Praksisformers objekt og objektivitet

1. Praksisformers objekt og objektivitet Morten Nissen www.psy.ku.dk/mnissen

2. To spørgsmål • ”Eksperimenter” i socialt arbejde – 25/2 • Lokal praksis som model (af og for) • Prototypisk ideal og ideologi • ”Vidensbaseret” socialt arbejde – 18/3 • Hvad er egentlig objektet (genstanden)? • Hvordan kan man opnå ”objektivitet”?

3. Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum

4. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

5. Værdier Hensyn Kvaliteter Kompetencer MÅL Problemer . . Roller AKTØRER OBJEKTER Entiteter . . Forholdemåder MIDLER Konstruktioner . Muligheder Årsager . Teknologier

6. Foucault: Seksualitetens historie, bind 2 4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier) • Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans • Subjektformation: Underkastelsesform • Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler) • Målet eller telos

7. Engeström’s activity system www.edu.helsinki.fi/activity/pages/chatanddwr/activitysystem/

8. Fra ”praxis” til dens ”former” • Spontan forforståelse: Forskelle mellem ”undervisning”, ”behandling”, osv. som praksisformer… • Vi kan bruge modellen heuristisk på disse kendte former

9. Tilegnelse x 2 . Lærer/ Symbolsystemer, . Elev / elev Disciplin /refleksion

10. Helbredelse Patient: . . Behandler krop / sygdom . Medicin

11. Selvindsigt/”det gode liv” Terapeut Klient . .  Selv Problem  Selv Rum:Samtale / Refleksion

12. Forbehold 1. Arbejdet eller livet! To tilgange til organisation: • Funktionalisme: Opgavers fordeling og koordinering, input-output (fx Mintzberg). Lineær. Produktion. • Interaktionisme: Systemer af vaner. Symbolsk opretholdelse. (fx Mead, Bateson, Goffman, Luhmann): Cirkulær. Reproduktion.

13. Forbehold 2. Struktur og situation • Plans are weak resources for action (Suchman) • Logik tilskrives som ”account” (Garfinkel) 3.Afgrænsning Vi kan ikke bare regne med at de overleverede begreber om praksisformer holder vand • Ex. nye hybridformer - psyko-edukation, netværksmøder, selvhjælpsgrupper osv. • Hvordan berettiges skelnen af en form fra en anden?

14. Hvordan konstitueres en form? • Erving Goffman: • Framing, keying • Deltagerne bruger formen til at skabe deres interaktion med • ….og dermed sig selv Goffman, E. (1974). Frame Analysis

15. MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID. MÅL AKTØR META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

16. ObjectTYPE OF Means Ends INTERVENTION Constitu- Agent tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Recognition Exchange Collectivity Form

17. 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h .hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y .] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y .] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m : .] Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions andPsychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240

18. Fintmasketnet Rådgivere + BørnesagerOffentlighed . Telefonrådgivning

19. 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h .hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y .] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y .] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m : .] Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions andPsychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240

20. Acceptabel beretning Rådgiver + Concern .Decent caller Præmisser Unpacking”concern”

21. Objektivitet • ”Entäusserung” – yderliggørelse • Intentioner (middel-mål) eksternaliseres i objektet som effekter (årsag-virkning) • Objektets egenskaber fastholder virksomhedens struktur • Bruno Latour: ”The objective is that which objects” • Alment: Varigt, socialt distribueret • Berger & Luckmann (1966): “Accessible to both producers and others as parts of a common world” • Ikke ”subjekt / omverden” men bestemt objekt • Fokusering, afgrænsning, bestemmelse

22. Objektivitet • Praksis som objekt (objektivering) • forskellige praksisformer kan skelnes • fremstilles i artefakter (modeller) • Objektet i en praksis giver objektivitet til en praksisform som objekt… • eksternalitet, afgrænsning …men: • objektiveringen er selv vilkårlig • modellen giver også selv en særlig objektivitet • indeksikalitet: Situeret konstituering og (betinget) disciplinering

23. Socialt arbejde Socialt arbejde, socialarbejdere, socialrådgivere, socialpædagoger Det ”sociale” som residual og/eller som alment? Velfærdsstaten som løsning på ”det sociale problem”? Socialt arbejde  Social work Defineres gennemforskel til: • Specialiseret uddannelse, behandling, specialpædagogik m.v. • Magtudøvelse • Religiøse barmhjertighedsgerninger Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

