L sbare l remidler i erhvervsuddannelserne

1. L�sbare l�remidler i erhvervsuddannelserne Rapport udf�rt for EUD

2. Mit opl�g Fokus p� problemerne ved l�remidlerne Problematiske aspekter ved l�remidlernes l�sbarhed og udformning Faktorer der g�r det sv�rt for eleverne at tilegne sig det faglige indhold To opl�g

3. Dorthe Carlsens opl�g Fokus p� l�sninger p� problemerne: Hvad kan underviserne g�re for at hj�lpe eleverne i forhold til at forst� materialerne? To opl�g

4. L�remiddel- og l�sbarhedsanalyse af fire grundb�ger (l�remidler) til fire forskellige uddannelsesgrene i EUD-regi Interview med undervisere Observation af undervisning Projektdesign

5. Social- og Sundhedshj�lper, bd. 1-3 (2007). Munksgaard. Social- og sundhedshj�lperuddannelsen. Murerbogen (2008). Erhvervsskolernes forlag. Teknisk skole, mureruddannelsen. Danmark i en global verden. Samfundsfag E, D & C (2008). Systime. HG. Planteproduktion (2007). Landbrugsforlaget. Landbrugsskolen. De fire udvalgte l�remidler

6. Det er eksemplariske analyser. Vi kan sige noget om f�llestr�k ved de analyserede l�remidler, og vi t�r godt p�st� at der er nogle generelle problemstillinger ved EUD-l�remidler. Men det g�lder ikke n�dvendigvis alle EUD-l�remidler! Projektdesign

7. Elevernes foruds�tninger

9. L�remiddelanalyse

10. Didaktiske l�remidler giver i princippet et bud p� hvad eleven skal l�re (l�remidlets vidensdimension), hvordan eleven skal l�re det (l�remidlets l�ringsdimension) og hvordan undervisningen kan planl�gges, gennemf�res og evalueres (l�remidlets undervisningsdimension). L�remiddelanalyse

11. L�remidlerne er pr�get af stor v�gt p� vidensdimensionen. L�remidlerne har meget lille v�gt p� undervisnings- og l�ringsdimensionen. L�remidlerne har ikke indbyggede differentieringsmuligheder. Konklusioner l�remiddelanalyse

12. M�l for l�remidlerne: Eleverne skal selv kunne l�se og forst� l�remidlerne. Problem: De nuv�rende l�remidler bruges ofte som opslagsb�ger. L�sbarhedsanalyse

13. L�seteoretisk udgangspunkt

14. Omr�det Ordkendskab refererer til hvor mange ord l�seren kender og forst�r. Ordforr�det er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til l�seforst�else. Ordkendskab

15. Fagbegreber er en n�dvendighed � fagpersoner skal kunne kommunikere pr�cist. Fagtermer afspejler fagenes taksonomier dvs. den m�de faget �ordner� eller organiserer sit omr�de af verden. Ordkendskab - fagbegreber

16. Nogle fags terminologi har h�j teknikalitet, dvs. et fagsprog, der er langt fra elevernes hverdagssprog. Fx mureruddannelsen (kopskifte). Andre fag bruger et mere alment kendt fagsprog. Fx samfundsfag (demokrati). Ordkendskab - fagbegreber

17. Det er �nskeligt at l�remidlerne bibeholder fagsproget, da eleverne skal l�re terminologien for at kunne varetage erhvervsfunktionerne. For de fag, hvis fagsprog er pr�get af h�j teknikalitet, er det vigtigt, at l�remidlerne er meget tydelige og omhyggelige med at forklare og definere fagtermer. Konklusioner - fagsprog

18. Konstruktive forhold Konstruktioner skal udformes, s� deformationer og differenss�tninger ikke f�rer til skadelige revnedannelser. V�r is�r opm�rksom p� deformationer fra svind og svelning af fugtf�lsomme materialer. (Murerbogen s. 7) Eksempel � h�j teknikalitet

19. (Danmark i en global verden: 225) Hvilke ord defineres som fagord og hvordan markeres de?

