Bæredygtighed i børnehøjde

1. Bæredygtighed i børnehøjde Sønderborg Kommune 1. september 2011 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Forskningsenheden Barndom, Læring og Didaktik Aarhus Universitet

2. En bæredygtig daginstitution

3. Disposition En kort generel pædagogisk indledning Bæredygtighed, definition OMEP, småbørnspædagogisk verdensorganisation En politisk ramme, Brundtland Et OMEP børnehaveprojekt, interview OMEPs definition af bæredygtighed Praksisfortællinger herom Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) Almen pædagogiske principper Bøger og hjemmesider

4. Epoketypiske problemstillinger • Spørgsmålet om krig og fred • Det økologiske problem • Den samfundsmæssigt producerede ulighed • Nord-syd konflikten • Verdens sultproblemer • Nationalisme, fremmedhad • Krænkelse af menneskerettigheder • Men børn er ikke ansvarlige for verdens problemer • Børn skal møde engagerede, optimistiske, kærlige og empatiske voksne i deres liv – og selv blive optimistiske Klafki, 2001, s. 73; 1983, s. 62;

5. Hvad er bæredygtig udvikling? • Ordet bæredygtighed antyder at noget skal bære – og ikke briste • Men hvad er det så, det bærende skal opretholde? • Et første kort svar kunne være, at vi skal opretholde det gode liv ”her og nu” og på langt sigt

6. OMEP World Project on Education for Sustainable Development - ESD Organisation Mondiale pour l’Éducation Préscolaire World Organization for Early Childhood Education Verdensorgananistation for småbørnspædagogik www.omep.org.gu.se • Grundlagt i 1948 • Jens Sigsgaard • Alva Myrdal

7. OMEP • 2010 kongres i Göteborg besluttede et verdensprojekt om ”Education for Sustainable Development in the Early Years” • Forår 2011 Dansk delprojekt: Uddannelse for bæredygtig udvikling i dagtilbud • Præsentation OMEP Hong Kong juli 2011

8. Bæredygtig udvikling • Et bæredygtigt miljø og udvikling kan med en FN definition -defineres som • ”en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. • Brundtlandkommissionen Vor fælles fremtid 1987

9. Uddannelse for bæredygtig udvikling - UBU Uddannelse for bæredygtig udvikling er uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i komplekse, kontroversielle problemstillinger – relateret til samspillet mellem naturmæssige, sociale og økonomiske forhold – af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling Arbejdsgruppen om UBU i teori og praksis, 2010

10. Børns spontane ytringer Børnehavebørn i alle lande fik vist dette billede og de blev spurgt: Hvad ser du på billedet? 180 danske børn fra Vognmarksparkens børnehave og 6 børnehaver i Ruders- dals Kommune svarede

11. Børnenes svar, de 4-5-årige De laver en jordklode. De gør den pæn. Verden. De maler verden. Jordkloden er verden. Det ligner en rigtig jordklode. De renser den. Det er jordkloden. Den er flot. Jordkloden. De renser jordkloden. Vi står på jordkloden. De renser jordkloden. Den gang jeg havde fridag så var jeg ude at samle skrald sammen med min mor. Alle menneskerne, mad, kaffekande, hælder noget på den hvor man kan se alle landene hvor vi bor. vasker jorden, tager billeder. Vasker jorden fordi den er beskidt. Vognmarksparken, Roskilde

12. Børnenes svar, de 4-5-årige • De samler skrald, fordi vi også har samlet skrald • De vasker jorden fordi den er fyldt med skrald • Der er nogen der har svinet den (jorden) til med affald • De drejer rundt med jorden, fordi de gerne vil finde det sted, hvor skovsvinet lever • Børnene vasker jorden for naturens skyld • De vasker jorden, fordi der er skrald Rudersdal Kommune

