Refleksioner over post- / moderne videnskabsteori for psykologien

1. Refleksioner over post- / moderne videnskabsteori for psykologien Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/undervis.htm

2. Dagens program • Modernisme og postmodernisme • Moderne og postmoderne psykologi • Pomo er moderne! • Viden er magt! Foucault og den moderne psykologi • Viden er praksis! Uffe Juul Jensen og sundheden • Prototyper i praksis – en illustration fra egen forskning

3. Post- og modernisme • Moderniteteten som epoke, som tendens og som verdensanskuelse • Fra de store fortællinger om • Humanisme – mennesket i centrum • Rationalisme og empirisme – scientisme • Fundamentalisme – at starte fra scratch og kumulere viden • Evolutionisme – fra oprindelsen henimod utopien • Kritik – at overvinde fordomme • Den skjulte sandhed • Til semiotik • Tegn afføder tegn • Fra gyldighed til gældighed • Til refleksivitet • Videnskab om videnskab om… • Kulturelle traditioner, sprog • Negativisme: Dekonstruktion, destabilisering, ironi • Til multiplicitet • Antireduktionisme • Flerheder – bedre end binariteter • Lokale sandheder – inhabitable intelligibilities

4. Post- /moderne psykologi • Fra den store fortælling om • Naturgrundlaget • Universelle love • Menneskets og psykens essens • Det løsrevne individ • Det rationelle individ • Det ubevidste • Normalt og unormalt • Social engineering • Psykologien som kumulativ sandhed • Til en interesse for • Sprog, fortællinger, kultur • Kommunikation, samtale • Kontekst • Praksis • Subjektivitet • Psykologien selv som historisk og kontekstuel Kvale, S. (ed.) (1992). Psychology and Postmodernism. London: Sage

5. Psykologier med ca. pomo opmærksomhed er bl.a. … • Socialkonstruktionisme (fx Gergen, Harré) • Aktør-netværks-teori / after-ANT – alias postkonstruktionisme (fx Torben Elgaard, Estrid Sørensen) • Narrativ psykologi (fx Bruner) • Narrativ terapi (fx Whyte, Epston) • Poststrukturalisme (fx Davies, Søndergaard, Staunæs) • Discursive psychology (fx Potter, Edwards) • Situeret læringsforskning (fx Kvale, Nielsen) • Post-lacaniansk psykoanalyse (fx Butler, Zizek)

6. Pomo er moderne! • Et typisk retorisk kneb: Modernismen iklædes først dogmatikkens gevandter og dræbes derpå rituelt • Bruno Latour: We have never been modern • purification • proliferation of hybrids • Det kritisk postmoderne • ”post-” indvarsler ny tid • Fra realisme til nominalisme – og evt. tilbage igen • Ian Parker: Against postmodernism • Pomo er modernitet er kapitalisme

7. Postmodernism is a symptom, not a fresh solution. (…). It senses that something has gone awry in the modern critique, but it is not able to do anything but prolong that critique, though without believing in its foundations. (…) They feel that they come 'after' the moderns, but with the disagreeable sentiment that there is no more 'after'. 'No future': this is the slogan added to the moderns' motto: 'No past'. What remains? Disconnected instants and groundless denunciations, since the postmoderns no longer believe in the reasons that would allow them to denounce and to become indignant." Bruno Latour (1993) We have never been modern, p. 46

8. Pomo er moderne! • Et typisk retorisk kneb: Modernismen iklædes først dogmatikkens gevandter og dræbes derpå rituelt • Bruno Latour: We have never been modern • purification • proliferation of hybrids • fra no past til no future • Det kritisk postmoderne • ”post-” indvarsler ny tid • Fra realisme til nominalisme – og evt. tilbage igen • Ian Parker: Against postmodernism • Pomo er modernitet er kapitalisme

9. Bourgeoisiet kan ikke eksistere uden uafladelig at revolutionere produktionsmidlerne og altså også produktionsforholdene, det vil igen sige samtlige sociale forhold. For alle tidligere industrielle klasser var det derimod den første eksistensbetingelse at beholde den gamle produktionsmåde uforandret. De stadige omvæltninger i produktionen, de uafbrudte rystelser af alle sociale tilstande, den evige usikkerhed og bevægelse udmærker bourgeoisiets tidsalder frem for alle andre. Alle faste, indgroede forhold med tilhørende ærværdige forestillinger og meninger bliver opløst, og de nye, der dannes, bliver forældede, inden de kan nå at stivne. Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af, og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen, på deres indbyrdes forhold. Marx & Engels: Det kommunistiske manifest, 1848

10. ”Evidens light” • Evidensbasering • Definerede effekter; klinisk kontrollerede forsøg; meta-analyser; videnskabshierarki • Politisk styring  • Den ”postmoderne” drejning • Vildvækst af universelle standarder • Pragmatisk implementering – fx Ny Start? • Forankringen i kumulativ videnskab kappes – ICD 10? • Hyperreelle tegn (referencen blegner) – IQ? • Peter Dahler-Larsen (2002) Den rituelle refleksion (ny-institutionalisme) • Irene Højlund (2005) Gennem flere labyrinter (kvalitetsudvikling af miljøterapeutiske døgninstitutioner) • Horkheimer, M. & Adorno, T. (1947). Oplysningens dialektik

11. Refleksiv modernisme • Man kan måske ikke være moderne – men man kan heller ikke lade være! • Refleksiv kritik – videnskab som • historisk • praksis • der producerer standarder / diskurser • med sandhed og etisk dimension • faktisk som ideologiproduktion!