24. Socialt arbejde - problemet • Problemet om forholdet mellem helheden og en specialiseret praksis • Objektet er ikke afgrænset, overskrider afgrænsning • Problemet om subjektivitet som objekt, subjektivering som mål • Objektet er ikke eksternt og alment, men spejles og er unikt Mark Philp: Notes on the Form of Knowledge in Social Work, 1979

25. Instrumentel rationalitet – og dens grænser • Er mennesket eller menneskelivet et ”objekt”, en ”årsag-virkning-sammenhæng”? Skal det være det? • Hvilken ”effekt” har et hjem? ”Virker” et parforhold? Kan det ”betale sig” at angre en forbrydelse? • Fixets ideologi – og det hinsides Sml. fx Horkheimer & Adorno: Oplysningens dialektik eller (i al beskedenhed) Nissen, M. (2002). To be and not to be. The subjectivity of drug taking. Outlines 4:2, 39-60

26. 1. Helhed og specialiseret praksis • Begrebet om det ”sociale”, samfund: • En totalitet • Overskrider det private, individuelle • Statens Andet • Hverdagslivet • det uafgrænsede ”stuff of social practice” • og dets kritiske påkaldelse • Community – den diffuse omverden • Lewins formel: B = f (P; E) • Kommune psykologi? • Sagsbehandleren – den mest almene instans

27. 2. Subjektivitet som objekt • At ”danne” anerkendte selvansvarlige borgere • Som almenpædagogik, men inkluderer negativt definerede mål • Integrere objektive egenskaber i en unik subjektivitet • Interpellation (Althusser) • Spejling, identifikation • Det gode liv defineres • Objektivering af subjektet • Dikotomi: ”Objektgørelse” eller ”Empowerment”? • Subjektivering, Rekonstituering

28. Fire løsninger / håndteringer 1. Grænseobjektivitet 2. Evidensbasering 3. Frirum 4. Kritisk socialt arbejde

29. 1. Grænseobjektivitet • Omdefinering fra socialt arbejde til specifik intervention i bestemt objekt • Grænseobjekt - formidler mellem praksis’er / fællesskaber Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press • Normen som grænseobjekt • Krop, kemi, instrumentelle standarder • Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation” • Den (delvist) skjulte disciplinering

30. Clean narkoman Selv / Afhængighed Fællesskab (og kun det!) . De 12 trinBogen

31. Ydmyghed Selv / Åndeligt selv Fællesskab. Ydmyghed De 12 trinBogen

32. 2. Evidensbasering • Fra essentialistisk fundamentalisme til evidensbasering • Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis • Den ”postmoderne” drejning • Vildvækst af universelle standarder • Pragmatisk implementering • Hyperreelle tegn (referencen blegner) • Nyinstitutionalisme • Peter Dahler-Larsen: Den rituelle refleksion

33. Campbell oversigter • http://www.sfi.dk/sw1957.asp • ”En Campbell-oversigt svarer på, om én bestemt indsats virker overfor én bestemt gruppe af mennesker målt på ét bestemt succeskriterium – hverken mere eller mindre”

34. 3. Frirum • Heterotopi - rummet som forskel Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27 www-unix.oit.umass.edu/~bweber/courses/foucaultspaces • Det intersubjektive rums utopi • Det tvangsmæssige kontinuum • Autentisk og uautentisk socialt arbejde

35. 4. Kritisk socialt arbejde • Den stadige selvoverskridelse Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik, København: Museum Tusculaneum • Ideologi- /kritik som proces 1. Abstrakt negation 2. Utopisk konstituering 3. Substantialisering er forvandling! Objektivitetens momenter Fremstilling Overskridelse

36. 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/kronik/kroniktekst.php3?id=95pr. 20/2 2004)

37. Ideologikritik • Anerkendelsen • Tillidsprincippet – brugerperspektiv • Det etnografiske blik - flig af en hverdag • Misbrugsdiskursen • Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. • Selvberetningen (paradokset) Valverde, M. (2002). Experience and Truth-Telling: Intoxicated Autobiographies and Ethical Subjectivity. Outlines 3 (1):3-18 • Fremstillingens pædagogik • Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt • Den bevægelige objektivitet