13. Opsamling De fleste kunne umiddelbart identificere jordkloden under forskellige navne: planeten, verden, jorden, jordkloden, kloden, en globus, enkelte mente, det var en bold. De fleste opfattede, at børnene på billedet vaskede og/eller pudsede jorden, fordi den er beskidt (enkelte at de malede jorden) Kun meget få tog det ”abstrakte” spring fra ”børn der vasker en globusbold” til den rigtige jordklodes problemer. Og når de gjorde det, var det mere som en direkte reference til den skraldeopsamling ”jagten på skovsvinet”, som de lige havde været med til

14. Udgangspunktet Børnehavebørn har en fornemmelse for betydningen af at holde jorden og dermed naturen ren De forholder sig meget konkret til emnet, fx ”Jorden er flot”, ”den må ikke være beskidt”, ”børnene renser den” De har en interesse Hvordan kommer vi videre? Teoretisk, didaktisk og praktisk?

15. Tre søjler • Miljøet - naturen • Det social- kulturelle • Det økonomiske • Disse belyses gennem 7 R’er The OMEP World Assembly 2010

16. De to (tre) første R’er – vedr. miljøet, naturen Reuse (genbrug) at gøre brug af gamle ting Reduce (nedbringe forbruget) at kunne gøre mere med lidt Plus respektere naturens kredsløb, økologisk balance, modvirke forurening, affald, rovdrift på ressourcer osv.

17. De to næste R’er – vedr. sociale og kulturelle dimensioner Respect (respekt) der relaterer til barnets rettigheder Reflect (omtanke) der retter sig mod de kulturelle forskelle i verden Rethink (nytænkning) der handler om at folk i dag er i færd med at udvikle nye normer

18. De tredje R’er – vedr. det økonomiske perspektiv Recycle (genanvende) at sørge for at kasserede ting omdannes og bruges på ny Redistribute (lighed) at arbejde for at ressourcer kan fordeles og bruges mere ligeligt

19. Praksis – genbrug • MILJØET:Reuse(genbrug) at gøre brug af gamle ting • Børn og voksne samler gamle ting, som bruges i institutionen, ”værdiløst materiale” • Dagtilbud har byttecentral • Børnehaven afholder loppemarken (overskud til lighedsfremmende formål)

20. Praksis – nedbringe forbrug MILJØET:Reduce(nedbringe forbruget) at kunne gøre mere med lidt Værne om børnehavens materialer, legetøj, reparere frem for at smide væk og købe nyt Skabe bevidsthed om, at noget af børnehavens legetøj er 30 år gammelt Tema om legetøj i DK og måske Afrika, en nærliggende flygtningelejr

21. Praksis – naturens kredsløb MILJØET: (nyt R) Respektere naturens kredsløb, økologisk balance, modvirke forurening, affald, rovdrift på ressourcer osv. • Affaldssortering, to spande: økologisk/grøn og andet; batteriopsamling i bh • Affaldsindsamling, årlig begivenhed Dansk Naturfredningsforening

22. Praksis – naturs kredsløb • MILJØET: Respektere naturens kredsløb, økologisk balance, modvirke forurening, affald, rovdrift på ressourcer osv.: • Spare energi: • Praktisere sparsommelighed med lys og vand i hverdagslivet • og skaffe bevidsthed herom, fx ”Energispillet Go’ energi:

23. Praksis – naturs kredsløb ”Energispillet Go’ energi: • Du drikker koldt vand fra en flaske i køleskabet. Ryk to felter frem. • Du slukker for en vandhane, der står og løber. Slå igen • Vaskemaskinen er fyldt helt op, hver gang du bruger den. Ryk to felter frem. • Du stiller i opvaskemaskinen uden at skylle af. Slå igen. • I koger altid vand i en elkedel. Ryk tre felter frem. • I har fået lavtskyllende toiletter, men du kommer til at trykke på den forkerte knap. Bliv stående. • Du slukker lyset, fordi solen skinner. Slå igen

24. Praksis – naturs kredsløb MILJØET: Respektere naturens kredsløb, økologisk balance, modvirke forurening, affald, rovdrift på ressourcer osv.: Ikke købe legetøj med ftalater (hormonforstyrrelse) Afvise creme og andre produkter med planteolie (modvirke rydning af regnskov, der påvirker den globale opvarmning; tigeren på Sumatra, orangutangen på Borneo er truet) Børn som politiske forbrugere Øge børns bevidsthed, tema: orangutangen, isbjørnen