12. Viden er magt! Foucault • Form • Stadigt skiftende teori • Løse karakteristikker • Historicering • Was ist Aufklärung? Besindelse på aktuel praksis • History of the present • Genealogi – ikke evolution, ikke endemål • Disciplin • Magt: Handlinger med handlinger • Governmentality • Ikke et apparat, men skiftende konstellationer af magt, produktion og sprog • Diskurs • Ikke ”ideologi” – dvs. ikke overfor en sandhed • Immanens • Taktisk polyvalens • Problematiseringer – hvad sættes som objekt, hvad er projektet? • Psykologien • Fra suveræn magt til biomagt og pastoral magt • Sub-jekt • Etik som selvteknologier – telos, techne, substans, underkastelsesform

14. Viden er praksis! Uffe Juul Jensen • Etablering og analyse af standarder i praksis • Opgøret med essentialisme og fundamentalisme • Erkendelsens formidlethed af redskaber og procedurer • Praksis og dermed videnskab er historisk • Just-In-Time – hverken rationalisme eller tidsdiagnose, men relevans • Kritik – at overskride lokale standarder • Videnskab er kollektiv • Techoscience – ”the armies of people who do science” – og som efterfølgende tilskriver det til individer • At etablere og analysere standarder i praksis’er – at artikulere det almene (videnskaben som det ”almene arbejde”) • Idealet om en demokratisering af videnskaberne • Psykologi • Partikularitet og almengørelse – at overvinde dikotomien ved at sætte situerede og refleksive standarder • Menigmand som medforsker - standarder for eget liv

15. Marx: Feuerbach-teserne (1848) 1. Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt det tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et teoretisk, men et praktisk spørgsmål. Det er i praksis, mennesket må bevise sin tænknings sandhed, dvs. dens virkelighed og magt, dens dennesidighed. Striden om, hvorvidt en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er virkelig eller ej, er et rent skolastisk spørgsmål. 10. Den gamle materialismes standpunkt er det "borgerlige" samfund; den nye materialismes standpunkt er det menneskelige samfund eller den samfundsdannende menneskehed. 11. Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.

16. Viden er praksis! Uffe Juul Jensen • Etablering og analyse af standarder i praksis • Opgøret med essentialisme og fundamentalisme • Erkendelsens formidlethed af redskaber og procedurer • Praksis og dermed videnskab er historisk • Just-In-Time – hverken rationalisme eller tidsdiagnose, men relevans • Kritik – at overskride lokale standarder • Videnskab er kollektiv • Techoscience - the armies of people who do science – og som efterfølgende tilskriver det til individer • At etablere og analysere standarder i praksis’er – at artikulere det almene (det ”almene arbejde”) • Idealet om en demokratisering af videnskaberne • Psykologi • Partikularitet og almengørelse – at overvinde dikotomien ved at sætte situerede og refleksive standarder • Menigmand som medforsker - standarder for eget liv

17. Nogle projekter og titler • Brugerservice / Projektkompagniet Brugerindflydelse og handlesammenhænge i psykosocialt arbejde (1994) http://www.psy.ku.dk/mnissen/Text/PHD/INDEX.htm • Projekt Gadebørn: Sjakket Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. (2000). Frederikshavn: Dafolo • Vilde Læreprocesser Mørck, L.M. & Nissen, M. (2001). Vilde forskningsprocesser. Kritik, metoder og læring i socialt arbejde. Nordiske Udkast 29: 1, 33-60– se også www.vildelaereprocesser.dk • Unges misbrug i København How can "young drug misusers" become "persons"? (2003)http://www.psy.ku.dk/mnissen/Text/SMK03.htm

18. Prototypens 3 aspekter A. Den prototypiske praksis Udpeget, afgrænset, bestemt B. Modellen (prototypen som særligt objekt) Praksis fremstillet, objektiveret, genstandsgjort C. Almen relevans (hvad den er prototypisk for) ...hvilket er et differentieret, bevægeligt, omkæmpet forhold, udspændt i tid, og ikke en enkel, neutral og samtidig identitet / afbildning Model af og model for

19. Erfaring III Teori III Joint venture 2 Forsknings-projekt 2 Udviklings-projekt 2 Erfaring II Teori II Udviklings-projekt 1 Joint venture 1 Forsknings-projekt 1 Teori I Referencer Erfaring I

20. Relevans og konsistens • Relevans: Videnskaben som en praksis blandt andre • Udveksling af brugsværdier • Omkæmpede relevanser - magt • Konsistens: Videnskabens differentia specifica • Modeller – ”om” • Formidling af modsigelser • Forudsætter og modsiger hinanden • Mørck, L.L. & Nissen, M. (2005). Praksisforskning. Deltagende kritik mellem mikrofonholderi og akademisk bedreviden. I: Jensen, T.B. & Christensen, G. (red.) Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. København: Roskilde Universitetsforlag, 123-153 • Nissen, M. (2004). Hellere urealistisk end nominalistisk! Nordiske Udkast 32:1, 27-43 • Nissen, M. & Langemeier, I. (2005). Cultural-Historical Activity Theory. In: Somekh, B. & Lewin, C. Research Methods in the Social Sciences. London: Sage Core Texts, 188-195

21. Kopieret fra http://www.euroadad.com/

22. NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

23. 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/kronik/kroniktekst.php3?id=95pr. 20/2 2004)

24. Ideologikritik Anerkendelsen • Tillidsprincippet – brugerperspektiv • Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen • Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. • Selvberetningen (paradokset) Valverde, M. (2002). Experience and Truth-Telling: Intoxicated Autobiographies and Ethical Subjectivity. Outlines 3 (1):3-18 Fremstillingens pædagogik • Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt • Kulturpædagogik: Den bevægelige objektivitet