20. Definitioner i teksten b�r konsekvent og ensartet markeres grafisk. Da eleverne i stort omfang bruger bogen som opslagsbog er stikordsregistre, ordforklaringslister og grafisk fremh�velse af n�gleord meget vigtige for eleverne. N�r eleverne sl�r en term op via stikordsregisteret er det vigtigt, at de kan finde en definition af ordet hurtigt. Fagbegreber konklusion

21. Ordforklaringer i l�remidlerne b�r: omfatte alle fagtermer, som ikke indg�r i daglig sprogbrug. forklare p� en forst�elig m�de, s� et fagbegreb ikke blot forklares med et andet fagbegreb. have tydelige referencer mellem tekst og ordliste. Fagbegreber konklusion

22. Viden om verden er l�serens forforst�else, dvs. den baggrund som l�seren m�der teksten med. L�seren er n�dt til at sammenstykke tekstens elementer til en helhed, der giver mening, og her er det n�dvendigt at l�seren ved noget om det, teksten handler om. Viden om verden

23. Et l�remiddel kan stille st�rre eller mindre krav til elevernes forkundskaber. Murerbogen stiller fx store krav til l�serens f�rviden. Konstruktioner (hvilke? af hvad?) skal udf�res (af hvem?), s� deformationer (af hvad?) og differenss�tningen (af hvad?) ikke f�rer til skadelige revnedannelser (p� hvad?). Viden om verden

24. L�remidlet kan fors�ge at aktivere l�serens forforst�else ved at hente eksempler fra elevernes hverdag. Forestil dig, at du tr�kker en h�j vasket�jskurv med v�dt t�j hen over gulvet. N�r du tr�kker, vil du m�rke, at der er modstand mod bev�gelsen, n�r kurven glider hen over gulvet. Det kalder man gnidningsmodstand eller friktion. (Social- og sundhedshj�lper bd. 1. s. 244)

25. En taksonomi er en ordning, systematisering af verden, hvor virkeligheden fx ordnes i over- og underkategorier. Hvis l�remidlet viser l�seren disse taksonomier, kan det v�re lettere for eleven at strukturere de mange informationer. Viden om verden - taksonomi

28. Syntaks og forholdet mellem hel- og leds�tninger Tema-rema strukturer (forholdet mellem ny og kendt information) � Konjunktioner (eksplicitte eller implicitte) � Referencekoblinger, s�rligt med fokus p� synonymer og emnerelaterede udtryk Viden om sprog

29. Nominalisering er n�r verber eller adjektiver er lavet om til substantiver. �Rigtig afs�tning af m�l har stor betydning for byggematerialernes anvendelse og st�rrelsen af spildet� (Murerbogen: 23, udvalgte nominaliseringer markeret med kursiv) Nominalisering

30. Nominalisering skjuler agenten, subjektet. Nominalisering skjuler tidslig r�kkef�lge. L�seren skal pakke informationerne ud: Nominalisering

31. �N�r du afs�tter m�l betyder det meget, at du g�r det rigtigt. Det betyder noget for, hvordan du efterf�lgende anvender byggematerialer, og for, hvor meget der ender med at g� til spilde.� �Rigtig afs�tning af m�l har stor betydning for byggematerialernes anvendelse og st�rrelsen af spildet�

32. Passiv skjuler ogs� agenten: M�l afs�ttes� L�seren skal selv finde ud af, hvem der g�r noget: Mureren afs�tter m�l Passivkonstruktioner

33. Eksempel p� kombination af passiv (r�d) og nominalisering (gr�n): En konstruktion skal dimensioneres og udf�res s�ledes, at den i den forventede levetid ved korrekt anvendelse og vedligeholdelse med en given sikkerhed kan modst� de laster, den uds�ttes for. Sikkerhedsfasts�ttelsen foretages ud fra en vurdering af brugen af den bygning, konstruktionen indg�r i, og p� hvilken m�de konstruktionen indg�r i bygningen. (Murerbogen: 9)

34. N�r forskellige udtryksm�der eller modaliteter s�ttes sammen, har vi at g�re med en multimodal tekst. Forskellige modaliteter er gode til forskellige ting (modal affordans) Skrift er godt til at beskrive tidslige forhold og �rsagssammenh�nge Billeder er gode til at vise rumlige forhold Multimodalitet

35. Teksten er god til at forklare hvorfor r�dderne er vandrette. Teksten er god til at l�re os begreber. Tegningen er god til at vise os, hvordan r�dderne konkret ser ud.

36. Tre slags tekster i eksemplet: den skrevne l�remiddeltekst figur-teksten figuren L�seren skal fors�ge at skabe sammenh�ng mellem de tre slags tekster. Multimodalitet

37. Der er vigtigt fagligt indhold i figurerne. L�seren ved ikke, om hun skal l�se figurerne, figurteksten eller l�remiddelteksten f�rst. Multimodalitet

38. Der er ikke eksplicit informationsl�nkning i teksten (fx Se figur 4.11) L�seforst�elsen ville blive st�ttet, hvis l�seren fik visuel st�tte af figuren p� det rigtige tidspunkt. Det er ogs� vigtigt at sikre, at l�seren overhovedet l�ser og forst�r figuren. Multimodalitet