25. Praksis – naturens kredsløb MILJØET: Respektere naturens kredsløb: Laura og Kristine sidder i køkkenet og spiser lidt af deres mad til formiddag. Laura har spist en banan og på vej hen til skraldespanden spørger hun en pædagog i nærheden, om bananskrællen kan blive til jord. Pædagogen svarer ja, og Laura smider bananskrællen i den grønne kompostskraldespand. Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde

26. Praksis - naturens kredsløb MILJØET: Respektere naturens kredsløb: Mathias går og samler skrald. Han finder en dåse, samler den op og siger til sin ven Peter: ”Der er en voksen som har smidt den. Måske ud af vinduet, da han kørte i bil”. Peter siger: ”Min far smider tyggegummi ud af vinduet når han kører bil. Det må han ikke. Det vil jeg sige til ham”. Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde

27. Praksis - naturens kredsløb MILJØET: Respektere naturens kredsløb: Vi holder samling med børnene og sidder og taler om, hvor lang tid det tager for naturen at nedbryde forskelligt affald. Vi har et lille akvarium med jord i bunden, hvor vi har smidt kaffegrums, sølvpapir, æbleskrog og andet affald i. Emil er meget optaget af, hvornår det forsvinder. En dag kommer Emils mor og fortæller, at Emil siger, han ikke skal have sølvpapir i hans madpakke, fordi det ødelægger naturen. Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde

28. Praksis - naturens kredsløb Ræven og sølvpapiret I forbindelse med affaldsugen fortæller pædagogen om alle de spor af skovsvin, som har fundet i skoven: plastik, glas og dåser. Hun viser børnene en rævehånddukke, som klager over ondt i maven. Børnene får lov at stikke hånden op i maven på den og opdager, at den er fuld af sølvpapir. Pædagogen og børnene snakker om, hvor mon ræven finder sølvpapir, og hvorfor den spiser det. Anna og Freja siger i munden på hinanden, at de tror, at sølvpapiret kommer fra nogen børns madpakker. Og at ræven måske spiser det, fordi der er mad i eller det lugter af pølse eller leverpostej. Pædagogen spørger forbavset, om børn da virkelig smider sølvpapir i naturen? Anna svarer med et skævt grin: ”Nogen gør, selv om vi godt ved at det skal i skraldebøtten” og Oliver tilføjer: ”Det ikke altid er med vilje – nogen gange falder det bare ud, og man ser det bare slet ikke”. Vi snakker så om hvor mange børn, der har sølvpapir med i madpakken. Det har de næsten alle sammen – også pædagogerne. Flere af børn kender ikke engang madpapir. Hanne fortæller også, at det tager meget, meget lang tid før sølvpapir bliver til jord, men historien om ræven fænger bedre: Børnene er enige om, at det er synd for ræven, at den får ondt i maven, og at de derfor skal prøve at huske ikke at smide sølvpapir på jorden og samle op, hvis man taber det. Alle skal hjælpe hinanden med at få det i skraldebøtten eller med hjem. Den dag ligger der ikke et eneste stykke sølvpapir tilbage der hvor børnene har spist frokost. Rudersdal Børnehaver

29. Praksis - naturens kredsløb Noget om tid og tyggegummi Vi samler skrald i Bistrup Hegn som led i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling. Men inden vi går i skoven og samler ind, snakker vi lidt om, hvor lang tid det tager at nedbryde forskelligt affald. Det er svært stof. 10, 50, 100 og 500 år er alt sammen bare lang tid, når man er 4 år, selv om vi prøver med ”lige så mange år som din far/bedstefar er, osv. Det gør ikke stort indtryk at batterier kan ligge i 1000 år, men så kommer vi til at snakke om tyggegummi: Tyggegummi tager 4-5 år om at blive til jord, så ”hvis din mor tyggede tyggegummi lige inden hun skulle føde dig og spyttede det ud her i skoven, så finder du det måske i dag” Bastian ser forbløffet op: ”SÅ LÆNGE”. Rudersdal Børnehaver

