Yngre etniske drenge i gadebilledet og deres møder med politi og borgere

1. GADEDRENGEOplæg ved CeFU’s årskonference 15. maj 2008v. Metin Cakmak & Rie WellendorfLillebror-projektet Yngre etniske drenge i gadebilledet og deres møder med politi og borgere

2. Præsentation… Kort om os: • Rie Wellendorf Integrationskoordinator, Frederiksberg Kommune • Metin Cakmak Udviklingskonsulent, Dansk Røde Kors

3. Præsentation… Kort om oplægget: • Præsentation af undersøgelsen ”Gadedrenge…” • Metin fortæller om drengene • Vi fortæller om mødesituationerne – konkrete og konstruerede • Rie fortæller om politiets håndteringer og viser en lille model • Vi fortæller om konfliktpotentialer i mødesituationerne • Konklusioner • Anbefalinger

4. Om undersøgelsen… • Baggrunden for undersøgelsen - ”Lillebror-effekt”  Gadedrenge • Undersøgelsens design - Kvalitativ, komparativ og praksisorienteret - Tvedelt fokus • Dataindsamlingen

5. Drengene – en karakteristik • 10-17 år gammel • Problematisk skolegang • Begrænset deltagelse i organiserede fritidstilbud • Manglende voksenkontakt og – orientering • Overladt til sig selv - alt for synlige i gadebilledet i alt for tidlig alder • Meget maskuline idealer og fremtoning – stor accelerationskraft • Sårbare i udgangspunktet – Kriminalitetstruede • De dårligst stillede tættest på risikozonen • Mangel på positive rollemodeller • Mangler tiltro til systemets og samfundets vilje til at inkludere dem

6. Drengene – deres baggrund • Ingen eller ringe uddannelsesbaggrund i familien • Forældrene har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet – oftest servicesektoren eller på overførselsindkomst • Begrænset deltagelse i og relation til børnenes udeliv • Ingen rollemodeller for deres børn • Lavt samarbejde og dialogniveau med skole, klub mv. institutioner • Ghettoer

7. Drengene – gruppens betydning • Kernegruppe - kammerater – medløbere • Gruppeloyalitet – grundlag for accept • Kernegruppen udøver og oppebærer gruppeidentiteten og sætter standarden • Base for succesoplevelser anerkendelse og social status • Løst socialt netværk af subgruppergrupper • Reproducerer og opretholder den sociale konsensus og virkelighedskonstruktion - selvdyrkelse • Klar adskillelse mellem ”dem” og ”os” • Tryghedsskabende – Identitetsskabende – Marginaliserende • Gruppen overtrumfer det individuelle og omgivelsernes effekt • Mønsterbrydere opfattes ofte som nogen, der har forladt gruppen og ikke længere som identifikationsfaktorer.

8. Drengene - gadelivet • Færden i grupper • Gruppen styrer –den enkeltes præferencer er underordnet gruppeloyaliteten • Højrøstethed - Store armbevægelser - Overeksponeret sprogbrug • Mangel på empati/hensyn til andres oplevelse dem • Selviscenesættende - Udfordrende og testende – Hærværk og vold • De er bevidste om deres magt på gadeplan • Skifter mellem offer og gangsterroller

9. Mødet mellem drenge og politi Aktuelle forhold og hændelser: • Årsager – typer af møder • Aktører – hvem er indblandet og hvilke roller har de? • Mødefrekvens • Asymmetrisk magtforhold

10. Mødet mellem drenge og politi De sociale konstruktioner: • Mødets årsag • Mødets forløb • Mødets indhold • Mødets aktører • Mødets historie og fremtidige møder

11. Politibetjentenes håndtering: ”Mentoren” (ofte fra nærpolitiet) • Pædagogisk indstilling. • Kender ofte drengenes navne og familie • Skaber sociale relationer • Opdragende men også anerkendende Forklaringer på drengene: • Indsigt i de sociale og økonomiske problemstillinger, som er definerende.

12. Politibetjentenes håndtering: ”Diplomaten” • Professionel og distanceret • Fokus på opgaven – siden personerne • Endnu ikke fyldt op af dårlige erfaringer og kollektiv hukommelse fra kollegerne Forklaringer på drengene: • Forholdsvis nuanceret – afvejning af på den og den anden side

13. Politibetjentenes håndtering: ”Domptøren” • TRÆT af gadedrengene • Synes ikke, at noget virker • Bruger magt og dominerende tilgang • Fokus på personer – siden opgaven Forklaringer på drengene: • Næsten udelukkende kultur som forklarende årsag.

14. Betydning af møder og sociale relationer Mødefrekvensen Ofte Høj præcedens Nuancerede forklaringer Positive sociale relationer Betjente som rollemodeller Drengene som potentiale Høj præcedens / kulturbærende Ensidige, unuancerede forklaringer Åbent fjendskab Modparten er fjendebillede Kulturen er problemet Lille præcedens Ingen social relation Ingen følelser involveret Provinskredsen har eksempler Lille præcedens Dårlig social relation Følelsesladet Sjældent Lav Høj Konfliktgraden

15. Fra møde til konflikt – hvad kan være afgørende? • En latent konflikt som flammer op… • Mødernes hyppighed • Det skæve magtforhold og følelsen af uretfærdighed • Forskellige kommunikationstraditioner • Provokationer – begge veje • En negativ fysiske kontakt • Den kollektive hukommelse • Dagsformen kan i sidste ende få tingene til at eskalere

16. Nogle konklusioner… • Forskellige arbejdsforhold i storby og provins • Øget fokus har negativ effekt – fjendebilleder og diskrimination • Drengene oplever det som chikane og giver svarer på tiltale • Øget fokus underminerer politiets autoritet – politikere tager på ferie eller charmeoffensiv ved dalende meningsmålinger • Adfærd og omgangstone er kilde til misforståelser og unødige anholdelser • Manglende gennemsigtighed i politiets håndtering af de unge og deres adfærd

17. Nogle anbefalinger • Klarere fælles strategi fra politiet • Bevar initiativet – Hvis du vil tjekke navne og ender med at anholde nogen så er det ikke dig der har styret slagets gang! • Mere pædagogisk og informativ tilgang fra politiet • Styrke nærpolitiinstitutionen og det kriminalpræventive arbejde • Medtag gruppens betydning i løsningsmodeller • Kontakt og samarbejde med forældre og nærmiljø • Familien er/skal være samarbejdspartner ikke modpart • Styrk værestedernes relation til det etablerede fritidsliv • Koordineret og fælles indsats mellem politi, kommune, skoler og fritidsinstitutioner – SSP – én fælles strategi • ”Udrykningshold”: Socialrådgiver, lærer, pædagog og nærbetjenten • Fokus og ressourcer på det forebyggende og præventive frem for brandslukning • Det er ikke en politiopgave, men en samfundsopgave