guaraníes), afrikanere, europæere (overvejende portugisere) samt i Rio de Janeiro - São Paulo området desuden asiater (overvejende arabere og japanere). Trods denne blanding og trods offentlige udtalelser forekommer der en betydelig racemæssig diskrimination, der bekæmpes af stadig stærkere bevægelser. Diskriminationen har siden vedtagelsen af en ny forfatning i 1988 været ulovlig.

14. Afkodning – de enkelte ord ”Læseudvikling er Ikke så meget et spørgsmål om at få erfaringer med enkelte ords visuelle form (ordbilleder). Udvikling af afkodning er i langt højere grad et spørgsmål om at få erfaringer med ords stavemåde, dvs. med hvilke bogstaver der er i ordene, og hvordan forskellige bogstavkombinationer lyder.” (Elbro 2008)

15. Afkodning – de enkelte ord Ordenes lyd spiller en rolle i læseprocessen • Lyden fremkaldes i læserens bevidsthed – den indre stemme under læsningen er ikke en ”udtale” af ordene, men den spiller en rolle i læserens bevidsthed. ”En mad sidder og læsravizen, hvilket ikke bekømrer de øverigeguesster.” Eks. opgaven på side 38

16. Afkodning – de enkelte ord Morfemet mad er en semantisk helt anden størrelse end ”mand”, der ville passe ind i konteksten her – læseprocessen bliver betragtelig forstyrret Stavefejlen i ”læsr” bremser også, især gode læsere, da disse bruger staveregler meget, når de læser. De mindre erfarne læsere har nemmere ved at godkende ordet, da lyden stemmer nogenlunde overens med ”læser”. Det samme gælder ”avizen”. ”Øverige” er et eksempel på et ord, hvor sprogforståelsen hjælpes ved hjåælp af konteksten (de andre ord) I forhold til afkodningen gør dette sig dog ikke gældende

17. Afkodning – de enkelte ord • Genkendelse af hele ord beror på genkendelsen af en kendt række af bogstaver som en ”ortografisk identitet” og ikke på genkendelsen af en særlig grafisk udformning (et billede) • Der er stor forskel mellem begynderlæsning og den videre læsning – grafik og ”gættede” ortografiske identiteter fører til fejllæsninger, når sproget bliver sværere – konklusionen: Vi kommer ikke uden om afkodningens betydning

18. Automatisering Automatisering er afgørende for læsehastighed og afstedkommes igennem øvelse. Den der læser meget og varieret tekst, bliver bedre til det (automatiseringen udvikles). Hvad betyder det for undervisningen i folkeskolen? Specifikt mellemtrinet? Hvad er jeres bud på en motiverende læseundervisning?

19. Læsehastighed Øvelse 2: • Læs så langt du når på 5 minutter i novellen ”Stjerne-øl” (brug fartkort) • Beregn din egen læsehastighed ved at dividere antal ord I læste med de 5 minutter. Eks. 1496 ord på 5 min. = 299 ord i minuttet • Læser du generelt langsomt eller hurtigt? • Hjælper fartkortet til at øge hastigheden? • Reflekter over teksters sværhedsgrad i forhold til læsehastigheden (jf. s.47-48 i Elbro)

20. Læseprøven FSA i læsning • Vi tager læseprøven (30 min.) – brug fartkort! • Sammenlign jeres svar to og to • Diskutér med hinanden de udfordringer, der er i de enkelte opgaver i løste i forhold til teksten til i dag; herunder: • I hvilken grad er der brug for skimming, læseforståelse, afkodning og hastighed? • Opsamling i plenum