30. Praksis – respect, sociale og kulturelle dimensioner • Respect (respekt) der relaterer til barnets rettigheder • Praksis i institutionen: Ikke holde andre børn ude af leg og fællesskabet • Teori: • Honneth: At blive ekskluderet skaber lavt selvværd, manglende anerkendelse, krænkelse. • Klafki: Selvbestemmelse, medbestemmelseog solidaritet

31. Praksis – Reflect, omtanke • Reflect(omtanke) der retter sig mod de kulturelle forskelle i verden • Frokost med Oskar og Mohammed

32. Praksis – omtanke og lighed Vi har et emne om Afrika og om hvordan vi alle sammen er en del af Jorden, og at nogle er fattigere end os. I dette emne laver vi Afrika relaterede ting, og sælger det til forældre og bedsteforældre. Dagen efter hælder vi de penge vi har tjent ud på gulvet og taler med børnene om, hvem der skal have dem. Børnene beslutter, at pengene skal gå til rent drikkevand i Afrika. Noget tid efter har vi besøg af nogle afrikanere, der skal lære os afrikanske danse og sange. Børnene er meget optaget af, om de har fået rent vand, - og om de må have bare tæer i flyvemaskinen. En pige siger: ”du må gerne få mine strømper, hvis du fryser når du skal hjem”. Andre børn får lyst til at røre ved afrikanerne og prøve at blive båret af dem. De skal helt tæt på. Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde

33. Praksis – Rethink, nytænkning • Rethink (nytænkning) der handler om at folk i dag er i færd med at udvikle nye normer • Opbrud af normer i børnehaven. Eksempler? • Måske en ny forståelse af forholdet mellem individ og kollektiv

34. Uddannelse for bæredygtig udviklingEn didaktisk tilgang Uddannelse OM bæredygtighed Fokus på temaet, bæredygtighed gøres til et ”fag”, et tema man studerer, ex spiller energispil Uddannelse FOR bæredygtighed Fokus på forandringen, perspektivet, formålet - handlekompetence Uddannelse SOM bæredygtighed Fokus på det værdimæssige, en del af identiteten (den enkeltes og institutionens), dannelsesperspektivet), ex bananen Huckle, John & Stephen Sterling (EDS.) (1996): Education for sustainability. Earthscan Publications, London

35. Kompetencer for bæredygtighed Almene demokratiske kompetencer Lytte, dialog og at kunne træffe kollektive beslutninger Refleksiv dannelse Etik, tage hensyn til kommende generationer Forholde sig kritisk til viden Evne til at se delen som en del af helheden Kunne forholde sig til afstanden mellem ideal og praksis Kunne se samspil mellem forskellige forhold Kunne forholde sig til naturressourcernes betydning for bærdygtig udvikling Kreativitet, innovation, livslang læring Kunne omstille sig, indgå i forandringer Kunne handle, finde på nyt Være åben, anlægge nye perspektiver

36. Pædagogiske principper Virkelighedsnær praksis, sanselig, anvendelighed Løsning af problemer fra virkelighedens verden Tværfaglighed Deltagelse i demokratiske processer, være involveret, deltagerorienteret Samarbejde med det omgivende samfund Forholde sig til dilemmaer (polariseringsmetode) En kritisk tilgang Kreativitet

37. Download to bøger http://www.omep.org.gu.se/digitalAssets/1315/1315170_esd-for-early-years---sample.pdf Education for Sustainable Development in the Early Years Joan Siraj-Blatchford, Kimberly Caroline Smith & Ingrid Pramling Samuelsson 2010,OMEP

38. Report no 42010-12-17 EPSD - European Panel on Sustainable Development http://www.327matters.org/Sustainability/docs/epsd_Report4.pdf Taking children seriously – How the EU can invest in early childhood education for a sustainable future

39. To danske hjemmesider Danmarks undervisningsportal for bæredygtig udvikling: http://www.emu.dk RCE Danmarks hjemmeside, UBU materialer: http://www.dpu.dk/rcedanmark/materialer