Institut for fødevarer

1. Institut for fødevarer

2. Om denne præsentation Formål Formålet med præsentationen er at introducere FOOD til et publikum med begrænset eller intet kendskab til AU eller FOOD , fx studerende, forskere, virksomheder, politikere osv. Derfor er indholdet meget generelt. OK at kopiere og klippe Præsentationen her skal ses som en bruttoliste med slides, som du kan kopiere og klippe fra i det omfang, du har brug for og kombinere med dine egne slides. For at ændre præsentationens titel vælg da: «Vis» og «Diasmaster».

3. Aarhus Universitet - midt i Europa • Her indsættes slide med Europakort og en cirkel omkring DK Aarhus

4. Fakta om Aarhus Universitet • Grundlagt i 1928 • 4 fakulteter: Arts, Business & Social Sciences, Healthog Science & Technology • 26 institutter • 2 nationale centre: Danish Centre for Agriculture and Food (DCA) ogDanish Centre for Environment and Energy (DCE) • 40.500studerende • Budget (2012) € 825 mio. • Modtager25% af de offentligeforskningsstøttemidleriDanmark.

5. Faculty of Science & Technology Dekan: Niels Christian Nielsen. Fakultetet består af: • 12 institutter • 2 nationale centre • 1.740 videnskabelige medarbejdere • 700 ph.d.-studerende • 6.700 studerende. Dekan: Niels Christian Nielsen

6. Institut for Fødevarer 2013 Institutleder: Michelle Williams. Instituttet består af: • 5 forskergrupper • 40 videnskabelige medarbejdere • 24 ph.d.-studerende • 41 tekniske og administrative medarbejdere*. *Antallet af gartnere varierer i løbet af året. Institutleder:Michelle Williams

7. Organisation Institut for Fødevarer er en del af: - Science & Technology, Aarhus Universitet - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Aarhus Universitet.

8. Beliggenhed Foulum Aarhus Campus Årslev

9. Indtægter (%) Institut for Fødevarer Maj 2013

10. Aktiviteter i Institut for Fødevarer • Fødevareforskning i hele kæden -Genetiske ressourcer - Produktionsparametre - Forarbejdning og lagring - Indflydelse på human sundhed - Forbrugernes præferencer. • Forskningsbaseret undervisning - Ph.d.-kurser - Kandidatuddannelsen: Molekylær ernæring og Fødevareteknologi - Undervisning på andre bachelor- og masteruddannelser ved AU. • Myndighedsbetjening

11. Ekspertviden om fødevarer - fra gener til forbrugere

12. Globale udfordringer og fødevarer • Bæredygtige systemer til fødevareproduktion • Fødevareforsyningssikkerhed på trods af klimaforan-dringerog en stigende befolkningstilvækst • Øget kvalitet for at opfylde forbrugernes forventninger og for at forblive konkurrencedygtig • Behov for differentierede fødevarer, som opfylder for-brugernesforventninger og bidrager til sundhed og velvære • Behov for nye teknologier, der kan forbedre fødevare-produktionssystemer og bidrage til at udvikle nye føde-vareprodukter.

13. Resultaterne af vores forskning • Øget effektivitet af produktionssystemer og mindsket negativ påvirkning af miljøet. • Sikring af produktivitet og kvalitet af afgrøder på trods af mere ekstreme klimaforhold. • Bæredygtige løsninger, der sikrer fødevareforsyning til en voksende befolknings- mængde. • Udvikling af nyskabende højkvalitetsprodukter og nye produktformater, der reducerer spild. • Øget indtag af sunde fødevarer ved hjælp af løsninger, der sammentænker bedresmag, sundhed og velvære.

14. Samarbejdspartnere

15. Hvorfor forskningssamarbejde? • Adgang til den seneste viden inden for fødevareforskning • En mulighed for at skabe viden og innovative løsninger i samarbejde med førende forskere • Adgang til unikke forskningsfaciliteter • Stærkt nationalt og internationalt netværk • Medarbejdere med stor erfaring i projekt-ledelse og projektdeltagelse.

16. Typer af forskningssamarbejde • Samfinansierede projekter • Rekvireret forskning • ErhvervsPhD-projekter • Erhvervspostdoc • Specialeprojekter.

17. Forskergruppen: Planter, Fødevarer og Bæredygtighed Forskningen fokuserer på nye løsninger og teknologier til økologiske og konventionelle dyrkningssystemer, der: • effektivisererproduktionen • sikrer en højkvalitetafprodukterne • reducererproduktionensmiljøpåvirkning. Resultaterafforskningener: Mere effektivesystemertilplanteproduktion og mindremiljøpåvirkning. Forskergruppeleder: Hanne Lakkenborg Kristensen Sted: AUÅrslev.

18. Planter, Fødevarer og Bæredygtighed Nøgleområder er: • Fysiologiske processer i planter, både over og under jordoverfladen • Dyrkningsteknikker • Blomstrings- ogvækstfysiologi • Reduktionafspildiforbindelse med høstoglagring • Tab afnæringsstoffer • Vandingsteknikker • Pesticiderogandremetodertilbekæmpelseafskadedyr • Sundesædskifter med efterafgrøder, grøngødning og andre hjælpeafgrøder.

19. Forskergruppen:Planter, Fødevarer og Klima Forskningenfokusererpåat sikreproduktivitetogkvalitetifremtidensplanteproduktion, hvilketbl.a. omfatterplanternesreaktionerpå: • klimaogklimaforandringer • nyemetodertil at optimerebrugenafressourceribeskyttetplanteproduktion. Resultaterafforskningener: Produktivitetogkvalitetifremtidensplantebaseredefødevareri en tid med mere ekstremeklimaforhold. Forskergruppeleder: Karen Koefoed Petersen Sted: AU Årslev.

20. Planter, Fødevarer og Klima Nøgleområder er: • Planters reaktionoggenetiskbetingedeevnertil at kunneakklimatisereogtilpasse sig klimaforholdsom: - temperaturekstremer - frosthårdførhed - kuldioxid - lys - tørkeogoversvømmelse. • Produktkvalitetidrivhusproduktion • Planters tolerance for høje og lave temperaturer i forhold til energiforbrug veddrivhusproduktion.

21. Forskergruppen: Differentierede og Biofunktionelle Fødevarer Forskningenfokusererpå: at forbedreråvarekvalitetiforholdtilsundhed og/elleregnethedtilforarbejdningved at: • tilførenye positive egenskabertilvelkendte/eksisterendeprodukter • udviklenyetyperaffødevarer og/ellerproduktionsmetoder og koncepter. Resultatetafforskningen: Øgetmangfoldighedafråvarertilforbrugere og industri, baseretpånyeproduktionsmetoder. Forskergruppeleder: Jette Feveile Young Sted: AU Foulum og AU Årslev.

22. Differentierede og Biofunktionelle Fødevarer Nøgleområderer: • Alternative ogbæredygtigeproduktionssystemertil at differentiereråvarer • Evalueringafkvalitetsparametresom: - Bioaktiveogernæringsmæssigtvigtigekomponenter (cellestudier) - Smagogfarve - Tekniskkvalitetsomteksturogholdbarhed. • Nye måder at producere fødevarer på, somfxsystemer til etagedyrkning og in vitro kød.

23. Forskergruppen: Fødevarekemi og -Teknologi Forskningsområder: Fødevarekvalitetogkvalitetsændringerrelaterettilgenetik, produktion, forarbejdning, emballeringogopbevaringaffødevarer, særligtiforholdtilmejeri- ogægprodukter. Resultaterafforskningen: Udviklingafnyskabendehøjkvalitetsprodukterognyeproduktformater, der reducererspild. Forskergruppeleder: Lotte Bach Larsen Sted: AU Foulum.

24. Fødevarekemi og -Teknologi Mejeriforskningenfokusererpåkarakteriseringafmælksområvare, ogforandringer, der skyldesforarbejdning: • Proteolyse, proteomics ogpeptidomics • Strukturogfunktionalitetaf protein- oglipidnetværk • Oxidativstabilitet • Sundhedsfremmendeogbioaktivekomponenter. Forskningiægkvalitet: • Betydningen af produktionsparametre somfxfoder, hønens genotype og produktionsperiode • Betydningen af lagringsforhold og forarbejdning af ægprodukter.

25. Forskergruppen: Fødevarer, Metabolomics og Sensorik Forskning: Kvalitets- ogsundhedsaspektervedfødevarer: • Metabolomic studier affødevarerogkropsvæskerefterfødevareindtag • Sensoriskopfattelseaffødevarer og forbruger-præferencer • Specifikfokuspåkvalitetafplantebaseredeføde-varerogpostharvestkvalitet. Resultater: Bedre smag af fødevarer kan øge indtaget af sunde fødevarer og give øget sundhed og velvære. Forskergruppeleder: Derek V. Byrne Sted: AU Årslev.

26. Fødevarer, Metabolomics og Sensorik LC-MS-studier og NMR-metabolomics,der fokusererpåkarakteriseringenafmetabolitter i: • Fødevarer for at forståsensoriske og tekniskekvalitetsaspekter • Kropsvæskertil at belyseeffektenaffødevareindtagi relation tilsundhed. Sensoriskforskningfokusererpå: • Opfattelse og målingaf de sensoriskeegenskabervedfødevarer for at øgeforståelsenaffaktorer, der harbetydning for sensoriskkvalitet • Forbrugeraccept og -præferencer for fødevarer. Postharvestforskningfokusererpåøgetkvalitet og friskhedafplante-baseredefødevarerved at belyseeffektenafopbevaringsforhold og den metaboliskeprofil.

27. Forskningsfaciliteter i Årslev • 100 ha stort forsøgsareal med frugtplantager og marker til dyrkning af grønsager • 16 ha økologisk forsøgsareal med frugtplantager og marker til dyrkning af grønsager • Klonsamlinger af humle, rabarber, jordskokker og peberrod • Specialiseret udstyr til havebrugsproduktion • Lagrings- og postharvestfaciliteter til grønsager og frugt (inkl. ULO-cellers) • Drivhuse • Moderne klimakamre • Faciliteter til sensorisk forskning • Lavfelts- og højfelts NMR-faciliteter (600MHz) • Specialiserede laboratorier til genetisk transformering af planter.

28. Forskningsfaciliteter i Foulum • Moderne laboratorier • Teksturanalytisk udstyr • Forsøgsmejeri • Udstyr til massespektrometri (GC-MS, LC-MS, Mal-di-ToF, LC-MS-iontrap) • Differential scanning kalorimeter • Konfokal mikroskop • Rheorox • 1- og 2D-geler • Udstyr til elektronspinresonansspektroskopi (ESR)og ultralyd • In vitrolaboratorier (muskel- og leverceller fra svin) • Adgang til staldfaciliteter for kvæg, svin og fjerkræ.

29. Ph.d.-programmet: Food Science Vision ogmål for ph.d.-uddannelsen: • Ph.d.-grader pådethøjesteinternationaleniveau • Engagerede ph.d.-studerendeogvejledere • Godtarbejdsmiljø • At udbydevidenskabelige ph.d.-kurserinden for fødevarer. Opbyg dit netværk, mens du tager en ph.d.-grad: Forskningen ved Institut for Fødevarer foregår ofte i samarbejde med førende fødevare- og biotekno-logiske virksomheder foruden internationalt aner-kendte universiteter og forskningscentre.

30. En ph.d.-grad i fødevarer ved Aarhus Universitet

31. Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi- Et forskningsbaseret uddannelsesprogram Uddannelsen giver en forståelseaf: • Samspilletmellemfødevarekvalitetog human sundhed • Moderneforarbejdningsmetoderogderesbetydning for fødevarersfunktionelleegenskaber • Molekylærbiologiskviden • Sammenhængen mellem fødevareteknologi, ernæring ogsundhed.

32. Speciale • Det er muligt at skrive speciale ved Institut for Fødevarer, også selv om du har taget første del af din kandidatuddannelse ved en anden uddannelsesinstitution. • Projekter udarbejdes ofte i samarbejde med industrielle partnere. • Vi harudarbejdet et katalog med ideertilspecialer, men du erogsåvelkommentil at kontakteos med din egenidé. Du kanlæsekataloget her: www.food.au.dk

33. Karrierevej for en kandidat i fødevarer

34. Kontakt os… E-mail: food@au.dk Website: www.food.au.dk